Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Debat om undersøgelsen: Jyder bedst til at drive virksomhed

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Holme-Olstrup
Tilmeldt 17. May 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 14:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Den anerkendte kredit- og analysevirksomhed Experian A/S har analyseret de 45.245 danske virksomheder der har drejet nøglen om i løbet af 2007.

Undersøgelsen viser, at der tilsyneladende er hold i myten om det snusfornuftige jyske købmandsskab udtaler kommunikationschef Camilla Rose Experian A/S, som understøttes af Nicolai Seest fra virksomheden Startup Company, som hjælper iværksættere med at realisere deres forretningsdrømme. Nicolai Seest giver endvidere følgende
råd med på vejen:

1. Byg et netværk op omkring virksomheden. Lad være med at tro, at du kan klare alle aspekter af virksomhedsdriften. Netværket omkring  virksomheden er altafgørende i starten.

2. Bevar en konstant fokus på kundernes behov. Dialogen med kunden sikrer, at du hele tiden er ajour med markedets behov. Succesfulde iværksættere er meget optaget af at sælge og stirer sig ikke blind på deres egne produkters fortræffeligheder.

3. Det er vigtigt at skille sig ud og tilkæmpe sig en unik position på markedet. Det kan være en fordel at have meninger og holdninger, som man lufter offentligt. Det kan medvirke til at sikre virksomheden en platform, der skiller den ud fra mængden.

Hvad mener du er årsagen til, at så mange virksomheder lukker...?

Hjælp iværksættere og mindre virksomheder i hele landet med dit personlige råd eller tip ved at skrive det her!

Du kan downloade hele undersøgelsen her: Jyder bedst til at drive virksomhed

Fra København K
Tilmeldt 5. Feb 06
Indlæg ialt: 942
Skrevet kl. 16:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Er jyderne bedre til at drive virksomhed. Tja, det er der vel en del jyder, der kan sige ja til (med et glimt i øjet).

Hvorfor spørgsmålet "Hvad mener du er årsagen til at så mange virksomheder lukker?". Det er vel det Experian har undersøgt? Eller har de bare kikket på postnummeret for de virksomheder, der er lukket i 2007. Hvorfor har Startup Company ellers udtalt sig i forbindelse med undersøgelsen, hvis der ikke er noget at udtale sig om? Hvis undersøgelsen "bare" skal afklare en myte så synes jeg at det lyder som en tynd undersøgelse. Der er mere behov for en undersøgelse, der går i dybden med, hvilke forhold, der har betydning for om en virksomhed får succes eller ej på baggrund af de virksomheder, der har været undersøgt - og nok mere videnskabeligt præget end at kikke på postnumre. 

Hvilke typer virksomheder er der tale om? Og hvordan var fordelingen på virksomhedernes levetid? Hvor aktive var virksomhederne? Hvor mange ansatte var der i virksomhederne? Hvor kommer det snusfornuftige jyske købmandsskab ind? Hvordan var fordelingen af jyder i forhold til fynboer og sjællændere (ikke kun hvor de bor, men hvor de kommer fra - der er trods alt en del jyder, der bor på sjælland og omvendt)? osv osv

Jeg er ikke umiddelbart imponeret over analysen.

Hilsen Jakob

Fra Holme-Olstrup
Tilmeldt 17. May 08
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 20:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jakob 

Jeg tror mest, at overskriften i undersøgelsen er ment som et oplæg til debat, men jeg er sådan set ikke uenig med dig i, at det havde været rart, hvis undersøgelsen var mere præcis mht. reelle årsager, og mere differentieret, end blot den gamle traver med, at jyder er de mest fornuftige, - men et faktum er det jo, at der lukker flere virksomheder på Sjælland end i Jylland.

Det jeg synes, ville være interessant, er at høre bud på fra andre, som det er gået godt for. Hvad er det der gør, at tingene lykkes, - for et godt produkt alene gør det jo ikke! Der skal slides på mange fronter.

Hilsen Henrik

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)