Bliv gratis medlem
|
Hej Jeg har et spørgsmål angående en lidt speciel situation fra en ejendom vi passer. En beboer har filmet min kollega sortere affald, fordi han mener at han fejlsorterer storskrald. Jeg syntes det er meget specielt at filme en anden der udfører sit arbejde. Min medarbejder er frustreret over at være overvåget på sit arbejde, og det forstår jeg udmærket. Billede og to film er sendt til udlejeren med postulat om at vi ikke udfører vores arbejde korrekt. Jeg har kigget det igennem, og min kollega har alt på det rene. Mit spørgsmål er: Er billeder og film der videresendes/deles (så længe man tydeligt kan identificere dem på billedet/filmen), ikke en overtrædelse af gdpr-lovgivningen? |
Hvis man spørg Google Gemini, så er svaret følgende:
Jo, som udgangspunkt er videresendelse/deling af billeder og film, hvor personer tydeligt kan identificeres, en overtrædelse af GDPR-lovgivningen, medmindre der er et gyldigt retsgrundlag for behandlingen.
Her er en opdeling af hvorfor:
Billeder og film med identificerbare personer er personoplysninger: GDPR definerer personoplysninger som enhver information, der kan henføres til en identificeret eller identificerbar fysisk person. Hvis en person kan genkendes på et billede eller en video (enten direkte via ansigtet eller indirekte via kontekst, tøj osv.), betragtes det som personoplysninger.
For at undgå en overtrædelse af GDPR bør man som hovedregel altid have et gyldigt retsgrundlag, typisk samtykke, fra de personer, der er tydeligt identificerbare på billeder eller film, før de videresendes eller deles bredt. Hvis du er i tvivl, er det sikreste at indhente samtykke eller undlade at dele billedet/filmen på en måde, der kan identificere personen.
Behandling af personoplysninger kræver et retsgrundlag: Under GDPR er "behandling" af personoplysninger et bredt begreb, der omfatter indsamling, lagring, videresendelse, deling, offentliggørelse osv. Al behandling af personoplysninger skal have et lovligt retsgrundlag. De mest almindelige retsgrundlag er:
Samtykke: Den registrerede (personen på billedet/filmen) har givet udtrykkeligt, informeret og frivilligt samtykke til behandlingen til et eller flere specifikke formål. Dette er ofte det sikreste retsgrundlag for deling af billeder og videoer af private personer. Samtykket skal være specifikt og dokumenterbart.
Legitim interesse: Behandlingen er nødvendig for at forfølge en legitim interesse for den dataansvarlige eller en tredjepart, og denne interesse overstiger ikke den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Dette retsgrundlag kan være komplekst og kræver en konkret afvejning. For eksempel kan journalistiske formål ofte falde ind under dette, men det gælder ikke uden videre for privat deling.
- Opfyldelse af kontrakt: Behandlingen er nødvendig for at opfylde en kontrakt, som den registrerede er part i.
- Retlig forpligtelse: Behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse.
- Offentlig interesse: Behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i offentlig myndighedsudøvelse.
- Beskyttelse af vitale interesser: Behandlingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden fysisk persons vitale interesser.
Hvad betyder det i praksis?
Privat brug: Hvis du deler billeder/film med familie og venner til rent personlige eller husstandsmæssige aktiviteter, falder det typisk uden for GDPR's anvendelsesområde (den såkaldte "husstandsundtagelse"). Men så snart det deles bredere, fx på sociale medier med offentlig adgang, gælder GDPR.
Offentliggørelse på sociale medier, hjemmesider mv.: Hvis billeder eller film af identificerbare personer offentliggøres på sociale medier, blogs, hjemmesider eller lignende, kræves der som udgangspunkt et retsgrundlag. Ofte vil det være samtykke fra de afbildede personer.
Situationsbilleder vs. portrætbilleder: Tidligere var der en generel opfattelse, at situationsbilleder fra offentlige steder (hvor personer er tilfældige og ikke fokus) i mindre grad krævede samtykke end portrætbilleder. Dog har Datatilsynet i Danmark ændret praksis, så det nu er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om samtykke er påkrævet, uanset om det er et situations- eller portrætbillede. Vurderingen skal blandt andet se på:
- Billedets art (hvor og hvorfor det er taget).
- Den kontekst, billedet indgår i.
- Formålet med offentliggørelsen.
- Om de afbildede personer med rimelighed kan føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.
Børn og unge: Der gælder særlig beskyttelse for billeder og film af børn og unge, da de ofte er mindre bevidste om risici og konsekvenser ved offentliggørelse.
Journalistiske, kunstneriske eller akademiske formål: GDPR indeholder undtagelser for behandling af personoplysninger til journalistiske, akademiske, kunstneriske eller litterære formål for at beskytte ytringsfriheden. Dog skal der stadig tages hensyn til den registreredes rettigheder, og der skal foretages en afvejning.
Konklusion:
For at undgå en overtrædelse af GDPR bør man som hovedregel altid have et gyldigt retsgrundlag, typisk samtykke, fra de personer, der er tydeligt identificerbare på billeder eller film, før de videresendes eller deles bredt. Hvis du er i tvivl, er det sikreste at indhente samtykke eller undlade at dele billedet/filmen på en måde, der kan identificere personen.
Opret bruger