Jeg oprettede i Oktober sidste år et enkelmandsfirma, som jeg nu skal ændre til holding + aps istedet. Jeg har indtil nu brugt omkring 50.000 af mine privat indtjente penge til at etablere firmaet, primært til køb af edb, software osv. Jeg gik så og regnede med at de 50.000 blev betragtet som et lån fra mig til firmaet, og at jeg derfor, så snart jeg fik indtjening i firmaet, kunne trække de 50.000 tilbage til min privatkonto, uden at skulle udbetale dem som løn til mig selv og derfor betale skat osv. af dem engang til... Men så vidt jeg kunne forstå min revisor kan jeg ikke gøre dette. Jeg forstår bare ikke helt, at selvom de penge jeg "lånte" til firmaet er blevet omsat til værdier der bliver i firmaet, er det vel stadig penge jeg har lånt til firmaet, og som jeg derfor bør få tilbage til rådighed privat? Ud af de 50.000 var også 15.000 som jeg lånte af mine forældre, som jeg jo også skal betale tilbage, men kan det virkelig passe at, fordi der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, jeg skal trække pengene ud som løn, og derved betale skat af dem endnu engang? Jeg er nu igang med at få ændret min virksomhed til APS, med et holdingselskab som ejer. Mit anden forespørgsel går så på følgende... Når jeg skal "sælge" min enkeltmandsvirksomhed til det nyetablerede APS, skal APS firmaet så betale mig f.eks. 200.000 (hvis virksomheden har værdier for 200.000) og skal disse så beskattes fuldt? I bund og grund er jeg noget ærgelig over at de penge jeg personligt lagde ud, tilsyneladende er låst i firmaet, da jeg fra starten regnede med at jeg blot kunne overfører mit privat indskudte beløb fra firmaets konto til min private, som tilbagebetaling af lån? Nogle råd eller svar vil jeg bliver glad for!
På forhånd tak for hjælpen...
|
Du kan såmænd godt trække de 50.000 kr. ud af virksomheden uden beskatning men for at virksomheden kan få 50.000 kr. udover de nævnte indkøb forudsætter det jo at man tjener 50.000 kr. og det svares der skat af i form af overskud. DU betaler skat af dette overskud uanset om du hæver overskuddet eller lader det stå i virksomheden.
Hvis du sælger enkeltmandsvirksomheden for 200.000 kr. vil det udløse skat af den overskydende værdi på 150.000 kr. (forudsat at du ikke inden da har afskrevet det købte EDB og software helt eller delvist). Du kan undgå beskatning ved at stifte selskabet ved en skattefri virksomhedsomdannelse men det betyder også at du ikke får nogle penge ud eller et tilgodehavende i selskabet.