Hej Aminoer Jeg har over et stykke tid fulgt jeres debatter på dette site, I lyder til at være nogen utrolig hjælpsomme mennesker, derfor håber jeg at nogen vil hjæpe mig videre inden jeg får hjertekvababelse i alt min uvidenhed. ( Har gennemtæsket div. sites ang. iværksætteri inden jeg nåede hertil )
Jeg har over en årrække haft glæde af at sælge mine egne brugte overskudsting på forskellige markeder. Da jeg holder meget af at gå på markeder, har salget været en smart måde at udskifte på, og få penge til nyt brugt.
Grundet denne lidenskab og store hobby, har jeg igennem det sidste år været den glade modtager af ualmindeligt MEGET brugt fra venner og familie, dette har så indgået i salget.
Efterhånden har min bod derfor svært ved at "se ud som om" at det bare er mine egne private ejendele jeg sælger.
Jeg har indenfor det seneste år ( i en nu ophørt ) periode intensiveret salget, fra et fast sted, og ved også at sælge på nettet, pengene for netsalget går ind på min konto.
Jeg har tanke for at lave en hjemmeside med salg, og kunne også godt tænke mig at have et fremvisningslokale med mine ting. Derfor har jeg over en længere periode indkøbt inventar til samme.
Jeg har købt små lagre af nye ting, jeg godt kunne tænke mig skulle indgå i mit salg. Disse er også købt fra min konto ( nogen af tingene er brugt privat, og forærret væk som gaver ).
Jeg er på et tidspunkt blevet antastet, ( under private forhold ) af en person fra byen, der gjorde hvad han kunne for at fortælle sin kone ( der er skattemedarbejder ) at jeg var kræmmer ( han havde observeret mig et par gange, som aktiv sælgende ).
Formentlig står jeg over for en uforskyldt kommende ledighed.
Og ja selvangivelsen skal snart afleveres.
Jeg er rigtig meget i tvivl om, om jeg anses for allerede at være startet op, og har nu stoppet alt salg, men har stadig mit brugernavn på auktionsnettet.
Jeg er p.t. ikke oppe på en omsætning som kan give meget rugbrød på bordet, men jeg TROR på det her, og vil gerne have prøvet det af!
Hvordan gør jeg herfra, uden at gøre noget forkert?
Skulle jeg have været registreret?
Har jeg en bibeskæftigelse?
Er jeg skattepligtig af min omsætning?
Vil jeg kunne indskyde de nye ting jeg har købt, og alt det brugte der ikke er solgt, og tingende jeg har købt til et evt. fremvisningslokale?
Med håb om hjælp fra en natteravn.
|
Hej Ginea.
SKAT plejer at have en bagatel grænse for den slags. Det er længe siden jeg kiggede på det - 5-6 år - men dengang var grænsen 20.000. Hvis du har solgt for mere, er du altså nødt til at registrere aktiviteterne på en eller anden måde.
Mon ikke en skat/revisions kyndig Amino kan fortælle lidt mere? Ellers prøv at kigge på skat.dk eller evt. virk.dk.
Hilsen
Camilla