Hej med jer Vil gerne høre jeres mening om et brev jeg fik idag vedr. overtræk på kontoen, det skal siges at jeg aldrig (i 2 år siden jeg åbnede firmakontoen) har haft overtræk en éneste gang og at det alene skyldes en forglemmelse fra min side i ca. 10 timer. Normalt er der 10.000+ på kontoen ofte meget mere. Jeg har ingen lån i banken, og kun denne firmakonto + en opsparing. Brevet lyder: Overtræk på konto XXXXXX Vi skriver til dig for at gøre dig opmærksom på, at din koto er i overtræk med 657,43 kr..... Vi gør opmærksom på, at vi har trukket 100 kr. på din konto for dette rykkerbrev. Venlig hilsen (banken jeg er træt af) Pengene blev hævet den 10/9 på dankort, jeg indbetalte restbeløbet fra anden konto i en anden bank om aftenen den 10. altså samme dag. Da overførslen var efter kl. 19. kom kontoen i minus i én dag. Er det ikke for ringe? Eller er det alm. bank praksis at være så aggresive med gebyrerne? En anden ting jeg hæfter mig ved er at de trækker 100 kr. på min konto i gebyr (dagen efter). I mine øjne svarer det til at de går hen og tager min pung ud af baglommen og snupper en hund i den og sætter pungen tilbage igen. Må de det? Og så endda inden jeg har modtaget brevet om hvorfor. Det modtager jeg først idag 2 dage efter. Det er mig en gåde hvorfor den slags ikke foregår med indbetalingskort og betalingsfrist som hos alle andre i mine øjen er det på kant med loven - og ihvertfald som minimum frækt. Jeg synes det er for dårligt, men vil gerne høre fra andre om jeg overreagerer lidt når jeg er lidt arrig... det har jo ikke med de 100 kr. at gøre, men måden det sker på. Mvh. Jens |
Banken har uden tvivl en 'bagatelgrænse':
1 øre i en dag er OK.
5000 kr i en måned er over grænsen.
Hvor derimellem ville du synes det var 'fair' at reagere? Egentlig synes jeg det er op til banken at bestemme. Det ville for mit vedkommende også være OK at de rykkede for den ene øre, men jeg skal bare lige vænne mig til det. Det er min fornemmelse at 'i gamle dage' kom alt over et bord med et menneske der sad og vurderede, men i dag er 'stemningen' mere at man skal spare på omkostninger og sælge produkterne billigst muligt (ellers ville man miste for meget forretning til internetbankerne hvor der vistnok (næsten) ikke er et eneste menneske.
Det er osse OK at de selv trækker gebyret. Jeg kan godt se at det ville have været smartest for dig at vide det (så du kunne indbetale yderligere 100 kr om nødvendigt for at undgå ublu overtræksrente). Men det er jo en del af aftalen med banken: 1) Du må ikke overtrække og 2) hvis du gør det koster det 100 kr.
Jeg synes egentlig at bankens opførsel er måske lidt skrap. Jeg ville synes at de burde tillade (i al fald hvis det er første gang i år) et overtræk en enkelt dag så længe det var på 'hverdags-størrelse'. Skrap men ikke værre end at man må leve med det. Gå ud og spark til et dæk, så du kan få afreageret.
PS: Jeg fik for et par måneder siden en regning fra skorstensfejeren på 853 kr. Jeg betalte så 835 kr til tiden, men det resulterede så i en rykker på de manglende 18 kr + rykkergebyr 100 kr. ØV