Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Skal du være min nye co-founder?

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Aug 24
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 18:15
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person
Unge piger står over for et kæmpe pres i dag. De er fanget i en perfekthedskultur, hvor både skolen og sociale medier konstant stiller urealistiske krav. Det har store konsekvenser for deres selvværd og mentale sundhed.

Mit navn er Emma. For et par måneder siden afsluttede jeg mit Sisterhood-forløb hos nonprofitorganisationen Girltalk. Der blev jeg en del af et trygt forum hvor jeg åbnede op omkring det jeg synes var svært og fik værktøjer til at håndtere de store og små udfordringer fra gruppelederne og de andre piger.

Jeg er blevet inspireret og har en vision om at udvikle en selvhjælpsapp, der tilbyder et trygt fællesskab, hvor piger kan dele deres oplevelser, få støtte, og anvende praktiske værktøjer til at håndtere det komplekse sociale medielandskab.

Udover at hjælpe dem med at finde vej gennem perfekthedskulturen, vil appen også tage fat på andre udfordringer som diagnoser, selvmordstanker, kærestesorger og sociale relationer. Målet er at skabe en platform, hvor pigerne kan fokusere på sig selv og finde styrken til at bryde fri fra de urealistiske forventninger.

Denne app bliver noget særligt, fordi vi kombinerer teknologi med psykologisk indsigt og social støtte, så pigerne får en samlet løsning til at styrke deres selvværd.

Jeg leder efter en passioneret co-founder, der kan noget med app-udvikling og som, ligesom mig, brænder for at gøre en forskel for unges mentale sundhed. Er det dig? Skal vi gøre det her sammen?
Tilmeldt 22. Aug 24
Indlæg ialt: 14
Skrevet kl. 20:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person
Hej Emma!

Jeg hepper på dig. Det lyder som en fantastisk og nobel idé.

Det skal nok være muligt, at finde en der kan programmere en app til formålet. Spørgsmålet er bare om det du snakker om er lønnet eller ulønnet.

Sådan som jeg læser der, så leder du efter én der vil gå 50/50 ind i projektet med dig - altså ulønnet.

Her begynder det at blive svært. For din idé er blot en idé. Men du søger en der vil smide hundredvis og atter hundredvis af timer i projektet.

Sådan som jeg også læser det, så vil det være stort set non-profit? For det vil vel være uetisk med din vision, at tage betaling for f.eks ebøger om kærestesorger, selvmordstanker og depression.

Det vil jo være, at udnytte i forvejen sårbare piger - efter min mening.

Jeg vil på ingen måde skyde din idé ned. Men jeg har mine seriøse tvivl omkring om nogen har lyst til, at lave så meget arbejde for ingen fortjeneste.

Jeg ér med på, at du har en kærlig og omsorgsfuld tankegang og derfor hepper jeg virkelig på, at der er én der dukker op og siger "yes! Jeg er på!". Men i de her tider tror jeg det bliver meget, meget svært og meget op af bakke.

Størstedelen af de som vil kontakte dig, vil formentlig spørge dig ind til en eventuel forretningsplan.

Problemet er jo også, at en app jo ofte skal opdateres for at følge med til diverse nye opdateringer og samtidig virke på alle de ældre. Du vil formentlig gerne være til stede på både iOS og Android som udgangspunkt.

Derudover kommer markedsføringen af appen.

Jeg håber du finder den passionerede partner som du søger. Men jeg tror det bliver svært hvis udgangspunktet er non-profit.

Ret mig meget gerne hvis jeg tager fejl omkring noget jeg har skrevet.

Edit: Måske du kan lave/starte et samarbejde med girltalk omkring appen? Såvidt jeg kan se i deres regnskab - umiddelbart - så har de i dén grad midlerne til, at kunne lave en app i den her kaliber.
Side 1 ud af 1 (2 indlæg)