Hej Amino, Så er vi endelig kommet i luften med det seneste projekt jeg har arbejdet på. I den forbindelse har vi voldsomt brug for jeres skarpe tilbagemeldinger på 2 meget vigtige punkter. 1. Vores bookingflow. Det er altafgørende for os at vores bookingflow spiller 100% og er brugervenligt og ligetil. I den forbindelse har vi brug for alt den feedback I kan komme med. Klik ind under "book din billet" og kom med feedback. 2. Design generelt Hvorledes oplever I vores design, er det troværdigt og fungerer det i forhold til det I ville fovente som brugere. Jeg håber virkeligt, at I vil benytte 5 min af jeres tid på at komme med lidt feedback på vores site... primært omkring vores bookingflow, som er det altafgørende for os. På forhånd tak. Rasmus |
Her er lidt feedback.
Først angående booking-flowet. Det ser ok ud, selvom jeg lige skal vænne mig til, at man kun skal vælge måned til ud- og hjemrejse. Efterfølgende kunne jeg godt se, at med de relativt få afgang til Malaga, vil det nok give falske forventninger, hvis man kunne vælge dag i det første vindue.
Og så lidt til selve siden:
Når jeg klikker ind på forsiden, kan jeg ikke umiddelbart på et splitsekund se, hvad Flyclassic er. Om det er en bonusklub, en bookingtjeneste eller et decideret flyselskab. Her kunne I måske med fordel bruge title-tagget, som pt. blot hedder "Forside - Flyclassic". Der kan kommunikeres meget mere gennem det tag.
Hvilket bringer mig videre til det næste punkt. I forhold til at blive fundet på Google, bør I starte med arbejde lidt med jeres title-tags. Klikker jeg ind på "fleksible billetter", bliver jeg mødt af en titel, der hedder "Hvilken værdi for dig?". Den siger ikke ret meget om, hvad der foregår på siden, og vil nok ikke få ret mange til klikke videre ind på jeres side, hvis de støder på overskriften i en Google-søgning. (Husk, at Title-tagget er det, der står med de største typer, når man søger på Google).
I samme genre bør I også sørge for at få skrevet unikke description-tags til alle sider. Som oftest vil denne beskrivelse blive vist i Google-søgninger, så der kan I lige så godt prøve at skrive målrettede beskrivelser, der kan trække kunder ind i butikken.
Det var nogle få kommentarer herfra. Held og lykke med siden.