Hej, har fornylig fået nyt design på http://www.petsupply.dk , og er ved at rette siden ind så den bliver så brugervenlig så muligt. Har drevet siden i 1½ år. konvertering ligger omkring 1%
hvad synes du om? Brugervenlighed? Design? Forstår man hvad siden drejer sig om? Tryghed? andet?
På forhånd tak:) Mvh joachim
|
Hej Joachim,
Det første jeg lagde mærke til var, at jeg forventede nogle andre varer udfra domænenavnet - og derfor blev skuffet! Bare for at være ordkløver vil jeg påstå at fisk ikke er kæledyr, men hobbydyr!
Baggrundsbilledet i headeren er meget grumset. (guldfisk + hav) Hvis det er meningen at der skal virke kunstnerisk og drømmende, så skal det passe til resten af designet og det gør det ikke.
Varebilleder og priser/tekst følges ikke ad. Afstanden er forskellig og det er forvirrende at se på. Jeg synes at du under billedet skal skrive et varenavn også. Eksempelvis er det umuligt at læse varenavnet på de små mørkeblå æsker, som der er flere billeder af.
Når man klikker på en vare er der nogen steder en del engelsk tekst i beskrivelserne af varerne.
Du skriver Fast fragtpris 70,- uanset ordrestørrelse! * hvor er resten af teksten, der forklarer hvad stjernen betyder. Det må være dyrt at sende 10 akvarier, helt sikkert dyrere end 70 kr!
Du modtager mange slags betalingskort og det er rigtig godt, desværre skulle jeg scrolle ned for at se det. Prøv at placere det så det er noget at det første man ser.
Bestilling lader til at være rigtig nemt faktisk, man behøver ikke at oprette sig som ny kunde hvilket er et stort plus. Det er nemt at se hvor meget man skal betale i porto også. Man kan også med det samme se at man skal igennem 4 trin for at bestille. Godt!
Jeg synes at siden ser meget amatøragtig ud, selvom du adskiller dig fra mange amatører ved at have cvr. nr, adresse synlig, betalingskort og faktisk masser af info, når først man får klikket sig rundt. Det er desværre designet der trækker meget ned efter min mening.
Har du læst Thorborgs http://www.e-pusher.dk/ ?
Håber du kan bruge det til noget
Venligst Tina