Hej Lanther, Nej, det desværre her det gik helt galt! I købsprocessen spurgte jeg netop til den 6 mdr. serviceaftale der fulgte med, da jeg blev overtalt til at "købe" Mamut - jeg var nemlig lige ved at købe C5, da de kontaktede mig. Men sælgeren forklarede, helt som jeg kendte til fra min tid som konsulent i softwarebranchen, at serviceaftalen var eget valg - så det syntes jeg jo lød fint. Og da vi kom til august mdr., hvor den medfølgende aftale udløb, bemærkede jeg det heller ikke, da der netop intet skete. Så da vi kom til d. 2. januar - så havde jeg pludselig MEGET begrænset adgang i Mamut. Jeg kunne ikke åbne fakturaer, der manglede at blive sendt - fakturaer der ventede på at blive bogført havde jeg heller ikke adgang til - faktisk kunne jeg kun "se" på forrige års regnskab og efterpostere i det. Så jeg kontaktede Mamut og sagde, at der vist var noget galt, da jeg ikke havde adgang til det regnskab jeg havde købt....det vil så sige købt og købt - for nu gik sandheden så op for mig! Konsulenten hos Mamut sagde nemlig til mig - jamen det er da fordi du ikke har betalt serviceaftale for det nye år......øhh, den skal jeg lige have igen??? Ja, jeg havde jo ikke betalt serviceaftale og når man ikke gjorde det, så lukkede de programmet til et absolut minimum!! Nej, nu - altså viste det sig, at man ikke kan benytte Mamut uden en årlig serviceaftale der beregnes som en procentdel af den version man har købt! Se nu blev jeg altså noget utilfreds - konsulenten fra Mamut havde jo hele tiden sagt "købe" Mamut og sagt at serviceaftalen ikke var obligatorisk - ved nærmere gennemlæsning kunne så konstatere, at det ikke er det der står i betingelserne - men jeg stolede jo på sælgeren....det skulle jeg så ikke have gjort! Nu stod jeg altså med et stykke software, som reelt var "lejet" og IKKE købt - og som jo ikke virkede uden den årlige serviceaftale! Jeg mente jo ligesom dig, at jeg uden serviceaftale blot ikke havde adgang til opdateringer, service og lign. uden at skulle betale en timepris/eller opdateringspris. Men sådan er Mamut's licenskoncept slet ikke! Dette fik jeg ligeledes bekræftet 14 dage senere, da en af mine veninder er i gang med at lukke hendes virksomhed - hun kontaktede og spurgte om jeg ikke lige kunne åbne hendes regnskabsfiler fra mamut, da hun pludselig ikke havde adgang til dem. Jeg kunne så fortælle hende, at den serviceaftale hun selvfølgelig ikke havde fornyet, da hun var i gang med at lukke ned var skyld i den manglende adgang! Hun sendte mig filerne - men nej, jeg kunne heller ikke pbne dem, da databasen simpelthen var låst grundet den manglende serviceaftale. Så hun endte så med at måtte betale 2500,- for at få lov til at lukke sit regnskab, så hun kunne lukke virksomheden! Så hun var mildest talt ikke positiv indstillet over for Mamut, da hun jo havde samme opfattelse som mig - at softwaren jo var købt og betalt. Men sådan er det ikke! :-( Det blev en lidt lang smøre - men jeg må indrømme, at jeg har være meget frustreret, da jeg stadig føler mig en kende snydt! Rigtigt - det er min forbannede opgave at læse aftalen igennem - men jeg forventede da jeg kunne stole på den sælger der kontakter mig. Nu står jeg jo med en masse indlæring i forbindelse med at skifte til C5 - det er jo næsten som at starte forfra. Men her ejer jeg i det mindste softwaren og kan undlade serviceaftalen, hvis jeg ikke ønsker den! Så er jeg da nogenlunde sikker på at have et system der fortsætter med at virke og selvom jeg f.eks. skulle beslutte at lukke virksomheden! :-) |
Hej Flemming
Jeg ved ikke hvilken version du bruger, men kan du arbejde off-line ??
Det vil sige, oprette database på din egen computer og har du dokumenter stående hos Mamut, kan de også hentes i samme ombæring og så kan du kappe forbindelsen, når du er sikker på, at samtlige data er overført.
Min Mamut kan dette, men den er heller ikke så gammel.
mvh