Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

A/S-firma vil opkøbe mit domæne!

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Tilmeldt 12. Aug 07
Indlæg ialt: 269
Skrevet kl. 18:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej derude.

Jeg er ikke sikker på jeg er havnet i den rette kategori, men here goes...

Jeg blev ringet op idag af en person der (har lavet lidt research) har et I/S firma hvor han tilbyder noget medierådgivning, konceptudvikling o.l.

Han var hyret af et firma (et A/S) og ville høre om jeg ville sælge mit domænenavn, da firmaet lancerede 'et produkt' som vist nok ville få det navn som domænet hedder!

Vi har selv opkøbt domænet med formålet, at lancere en webshop.

Det kunne selvfølgelig være rigtigt fedt at score en god sjat penge på at sælge domænet, da vi med lidt kreativitet kunne finde på et andet navn at kalde webshoppen! Men der er bare så mange ting man lige skal tænke over.. mine tanker er:

Hvad vil et firma (som jeg ikke kender navnet på endnu, men har en meget god ide om hvad det er for et) ofre på et sådan domæne/hvad kan vi forlange for det? -Det undrer mig, at firmaet først prøver at opkøbe domænet efter, at de er så langt i deres proces, som det lød til at de var, på manden jeg snakkede med! Det virker FOR amatøragtigt, så jeg kunne frygte at de ikke er længere end i den fase hvor de undersøger hvor billigt de kan få det givne domænenavn, og at endnu ikke har lagt sig fast på det endelige navn til deres produkt endnu. Så hvis vi forlanger for meget, afslår de..

En anden ting kunne være at de ikke behøver selve domænenavnet for at lancere og sælge deres produkt! Uden at røbe for meget, tror jeg det her kan sammenlignes meget godt med at Mars Inc (der lavers bounty, mars osv) lancerer en ny chokoladebar som får et navn. Jeg ejer i det her tilfælde det navn!

Den sidste ting jeg har tænkt over er, at lanceringen af et produkt som rammer målgruppen for vores webshop MEGET godt, og med samme navn som vores webshop, kan gå hen og skabe en masse trafik til vores webshop, hvilket kan føre til større salg osv.

 

For lige at opsummere: Lad os sige, at vi har givet i omegnen af 10K for domænet (opkøbt af en privatperson). Det har vi selvf. kun gjort fordi vi mener at domænet har den værdi - mange ting taget i betragtning. Vi skal finde en pris stor nok til, at 'opveje' de positive ting der kan komme ud af at have et domænenavn magen til et nylanceret produkt, dog i en helt anden boldgade end de produkter vi sælger, men som rammer mange fra vores målgruppe!
Min frygt er at de vil afvise os hvis vi siger en pris der er for stor, men på den anden side, vil vi hellere beholde navnet hvis de kun er interesseret i at smide 20-30K for domænet!

 

Nogen gode råd, kommentarer eller andet til mit lange og meget rodede indlæg?

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 18:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Før du bliver alt for frustreret, bør du stille dig spørgsmålet: "Hvad har jeg at tabe?"

Svaret er indlysende: Du kan kun vinde på denne sag - i værste fald kan du stå upåvirket.

Hvis jeg stod i din situation, ville jeg derfor sætte prisen så højt, at jeg ville blive "virkelig glad" for handelen.

Du skal som minumum have råd til at købe et lige så godt navn + en palle rigtig god rødvin.

Skål og god weekend.Drinks

mvh Hans

Tilmeldt 12. Aug 07
Indlæg ialt: 269
Skrevet kl. 19:12
Hvor mange stjerner giver du? :

vi tænker min. 100K

Er det helt urealistisk for et firma af en medium str. at byde for et domænenavn?

Tilmeldt 28. Jul 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 19:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil give hr Kjer ret... du kan ikke vide baggrunden - amatøragtigt behøver det ikke at være, det kan være et produktnavn et dansk salgsselskab ikke har fået kendskab til, før kort før lanceringen, med et navn fastsat af en international koncern... det kan være mange ting.

Og navnet ejer du så også kun begrænset - du ejer een version af domænenavnet.

