Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Nettjeneste linker uden tilladelse

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 13:38
Hvor mange stjerner giver du? :

ErhvervsBladet bragte idag artiklen: Nettjeneste linker uden tilladelse

http://www.erhvervsbladet.dk/article/20080918/news04/80918069/

I artiklen kan man læse, at den norske site Gulex.dk linker "dybt" til de danske medier uden at have fået tilladelse. Dette er de danske medier tilsyneladende meget oprørte over. Jeg er meget oprørt over, at nogen kan være oprørt over, at andre linker gratis til deres hjemmeside, så jeg måtte lige ud med det her...

Hvor er det bare en typisk dansk og bagstræberisk indstilling, som Danske Dagblades Forening stiller for dagen. Vorherre bevares! Åbenbart har de tidligere forhindret Google i at etablere en nyhedssøgetjeneste i Danmark. Noget Google uden problemer har gjort i USA, hvor man måske er lidt mindre provinsiel i sin tankegang end hos de danske dagblade. Nu har Gulex så gjort det, som Google ikke måtte, bare uden at spørge dinosauerne hos de danske dagblades organisation!

Hvad Gulex har gjort er blot at samle dagbladenes egne RSS-feeds, som de jo selv lægger ud, og lave en søgbar oversigt over dem. Der er ikke andet indhold på Gulex end den lille manchet, som er i RSS-feeds'ne, og vil man læse mere af artiklen ryger man ind på avisens egen hjemmeside - Ja uha, hvor er det bare for galt, at man sender gratis besøgende ind på deres hjemmeside?!

Hvad Gulex så oven i købet har gjort er, at de åbner avisernes hjemmesider op i deres eget vindue. Det vil jeg godt medgive, er en lidt mærkelig praksis. Men at de ligefrem skulle tjene penge på denne metode er lidt svært at se, da der ikke er reklamer for Gulex i vinduet. Tværtimod er der bare en funktion, hvor man kan sende et tip om artiklen videre til en ven. - Noget der ville kunne sende endnu flere "uønskede" besøgende ind på avisens hjemmeside.

Jeg måtte altså lige have luft for min frustration her! Hvad synes I?

 

Fra København
Tilmeldt 6. May 07
Indlæg ialt: 648
Fra  Webbureauet ComboWeb ApS Skrevet kl. 15:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg forstår udmærket din fustration, da det er en yderst gammeldags og faktisk direkte dum opfattelse. Hvis bladudgiverne tænkte sig om, ville det uden tvivl kunne gavne deres forretning, da det vil give flere besøgende.

Jeg har ganske vist ikke læst reglerne for brug alle nyhedstjenesternes RSS-feeds, men jeg ved, at f.eks. Ekstra Bladet udtrykkeligt skriver, at de ikke accepterer at sider som Gulex benytter dem - og det bliver man så naturligvis nødt til at respektere uanset hvor dum en beslutning det er af Ekstra Bladet.

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 19:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er naturligvis enig i, at man skal overholde betingelserne for brug af deres RSS-feeds. Nu var det dog ikke brugen af deres RSS-feeds, som blev kritiseret. Det, man ikke kunne lide var, at Gulex linker "dybt" ind på avisernes hjemmesider.

Hvis det er avisernes holdning, så skulle de måske i første omgang komme efter Google samt andre søgemaskiner, for de laver jo ikke andet end at linke dybt. Politiken kunne jo så starte med at sætte en robots.txt fil på deres site, så de kan afviser al indeksering fra søgemaskiner. Smile

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Problemet her er vel ikke, at Gulex linker til aviserne, men at de gør i en frame fra eget site, så de kører deres egne reklamer m.m. udenom.

Politiken linker f.eks. tilbage til bloggere, som linker til deres artikler, så de har nok ikke noget imod links i almindelighed.

Fra København
Tilmeldt 6. May 07
Indlæg ialt: 648
Fra  Webbureauet ComboWeb ApS Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Frank Hellerup Madsen:

Problemet her er vel ikke, at Gulex linker til aviserne, men at de gør i en frame fra eget site, så de kører deres egne reklamer m.m. udenom.

Politiken linker f.eks. tilbage til bloggere, som linker til deres artikler, så de har nok ikke noget imod links i almindelighed.

Ja - okay. Jeg havde ikke gjort min research godt nok. Den måde Gulex gør det på, kan man sagtens argumentere for ikke er i orden. Men der har været noget lign. oppe før med netmedier, der ikke ønskede direkte links til artikler.

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 21:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Frank Hellerup Madsen:

Problemet her er vel ikke, at Gulex linker til aviserne, ...

- Jo, åbenbart. Her et uddrag af artiklen:

### Ifølge Newspaq bryder Gulex reglerne, fordi de linker 'dybt'. Det betyder, at der på Gulex.dk linkes direkte til enkelte artikler på eksempelvis hjemmesider som berlingske.dk og politiken.dk.

