Jeg har gravet lidt mere i dette interessante område og fundet frem til følgende:
"EF-Domstolen har i en dom præciseret anvendelsen af varemærkedirektivet. Med
dommen fastslås det, at der for varemærkerettigheder gælder et princip om
regional konsumption. Herved forstås, at en mærkeindehaver ikke kan forbyde
brugen af mærket for varer, der af mærkeindehaveren eller med dennes samtykke er
markedsført indenfor EØS-området (EU-landene, Norge, Island og Liechtenstein).
Omvendt betyder det, at mærkeindehaveren kan forbyde brug af mærket inden for
EØS-området, når varerne kun er markedsført uden for EØS-området. Afgørelsen har
betydning for muligheden for at parallelimportere varer fra lande uden for
EØS-området"
Men underligt nok (eller også kan jeg ikke læse), så konkluderes det:
"Domstolens afgørelse betyder, at mærkeindehavere nu kan forbyde import af
varemærkebeskyttede produkter fra lande uden for EØS-området fx USA, Østeuropa
og Sydøstasien, selvom varerne er lovligt markedsført i det pågældende land. Det
bliver herefter muligt for dem at differentiere deres priser ved salg uden for
EØS uden risiko for at varerne reeksporteres."
http://www.ks.dk/publikationer/konkurrencenyt/k-nyt-1998/konkurrencenyt-nr-7-oktober/eu-orientering-ef-domstolen-saetter-visse-graenser-for-parallelimport
Den sag, som Konkurrencestyrelsen nævner i artiklen, er også omtalt her:
http://www.sam.sdu.dk/law/Divlinks/JE99/Iversen.pdf
hvor det på sidste side nævnes:
"En markedsføring inden for Fællesskabet indebærer, at der ikke immaterielretligt kan lægges hindringer i vejen for parallelimport."
Andre, som kan bidrage?