Hej Jeg savner et par gode råd og gerne en anbefaling af en virksomhedsrådgiver på Sjælland (gerne en person med teknisk indsigt). Kort fortalt har jeg en enkeltmandsvirksomhed inden for maskinområdet som pt. kører fint. Jeg har en enkelt stor kunde som jeg i bund og grund er økonomisk afhængig af. Dette forhold ønsker jeg at ændre på og her kan man hurtigt sige "marketing", "reklame", "opsøgende salg" osv, men dette er ofte lettere sagt end gjort (i hvert fald for mig). Jeg har et fint samarbejde med min store kunde, men intet varer som bekendt for evigt og det er den situation jeg vil komme i forkøbet. Samtidig har samarbejdet nærmest udviklet sig til en slags "freelance-ansættelse", i og med de bl.a. har udstyret mig med en mobiltelefon, således deres kunder kan ringe direkte til mig (noget jeg fortryder idag). Alt ialt har jeg nok ladet dette kundeforhold gå mere over i en slags ansættelsesforhold, og det er bl.a. det som jeg nu vil gøre op med. Men hvordan og hvorledes det skal udføres på bedst mulige vis er jeg sgu' i tvivl om. Marketing, opsøgende salg og reklame er helt klart vejen frem, men samtidig skal der ændres på et kundeforhold uden at det skal betyder et stop med samarbejdet. Gode råd søges og/eller en anbefaling af en virksomhedsrådgiver som du har haft god erfaring med. /Lars |
Hej, Lars.
Har du overvejet at arbejde med din virksomheds identitet? Det ville være et fornuftigt tiltag at markedsføre din virksomhed via en hjemmeside, og dermed kommunikere bredere ud til din målgruppe, og ramme segmenter du ikke havde mulighed for før. Du kunne evt. bakke hjemmesiden op med en flot salgsfolder, visitkort og vigtigst af alt et letgenkendeligt logo.
Jeg er gerne behjælpelig med at lægge en strategi for din markedsføring til et uforpligtende møde.
Mvh.
Niel R. Jønsson
MediaStyle - www.mediastyle.dk
PS Der findes i de enkelte kommuner også erhversrådsrådgivere tilstukket af kommunen, som kan yde gratis virksomhedrådgivningstimer. Dette er også en mulighed så gå ind på http://www.startvaekst.dk/vhhr.dk/Start/0/2/0 og læs nærmere.