Hej,
Jeg er den omtalte Lars Hansen. Og allerhelvedes forbavset over dette indlæg, som jeg fandt ved en søgning på noget helt andet.
Jeg kan forstå på indlægget at Michael har bestilt og betalt for en ordre i den web-shop jeg står som ejer af, men ikke driver selv ... en bestilling han tilsyneladende ikke har modtaget. Det må jeg nødvendigvis beklage.
Jeg har haft en frivillig hjælper, en daværende kammerat faktisk, som tilsyneladende har snydt både kunder og mig. Jeg har nu en anden til at hjælpe mig, da jeg ikke har tid til at passe UltraBilligt.dk. Beklageligvis var det ikke kun kundernes og mine penge han tog med sig ... stort set al korrespondance fra en syv-måneders periode er også væk, ligesom system-data osv.
Image-skaden er en realitet ... det kan jeg ikke gøre noget ved, udover at jeg kan prøve at rette op på de fejl ( mange ) der er blevet begået i den nævnte periode. Så, Michael ... er det for meget forlangt at bede dig om at sende den korrespondance du havde med min daværende hjælper til min private mail-adresse : larshansen@chrilarhan.dk
Lad mig understrege at :
- UltraBilligt.dk har ALDRIG haft en dankort-løsning ( udover at man kan betale med sit Dankort via eWire )
- der ikke er tale om noget/nogen "scam" !!!
- meningen med UltraBilligt.dk ikke på noget tidspunkt har været at snyde nogen .... tværtimod.
- jeg er utrolig ked af at Michael ( og andre ? ) ikke har fået det de har bestilt og betalt for.
- jeg vil bruge al til rådighed værende tid til at få rettet disse fejl.
- UltraBilligt.dk nu passes af en pålidelig og dygtig mand ( Kim Flindt ), som også vil gøre hvad han kan for at rette op på konsekvenserne af min tidligere hjælpers handlinger.
Til dig Michael vil jeg sige .... jeg er meget ked af dette indlæg, som hænger mig ud som een der bevidst svindler folk. Der er sket fejl, på grund af mit dårlige valg af hjælper, men derfra og til at svine mig til på den måde ... der er MEGET langt.
Men som sagt ... image-skaden er sket. Det eneste jeg kan gøre er at få rettet op på de fejl der kan rettes op på.
Michael, vil du, trods din forståelige vrede, hjælpe mig videre ved at sende den nævnte korrespondance og meddele mig om du kender til andre i samme situation som dig ( jeg har indtil nu gennemgået ALLE emails fra den sidste måneds tid, uden at finde nogen uregelmæssigheder ... ikke engang en lillebitte klage )
Hilsen
Lars Hansen