Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Få mere ud af Amino!

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12288
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 16:54
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

En af de stærke sider ved Amino, er netværket. Vidste du f.eks. at Amino Debat de sidste 30 dage er besøgt af mere end 110.000 forskellige forretningsfolk?

Hvis du har en forretning, så vil mange af de 110.000 mennesker være potentielle kunder hos dig, men du skal gøre det rigtigt.
Her er hvad jeg ville gøre:

Profilen
Først og fremmest, så sørg for at din profil på Amino er helt opdateret. Oppe i højre hjørne under "Ret Profil" kan du udfylde en masse data om dig selv og din virksomhed.
- Du kan indsætte et billede af dig selv. Det giver dig meget troværdighed at folk kan se hvordan du ser ud!
- Så kan du skrive historien om din virksomhed og dig selv. Husk at du kan linke til dit website. Det giver igen troværdighed og du vil løbende få besøgende til dit website.
- Så kan du skrive dit navn, din fødselsdag, dit website m.m. Husk at skrive en by, da du ellers ikke vil optræde på Aminos Google-Map (Er nede pt. da det er under ombygning) Det vi også give besøg til din profil og måske senere dit website.
- Så kan du sige ja til at dele Favoritindlæg og Favorit Emner. Det kan du bruge til at fremhæve din egne gode indlæg eller andres du mener fortjener den hæder. Hvis du f.eks. vil dele et Favoritindlæg, så går du ind på indlægget og trykker på "Favoritter" og trykker på "Tilføj dette indlæg til Favoritter" og vupti, så står det i din profil og det vil nu blive set af endnu flere mennesker.
- Så kan du dele dine feeds. Så hvis du har en weblog, så kan du få de seneste indlæg promoveret på din Profil. Du kan også vise andre blogs som du kan lide.

Så kan du i "Ret Profil" trykke på fanebladet "Debatindstillinger" og der er der en masse indstillinger som jeg ikke orker at komme ind på, men der er en meget vigtig ting og det er "Signatur". Den står under alle dine indlæg og hvis du skrive en del, så kan du virkelig skovle besøgende ind på dit website. Du laver et link til dit website sådan her:

<a href ="http://www.det_domæne_du_vil_linke_til.dk">Den tekst man skal kunne klikke på</a>

Brug Profilen
Øverst i højre hjørne, der står dit "Kaldenavn" på Amino, tryk på det.
Nu kan du se alle de rare ting du har indtastet og det ser forhåbentligt godt ud, hvis ikke, så ret dem.
Her kan du faktisk også markedsføre dig. Gør følgende:

- Mine Nyheder, giver dig mulighed for at fortælle de andre Aminoer hvad du har gang i. Det kan være nye produkter eller hvad du nu vil fortælle om. Det er en form for mikro-blog som gør at du kan holde omverdenen ajour med din gøre og laden.

- Mine Aktiviteter viser andre hvad du deltager i på Amino lige nu. Du kan slette dem du ikke vil have stående, men forhåbentligt er du stolt over dine bidrag, så lad dem trygt være.

- Mine kommentarer, er kommentarer som andre har givet dig. Du kan på lige vis gå ind i andres profil og skrive lidt. Det er ikke meningen at du her skal give gode tilbud m.m., men hvis du skriver positive ting til andre, så kommer de nok forbi din profil for at se hvem du er og de kan jo ende som kunder i din forretning. Men tænk dig om, spamming er ulovligt og irriterende!

- Så er der "Mine Venner". Du kan gå ind på hvilken som helst profil og ude i venstre side af den, kan du ansøge om at blive ven med en anden. Hvis den anden accepterer det, så kommer dit billede til at stå i den andens profil og det vil igen give dig flere besøgende. På et tidspunkt kommer der toplister på Amino over folk med flest venner etc. så det er godt at starte nu!

- Bruger som abonnerer... er ren blærerøv. Hvis du skrive gode ting, så begynder folk at abonnere på dine indlæg. Det viser omverdenen at det du skriver er fedt. Det giver dig rigtig meget troværdighed, så hjælp andre på en god måde, så begynder folk at abonnere på dig.

