"Selvom det er den mest udbredte opfattelse, at kunderne aktivt skal sige 'ja tak', blev loven ændret i allerede 2003"
Både og. Bemærk at lovgivningen siger "tilsvarende", hvilket er dejligt løst defineret. Hvis kunden f.eks. har købt en kokkekniv i en webshop der sælger husholdningsredskaber, er en el-kedel så et tilsvarende produkt bare fordi det også er et husholdningsredskab, eller det noget helt andet fordi det ikke er en kniv og kunden kun har udvist interesse i knive igennem sit køb? Det er ikke så relevant i dette tilfælde da der er tale om en 2'er af en bog, så forhåbentlig er man sikker på interessen her, men det har været et problem for mange at finde ud af helt præcis hvad reglen er med der tilhørende forvirring. Reelt kan kun en sag eller en forespørgsel til forbrugerombudsmanden afgøre det.
Ligeledes har der tidligere været en hel del forvirring omkring netop den paragraf og formulering, fordi hvad dækker "har modtaget dennes elektroniske adresse" over? Læser man nærmere på den side der er linket til hos forbrug står der:
- modtageren af reklamen skal i forbindelse med købet have fået oplyst, at der fremover vil blive sendt reklamer og ad hvilken kanal (e-mail, SMS o.l.)
- modtageren af reklamen skal i forbindelse med købet have haft mulighed for at sige ”nej tak”
Dvs. Tingleff skal være 100% sikker på at han i forbindelse med bogkøbet oprindeligt gjorde opmærksom på at man ville modtage reklamer og via hvilken kanal. Samtidig skal han være sikker på at modtageren i forbindelse med det oprindelige køb skal have havt mulighed for at sige nej tak til det.
Tingleffs oprindelig spørgsmål nævner at man har e-mail-adressen i forbindelse med en bestillingsformular, og uden at vide det vil jeg næsten gætte på at der i den forbindelse er tale om en kontakt e-mail-adresse som man har bedt om i tilfælde af at noget skulle gå galt eller lignende. Er det ikke tilfældet og har man oprindeligt skrevet at de ville modtage reklamer på e-mail-adressen og givet mulighed for at take nej, så er det selvfølgelig ikke noget problem.
Så den tilføjede paragraf vil i de fleste tilfælde være komplet ubrugelig. Siden 2003 har mange dog forsøgt at bøje den til forskellige versioner i håb om at man kunne bruge den til at bruge gamle e-mail-adresser man har liggende fra alt lige fra tilmeldinger til arrangementer over sms-konkurrencer (pga man købte jo en overtakseret sms) osv.
Paragraffen virker derfor til primært at være tilføjet for at gøre det mere forståeligt at man som erhvervsdrivende ikke skal oplyse ved samtykke-indsamling præcis hvad man vil sende til modtageren, men at man f.eks. godt kan få nye lignende (hvad det så end præcist dækker over) produkter og ydelser som man fortæller om uden at man har husker at aftale med modtageren at man skriver om præcist denne type vare. Den fjerner ikke behovet for rent faktisk oprindeligt at spørge modtageren om hvorvidt man må sende dem reklamer eller ej, som det desvære ofte kan misforståes pga formuleringen.
UPDATE:
Nåh, ja og så var der vist også noget med at den oprindelig også blev tilføjet for at virksomhederne kunne lave en "aktiv opt-out" kampagne og på den måde lave en check-box på deres bestillingsformular hvor man aktivt siger nej tak til at modtage reklamer, i stedet for omvendt hvor man skal sige ja tak aktivt og p åden måde håbe at folk ikke læste betingelserne og bare tilmeldte sig.
Jeg mener bl.a. der var noget lobby arbejde fra en del virksomheder og marketingsorganisationer som var inspireret af den amerikanske tanke der cirkulerede i den periode om at man måtte sende alt det reklame man ville til folk, hvis man bare gav dem muligheden for at sige nej tak og så selvfølgelig overholdte det.
Bliv gratis medlem
Opret bruger