Dine betragtninger om øget traffik er på een side sand, på den anden side handler det ikke om traffik, men om relevant traffik, hvis folk kommer til din shop i troen at de er et andet sted, så starter de med en kedelig oplevelse, på et site de ingen interesse har i, så jeg ville sige som hr kjer... sæt en pris du ville være rigtig glad for, sælger det er du glad, sælger det intet er ingen skade sket... træerne kan gro ind i himlen, men gør det sjældent.

Tilmeldt 28. Jul 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 19:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er umuligt at sige - der er købere for hvem 10.000 ville være horribelt, og andre for hvem en million ville være billigere end alternativet - omend chancen ikke er stor - da ville de sandsynligvis sætte bindestreg, bruge .com, .net, .eu, placere sitet som underdomæne eller andet... sæt en pris, og hav det godt med den pris uanset om de sultent accepterer, eller kalder dig useriøs... er de meget imod, kan det være du får et bud den anden vej, og ellers... intet tabt. 

Tilmeldt 12. Aug 07
Indlæg ialt: 269
Skrevet kl. 19:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er rimelig sikker på jeg ved hvad det er for en virksomhed.. ikke noget internationalt!

Med én version af domænenavnet mener du vel at jeg 'ejer' .dk! Hvis de skulle ud og have fat i .eu el. .com ville det koste dem en del mere end de ville kunne købe .dk for af os! Og da de henvender sig til de danske forbrugere ville det ikke give mening at smide 100K+ efter et domæne som de ville kunne få billigere med en 'bedre' domæneendelse.

Det er som jeg skriver relevant traffik i den forstand at deres målgruppe er vores målgruppe, dog sælger vi vidt forsk. varer! At folk ikke lige er på jagt efter vores varer når de klikker ind på domænet, giver dem ikke nødvendigvis et dårligt indtryk af shoppen. Jeg tror nærmere de vil opdage, at her er en webshop der sælger nogle varer, som kunne være meget relevante og spændende. Det kunne få dem til at kigge tilbage senere, hvis de er på jagt efter varer fra vores produktkatalog.

Jeg har ikke så meget at sammenligne med når jeg skal fastsætte en pris! Er der nogen der har en ide, om 100K ville være helt urealistisk, eller let opnåeligt for et domæne der er meget relevant for lanceringen af et nyt produkt af et semi stort firma?

Tilmeldt 28. Jul 08
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 20:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu kender jeg ikke navnet, så det er lidt akademisk, men lad os sige at det er wunderbar.dk, så kan de stadig bruge wunder-bar.dk, wunderbar-chokolade.dk, wunder.dk, wunderbar.toms.dk, www.underbar.dk eller hvad der nu måtte være passende...  

Hvad de skal give for com, net, eu, afhænger selvsagt om disse er taget eller ikke, og i givet fald af hvem - at have .dk som domæneendelse i forhold til com, net, eu, nu eller lignende er ikke nogen større formue værd.

Du har ikke noget at sammenligne med, da der ikke er noget at sammenligne med - hvad det er værd for dem, er det eneste relevante spørgsmål, og det kan selvsagt ikke besvares, så sæt 100.000 hvis du er glad for 100.000, og se hvad der sker.

Fra Hillerød
Tilmeldt 10. Nov 07
Indlæg ialt: 2846
Skrevet kl. 22:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Lidt kommentarer herfra:

Det kan godt være, at det er amatøragtigt at ville købe et domæne så sent i processen. Men det er ikke uden fortilfælde. TDC måtte f.eks. købe både .dk og .com-domæner i dyre domme, da de rebrandede sig fra Tele Danmark. Og det er altså et af Danmarks største selskaber.

Selvfølgelig vil de afslå og finde en anden løsning, hvis domænet er alt for dyrt at erhverve sig, sådan er gamet.

I bør sætte prisen sådan, at I vil være godt tilfredse, selv hvis den bliver forhandlet lidt ned. Slutprisen bør ende dér, hvor I ikke skal gå og veje for og imod, men bare siger ja tak. Ellers kan I lige så godt beholde det og bygge jeres webshop.