Opførsel

En vigtig ting når man skal finde kunder på Amino, er at gøre det smart. Hvis du spammer, er for desperat, kun tænker på dig selv, er for kortsigtet, så får din ingen kunder. Tværtimod vil du blive husket som en tåbe som ingen gider handle med.
Her er hvad du kan gøre.

- Sæt dit grundigt ind i Amino. Læs en masse indlæg og sug til dig. I løbet af nogle dage har du lært "tonen" og du ved hvad der rører sig og du kender lidt til de andre.
- Du har forhåbentligt lavet en fed signatur og det betyder at alle der ser dine indlæg ved hvad du sælger og hvor de kan købe dine produkter.
Hvis ikke, så gør det nu.

- Nu begynder du at hjælpe, men hjælp kun der hvor du kan gøre en forskel. I starten kan du f.eks. sige "God gået" i Jantetæskeren til dem der gør det godt m.m. det er altid velset. Men hold hele tiden øje med indlæggene og når der kommer noget som du kan hjælpe med, så hug til og hjælp.

- Du kan efter nogle dage give et godt tilbud i "Jeg har et godt tilbud til dig", det kan give lidt omsætning hvis tilbuddet er godt.

- Du kan, hvis du har et god citat, skrive det her:
http://www.amino.dk/forums/t/109.aspx

Husk at hver gang du skriver, så kommer der et nyt link til dit website og endnu et indlæg som en af de 110.000 forretningsfolk kan se. Men lad være med at overgøre det, skriver man for meget, så bliver folk også irriteret.

- Læs denne guide, den giver dig gode hints om hvad du skal gøre og ikke gøre:
http://www.amino.dk/content/Startguide.aspx

Blog
Hvis du ikke har din egen blog, så kan du få en helt gratis på Amino.
Du vil sikkert mene at det er smartere at du har en på dit eget website og hvis du har mange besøgende, så kan det også være rigtigt.
Men husk at du med en Amino Blog fra dag et får masser af besøgende og det helt gratis. Tusindvis af mennesker besøger Amino Blogs hver uge, så hvis du skriver noget der er værd at høre på, så vil du få rigtig meget gratis omtale. Og husk, du kan jo altid linke til dit eget website fra bloggen.
Kom i gang i dag ved at trykke her: http://www.amino.dk/blogs/ og følg linket (Vil du også i gang med at blogge?) i øverste venstre hjørne.


Der er mange andre muligheder for at få kunder på Amino, men vær tålmodig og brug tid på at udforske Amino, så finder du dem.
Mange Aminoer lever mere eller mindre af de kunder de får hos Amino. Det er advokater, revisorer, tekstforfattere, hosting-virksomheder, reklamebureauer, webgrafikere og mange andre. Hvis det også skal lykkes for dig, så husk, at den sikreste måde at få masser ud af Amino på, er kun at tænke på hvordan du kan hjælpe og skabe værdi for andre, så skal du nok blive en skattet person på Amino og den slags personer handler man med!

Ha' en god søndag.

Dbh Martin

Fra Køge
Tilmeldt 1. Oct 07
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 08:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Super godt indlæg!! Selvom jeg har været med på Amino gennem længere tid og mere eller mindre aktiv, har jeg alligevel kunne hente masser af inspiration og ny viden i dit indlæg, Maritn.

Tak for det. Ses, Lasse.

Fra Skodsborg
Tilmeldt 24. Mar 05
Indlæg ialt: 12288
Fra  Amino ApS Hotel Klippen Skrevet kl. 16:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Lasse Borg:

Super godt indlæg!! Selvom jeg har været med på Amino gennem længere tid og mere eller mindre aktiv, har jeg alligevel kunne hente masser af inspiration og ny viden i dit indlæg, Maritn.

Tak for det. Ses, Lasse.

Hej Lasse

Tak for det. Der er rigtig mange funktioner på Amino som man måske lige tænker over og de kan virkelig gøre god gavn.

Dbh Martin

Fra Køge
Tilmeldt 11. Aug 08
Indlæg ialt: 26
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

OK, Jeg var ind til for 10 minutter siden en af "622 anonyme krystere online". Den går jo ikke, så nu er min profil opdateret, bortset fra min avatar. Jeg må lige smutte forbi en god fotograf først.

/Kenneth

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)