Jeg har et 3 år gammelt enkeltmandsfirma der tilbyder konsulentydelser. Der er tale om et fagområde, som er i sin spæde start, men jeg tror på, at det kun er et spørgsmål om tid, før det vinder frem. Sideløbende hermed har jeg et alm. fuldtidsjob. Mit ønske er at kunne gøre bibeskæftigelsen til mit hovederhverv. Pt. har jeg ikke nok kunder til at kunne leve af det. På den anden side, så ville jeg kunne få frigjort noget tid, ved ikke længere at have et alm. lønnet fuldtidsjob. Den ekstra tid kunne jeg udnytte til at skabe mere opmærksomhed omkring mit firma, og så vil jeg måske nok kunne skaffe flere kunder. Jeg har ikke mulighed for de store økonomiske usikkerheder, da jeg både har familie og bolig, der er afhængig af en forholdsvis stabil indkomst. Derfor ved jeg heller ikke, om det ville give noget at smide penge efter reklame. Jeg er forholdsvis god til at få mediernes interesse, og er med jævne mellemrum i aviserne. Ofte går jeg med en idé om, at når jeg på et tidspunkt har så mange kunder, at jeg må sige nej til nogle, så er tiden ved at være moden. Jeg kan bare ikke være sikker på, at den situation opstår. Jeg er i tvivl om, de manglende kunder skyldes, at jeg også har et fuldtidsjob at passe samtidigt. Det gør det ikke muligt at kaste lige så meget energi eftet det, som hvis jeg kun havde enkeltmandsfirmaet at koncentrere mig om. Hvis der er andre som har været igennem de samme overvejelser, så vil jeg være glad, hvis I vil dele nogle af jeres erfaringer. Tak.
|
jeg tror ikke det rigitge tidspunkt kommer nogensinde, da jeg gjorde det, gjorde jeg det bare, pga. det ville jeg bare.
hvis du ikke stoler nok på dig selv eller dit produkt/firma til bare at gøre det, får du svært ved at overbevise andre om det, også famlien,
derved vil du opleve din egen manglende tro gennem andre deri også kunder. du bliver båret i øjeblikket af din frygt for det ikke kan lade sig gøre, derfor gør du selvfølgelig heller ikke noget, når det vender til en anden succes følelse, så vil du gøre det,
men ja det andet ville være nemmere hvis kunderne bare var der, så man var fri for at tænke over noget ...meeen sådan går det ikke altid