Hej Martin, Jeg håber, alt står godt til hos jer. Jeg skriver, da min søster Anette og jeg tidligere har været i dialog med dig via Amino omkring opstart af en SaaS-virksomhed. Efter en 12-måneders beta-periode gik vi live med betalende medlemmer i september, hvilket har været en spændende rejse. REVJUS.COM er et redskab, der henvender sig til forfattere over hele verden og hjælper dem med at få ærlige boganmeldelser i de største online boghandlere. Anette har været en stor del af udviklingen og opstarten af REVJUS, men hun har desværre måttet træde tilbage på ubestemt tid grundet sygdom. Inden det skete, talte vi om at kontakte dig for at høre mere om, hvordan I har opnået den imponerende ekspansion med DriveNote. Jeg ville derfor høre, om du har mulighed for at dele nogle råd om, hvordan I har grebet markedsføringen an og jeres strategiske tilgang til at etablere et nyt produkt på markedet. Jeg ser meget frem til at høre fra dig og værdsætter på forhånd din tid og indsigt.