Hos Politiken kender udviklingschef Morten B. Teisner ikke til nogen aftale, der skulle give Gulex ret at linke direkte til Politikens hjemmeside.

"Jeg vil bede Holger Rosendahl se nærmere på sagen, for mig bekendt har vi ingen særaftale med Gulex," siger Teisen. ###

- Man mener tilsyneladende, at hjemmesider på internettet nu skal have særaftaler for at linke til hinanden.. hmm?! Måske skulle de bare tage deres site ned og holde sig til at lave gammeldags aviser!

 

Frank Hellerup Madsen:

... men at de gør i en frame fra eget site, så de kører deres egne reklamer m.m. udenom.

- Som sagt så kører de netop IKKE deres egne reklamer i det nye vindue. Der er blot en bar i toppen, hvor man kan sende et link til artiklen til en ven. Hvis de selv viste reklamer, var de naturligvis ikke i orden - men det er altså ikke tilfældet!

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :

patrickb:

- Som sagt så kører de netop IKKE deres egne reklamer i det nye vindue. Der er blot en bar i toppen, hvor man kan sende et link til artiklen til en ven. Hvis de selv viste reklamer, var de naturligvis ikke i orden - men det er altså ikke tilfældet!


Jeg antog, at det var en større frame med egne reklamer. Men når jeg tog fejl dér, så er vi altså tilbage i den latterlige debat om, hvorvidt man må linke til aviserne eller ej.

Så bliver min blog sikkert snart sagsøgt, for den indeholder fra tid til anden dybe links til alskens hjemmesider, herunder aviser. Suk!

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 21:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja det er jo netop det! Jeg mener faktisk, denne debat har været oppe før, og naturligvis kom man frem til, at man gerne må lave dybe links. Det, man ikke må lave er hotlinks, det vil sige at lægge materiale, der loader fra et andet site, ind på sit eget. F.eks. billeder, filer, ol.

Men som sagt så synes jeg at dagbladene bør starte med at lægge sag an mod Google for at linke uden en "særlig aftale". De linker jo givetvis til samtlige sider på samtlige dagblade!

Fra Roskilde
Tilmeldt 30. Jul 06
Indlæg ialt: 2298
Skrevet kl. 06:09
Hvor mange stjerner giver du? :

patrickb:

Ja det er jo netop det! Jeg mener faktisk, denne debat har været oppe før, og naturligvis kom man frem til, at man gerne må lave dybe links. Det, man ikke må lave er hotlinks, det vil sige at lægge materiale, der loader fra et andet site, ind på sit eget. F.eks. billeder, filer, ol.

Men som sagt så synes jeg at dagbladene bør starte med at lægge sag an mod Google for at linke uden en "særlig aftale". De linker jo givetvis til samtlige sider på samtlige dagblade!

<her er der vel også tale om et hot link hvor ikke bare et enkelt billede hentes på deres eget site, men hele hjemmesiden. Rammen udenom går det i praksis umuligt for folk at kopiere linket fra browserens adressebar når de ser sidens indhold, hvilket kan koste linkpopularitet for politiken.dk med flere.

I praksis er der tale om at man har kopieret copy rightet materiale på en måde der ikke ikke er accepteret af rettighedsindehaveren. Hvorvidt der så er reklamer eller ej i topbaren er en teknikalitet. Intet forhindrer Gulex i at lægge det ind senerehen uden avisernes kontrol.

Mvh Jesper Jørgensen

Fra København
Tilmeldt 19. Jun 07
Indlæg ialt: 560
Skrevet kl. 15:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

Jeg tror altså ikke, du kan kalde det et hotlink, når man indlæser en hjemmeside i dens helhed. Et hotlink har jo karakter af, at man stjæler indholdsdele og får det til at se ud som om, at indholdet ligger på ens egen hjemmeside. I dette tilfælde er der ingen, der kan være i tvivl om, at man ser avisens hjemmeside.

Et hotlink havde været, hvis Gulex f.eks. havde valgt kun at vise content-delen af avisens hjemmeside - det vil sige kun selve artikel-teksten. I så fald ville det være ulovligt.

Her er der dog snarere tale om en form for online browser. Jeg tror ikke, der er nogen lov, der kan forhindre nogen i at lave en online browser. Der findes allerede andre online browsere, og jeg tror ikke, der kan findes noget lovkrav om, at der skal være et URL-felt i toppen af en browser. Mange Windows-programmer har indbyggede browsere, og ikke altid indeholder de en URL-bjælke. Hvorfor skulle det gøre en forskel, at der er tale om en online applikation?

Efter min mening må man skelne mellem, om den anden parts hjemmeside vises i sin helhed, eller om der hotlinkes - det vil siges stjæles enkeltdele fra den anden parts hjemmeside uden for kontekst.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)