Fra Svendborg
Tilmeldt 31. Aug 06
Indlæg ialt: 422
Skrevet kl. 04:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Frank Hellerup Madsen:

Lidt kommentarer herfra:

Det kan godt være, at det er amatøragtigt at ville købe et domæne så sent i processen. Men det er ikke uden fortilfælde. TDC måtte f.eks. købe både .dk og .com-domæner i dyre domme, da de rebrandede sig fra Tele Danmark. Og det er altså et af Danmarks største selskaber.



Hej i denne her tråd kan jeg tilføje at selv Videnskabsministeriet (it og teknoligistyrelsen/ Teknologisk institut) hellere ikke har styr på at få opkøbt de domainer som de skal bruge inden de udvikler nye programer.

Jeg er den lykkelige ejer af www.nemhandel.dk som jeg købte for ca. 4år siden. Nu har det offentlige så fundet ud af at kommunikationen med dem skal hedde noget med nem konto - løn og sidst men ikke minst har de udviklet et program der skal lette virksomheders indbyrdes handel som hedder:

Ja. nemhandel

De kontakter mig så i Januar for at hører om jeg vil sælge det. Jeg svarer så at det umiddelbart ikke var planen, da jeg havde erhvervet det til et projekt som jeg selv havde i tankerne, men siger de da kan give et bud.

Det får jeg så også : kr. 1.500 + et par flasker rødvin + en rundvisning i Teknologisk Institut. WAU, nå ikke. Da jeg mener dette bud er fuldstændig useriøst vælger slet ikke at svarer på det.

 Da jeg samtidig er blevet kontaktet af en af deres samarbejdspartner som byder en lille smule mere følger jeg bare de forsøger at tage røven på mig så jeg takker nej til det også.

Der går så et stykke tid, så bliver jeg kontaktet af en der sidder en hel del højre oppe i systemet derinde som starter med at synge en sang fra de varme lande og da jeg ikke hopper på den, skruer han bissen på følger jeg, hvorefter  jeg direkte spørger om han truer mig. Luften går så lidt af ham og han afviser at det skulle tages som en trussel hans kommentarer tidligere i samtalen. Enden bliver han forhøjer buddet til noget der begynder at være lidt mere realistisk.

Men da jeg jo så skal ud og købe et andet domaine, når og hvis jeg vælger at realisere dette projekt som jeg har indkøbt det til skal jeg jo bare ud og købe noget andet som jeg syndes er godt og jeg kunne ikke finde noget der kunne tilfredstille mig som bare kunne købes for det de så tilbød.

Så jeg har det stadig og det offentlige må så klare sig sådan www.Virk.dk/NemHandel 

Thomas Bonde

Tilmeldt 28. Jun 07
Indlæg ialt: 284
Skrevet kl. 09:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey Importer!

Lige en kommentar herfra, da jeg har stået i den modsatte situation flere gange (læs: på den anden side af skrivebordet).

Det er for det første meget sjældent, at man navngiver produkter/mærker efter om domænenavnet er ledigt. Man fokuserer oftest på brand, identitet, kundeoplevelse, grafik, osv. Når alt er godkendt er der nogle praktiske opgaver med fx registrering af domænenavne og dem prøver man så at registrere eller købe.
Det er min erfaring (fra en organisation med rigtigt mangle subbrands), at fx. domænenavne-teksten ikke behøver at matche brand-teksten 100%. Tankegangen er, at man alligevel markedsfører og SEO optimerer, så kunder havner alligevel på ens eget domæne, også hvis det hedder noget andet end brand-navnet. De forfængelige af os vil dog gerne have, at domænenavnet og brandnavnet er helt ens, men forretningmæssigt er det ikke nødvendigt.

Konklusion er derfor, at de er interesserede i dit domænenavn, men kun op til en vis grænse. Denne grænse afhænger narturligvis helt af ordet, produktet, industrien, deres kapitalstyrke, osv.

Jeg antager, at du i din situation har et domænenavn, som ikke indeholder et varemærke, der ejes af modparten. Dvs, at dit domænenavn er et generelt ord, fx "køreskole".

Bedste hilsener
Aleksander

 

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)