Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

start af internetportal, er lidt på bar bund!!

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. May 08
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa.

Jeg er en kvinde der har en stor drøm om at starte et internetportal og siden må gerne være ca samme størrelse som feks kom og vind og ung mor, men en anden type og andet koncept, jeg er selv lidt af en internetspasser, der kun er god til pc på bruger niveu. Så håber at der er nongen der kan hjælpe mig, på rette kurs.

Mine Spørsmål er så:

Hvad kan jeg selv gøre?

Hvad skal jeg have hjælp til?

Hvilken matrialer skal jeg skaffe selv?

Hvordan sikrer jeg navnet til hjemmesiden?

Hvordan får man lavet copyrigth?

Hvordan laves portalen, med, hvem, og hvad koster det ca, et prej?

Er det noget der kan betales at man, selv laver, eller er opgaven for stor og bedre at en prof til at laver det?

På forhånd tak!

Mvh Hallo.

 

 

 

Fra København
Tilmeldt 23. Apr 07
Indlæg ialt: 519
Skrevet kl. 12:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

Det lyder meget spændende, når du snakker størrelse går jeg ud fra, at du mener brugere og besøgende - det skal opbygges´, du kan ikk lave en side, og så tro der er 1000 online hele tiden, fra dag 1.

Men lidt svar til dine spørgsmål.

De 3 første spørgsmål er ca. det samme svar der skal til, men du kan selv lave en brainstorm over siden, og få lavet en kravspecifikation - den kan du evt. få hjælp til, af en prof.
Det herlige ved portaler er sådanset, at man blot skal have en computer, for at kunne være med - så på den måde skal du ikke ud og investere i materialer.

Hjemmesidenavnet kan købes flere steder, dog er jeg ikke selv sikker på, hvor du kan gøre det, for kun et domænenavn.

Copyright er ikke noget man får lavet, men noget der er på alle sider. Men for at være helt sikker så sæt tegnet et sted på alle dine sider. Nogen sider er sågar begyndt at lave en ophavsret-guideline.

Jeg vil klart anbefale dig at du får en prof. til at lave det - da det vil tage utrolig lang tid at lære selv, hvis den skal have en del funktioner.
Men uden at kende dit koncept, kan jeg desværre ikke komme ind på en ca. pris.
Men jeg ved da et en side som komogvind, ville koste en del, at få bygget op

Håber du kan bruge disse svar

Med Venlig Hilsen
Nick Nørgaard

Fra Farum
Tilmeldt 9. Dec 06
Indlæg ialt: 1044
Skrevet kl. 15:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej "Hallo" 

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg er ejer af www.min-mave.dk og har brugt de sidste 7 år på at opnå den størrelse og besøgstal som siden har i dag. Det har været en meget spændende periode, men har været præget af masser af hårdt arbejde.

Nu til dine spørgsmål. 

hallo:
Hvad kan jeg selv gøre?

Du kan starte med at undersøge markedet for lignende portaler, find ud af hvilke ting du synes de gør godt og hvilke ting du synes de gør knap så godt. Skriv alle dine ideer, både de du har nu men også dem du gerne vil udvikle på sigt, ned og beskriv hver enkelt punkt så godt som overhovedet muligt. Jo nemmere er det formentlig også at få andre til at forstå hvordan din ide er oppe i dit hoved Smile

hallo:

Hvad skal jeg have hjælp til?

Ud fra at du fortæller du ikke har den store pc-erfaring skal du afgøre hvad din portal skal indeholde, og om der findes f.eks. opensource (gratis) systemer som du kan bruge til portalen som du selv, evt med lidt hjælp, kan arbejde videre med eller om det er bedre at du finder en eller flere samarbejdspartnere som kan være med til at opbygge portalen ud fra dine specifikke ønsker.

hallo:

Hvilken matrialer skal jeg skaffe selv?

Nu fortæller du ikke ret meget om din ide, men du skal enten selv skrive indholdet på din portal eller endnu bedre skal du "overtale" andre til at besøge din portal og få dem til at skrive noget indhold til din portal. Husk at være opmærksom på at alle tekster der ligger ude på nettet er copyright beskyttet helt automatisk, og at du er ansvarlig for både det du selv skriver men også det andre skriver i forhold til denne copyright. Du er altid ansvarlig for ALT materiale der bliver lagt op på din portal uanset hvem der ligger det op.

 

hallo:

Hvordan sikrer jeg navnet til hjemmesiden?

Først og fremmest skal du tænke over hvilket navn du ønsker til din portal og brug lidt tid på at søge på google for at se om der er sider der desværre allerede hedder det samme eller et navn der ligger meget tæt på det du ønsker. Når du er sikker på hvad din portal skal hedde, køber du et domænenavn og er et skridt tættere på at komme videre med dine ideer.

hallo:

Hvordan laves portalen, med, hvem, og hvad koster det ca, et prej?

  

Dette er praktisk taget umuligt at svare på, men du bør overveje mange ting før du vælger system, firma der skal hjælpe dig, samarbejdspartnere mm. At få opbygget en portal vil i mange tilfælde koste en del penge, men afhængig af hvilke funktioner mm du ønsker på din portal bør du bruge tid på at tænke din ide igennem fra ende til anden. Hvad kræver det for at du kan komme i gang? Hvilke funktioner kan du evt. vente med indtil portalen er blevet større osv osv. - Det er kun dig selv der kommer til at besvare dette spørgsmål efterhånden som brikkerne falder på plads for ideen

hallo:

Er det noget der kan betales at man, selv laver, eller er opgaven for stor og bedre at en prof til at laver det?

Tja, igen er den svær at besvare når jeg ikke kender lidt mere til din ide. Jeg startede selv op med at lave www.min-mave.dk i frontpage, det lykkedes at holde dette kørende i 2 år før portalen var blevet for stor til denne løsning. Der var simpelthed alt for meget manuelt arbejde. Derfor fik jeg siden programmeret forholds vis billigt op af et par unge men meget dygtige programmører og denne løsning har så holdt et par år også. Nu står jeg atter over for den store udfordring at portalen skal flyttes på et nyt system. Når først man er i gang med sådan en portal kommer ideerne efterhånden og det er slet ikke sikkert at de ideer kan udføres på den portal man har - derfor er det altid en satsning.

 

Som du nok kan høre er der rigtig mange ting at tage hensyn til i forbindelse med en portal. Det gode af det hele er at man bliver klogere og mere erfaren med årene der går, og dermed kan man også forudsige mere og mere, men bestemt ikke alt.

Et rigtig godt råd er at snakke din ide igennem med en der ved lidt mere end dig, og dermed kan hjælpe dig - i forhold til dine ideer - med at finde det rigtige system, en måde at gribe tingene an på så du ikke føler det bliver alt for uoverskuelig.

Spar aldrig på hosting for husk at din portal SKAL være oppe og hurtig for at brugerne ikke kan bruge den "undskyldning" for at fortrække fra portalen og finde andre "græsgange".

Og sørg for at få et godt statistik system på siden, så du kan følge med i fremskridtet og bruge de data der kommer ind til at forbedre din indsats så du hele tiden gør siden bedre og bedre for brugene. At installerere google analytics er en mulighed, jeg bruger det selv og er meget tilfreds.

Forvent ikke at din portal bliver propfyldt fra den ene dag til den anden, det kræver utroligt meget tid og ofte hårdt arbejde før man kan glæde sig over et besøgstal som der f.eks. er på de to sider du nævnede i starten.

 

Held og lykke med projektet, og smid gerne et link til din portal når du er kommet så langt, så vi kan følge dine fremskridt.

De bedste hilsner

Birgit

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)