Skal man se lidt nærmere på det, taler vi vel om to forskellige ting: Reklamegaver og gaver til personale.
For gaver til personale gælder der en skattefri grænse på de 500,- uanset hvordan gaven i øvrigt er udformet (ok - ved kontakter eller gavekort beskattes man fuldt ud). Gaver til personale handler om, hvordan lønmodtager beskattes og ikke andet. Du kan for så vidt godt give reklamegaver til personalet - men skattegrænsen med de 500,- er stadig den samme.
For reklamegaver handler det om, hvordan reklamegaven ses regnskabmæssigt - og ikke på, hvordan den beskattes hos modtageren. Den regnskabsmæssige diskussion handler om grænsen på 100 kr. og modtagergruppen. Det er et spørgsmål om der er tale om reklame eller det ses som repræsentation. Forskellen skyldes at repræsentationsudgifter kun kan fratrækkes delvist mens reklame kan trækkes fra i sin helhed.
Der er nogle kreative, der køber såkaldte reklamegaver (og dette sandsynliggøres med logo m.m.). Da man jo ikke kan se, hvem der modtager gaverne kan man jo forære gaverne til eksempelvis personalet. Hvis ikke personalet selv skriver det på selvangivelsen kan det ikke rigtig spores, at der er tale om en personalegave. Det hedder også skatteunddragelse. Virksomheden og skattefar ser på det regnskabsmæssige (hvad betaler selskabet skat af), men det vedkommer jo egentlig ikke modtageren af en gave.
Hilsen Jakob