|
Uddybet: Min kanal på YouTube er monetized, Google vil gerne af med penge til mig, og jeg skal igennem en masse registrerings- og verifikationshalløj, herunder oplyse om jeg er “enkeltperson” eller en “organisation” (virksomhed). Jeg har tjekket Googles hjælpesider og hyggesnakket med et par chatbots. Det trækker i lidt forskellige retninger, men mest tyder det på at jeg skal registrere mig som "enkeltperson", selvom jeg opererer under CVR-nummer, fordi: Researchen: * Om “enkeltperson” skriver Google selv “Vælg f.eks. denne indstilling, hvis du er en enkeltmandsvirksomhed, der tilmelder sig i eget navn og til egen brug”. => Jo umiddelbart klar tale, men hvad pokker betyder “egen brug”? * Tanke: En enkeltmandsvirksomhed (vist det samme som det amerikanske "sole proprietorship") er CPR og CVR to sider af samme sag. Jeg beskattes personligt af overskuddet. Med “organisation” (virksomhed) tænker Google på Aps eller A/S, hvor ejerforhold kan være mere komplicerede, skatten er anderledes, og der er brug for flere muligheder ved udbetalinger. * Min AdSense-konto er allerede oprettet som “enkeltperson”, og jeg skal vist starte forfra (potentielt vente flere uger), hvis jeg ændrer til virksomhed. Er helst fri. Konklusion? => Det lyder som om jeg skal vælge “enkeltperson”.. Men altså: Nogen der har aktuelle praktiske erfaringer derude? Jeg vil mægtig gerne gøre det rigtigt fra starten, så jeg undgår bøvl og baks (eet papirbrev til verifikation af adresse er riiiigeligt 🙂) - lige som jeg gerne vil undgå at betale for lidt eller meget i skat. PS: Har stadig den der amerikanske skatteformular til gode :-) |
Udbetaling fra YouTube og registrering i AdSense som enkeltmandsvirksomhed
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
- 1
Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
Bliv gratis medlem