Jeg lejer et kontor hos en ret stor privat udlejer. Jeg har opsagt mit lejemål for omkring 6 måneder siden, da jeg vidst, at efter endt binding, ville opsige alligevel. Jeg har før haft en mistanke om, at der er blevet låst op til mig kontor - det kunne jeg dog ikke bevise. Denne mistanke er også én af årsagerne til, at jeg ville opsige. Jeg ringede til min udlejer (en af dem der står for administration) og spurgte ad hvordan det lige fungerede med aflevering af nøgle og lokale. Hun sagde, at det ville hun lige finde ud af og give mig besked. Jeg fik så en mail fra ejeren om, at han kunne forstå at jeg ville aflevere en nøgle og at jeg bare kunne sige en dato, så ville han sende en af hans ansatte ud for at kigge lejemålet og få nøglerne. I dag ser jeg så ved en 12-tiden at jeg har 4 ubesvarede opkald og en sms der lyder som følger: "Hej Xxx Jeg har vist dit lokale frem til en mulig ny udlejer. Til info stod din dør ulåst. Jeg har ikke låst den. Mvh. Xxx" Nu er jeg RET privat og detaljeorienteret, så jeg tror nu ikke på, at min dør stod ulåst. Men det kan jo være en forglemmelse, så det hænger jeg mig ikke i. Jeg ringer så tilbage for, at høre deres forklaring. De starter pænt ud med, at sige "hej og tak fordi du ringede tilbage osv. - som du kan se på min SMS, så har vi jo været inde og vise dit kontor frem i dag. Vi har faktisk lige vist det frem igen. Og jeg kan jo huske vores tidligere samtale, omkring at du troede, at der havde været nogen inde på dit kontor, så derfor ville jeg lige varsle dig inden vi gik ind." Til det svarer jeg jo så, at jeg jo IKKE er blevet varslet, eftersom jeg jo var optaget og ikke kunne tage telefonen. Til det bliver der svaret, at nej.. Men nu havde de jo ringet 4 gange og virkelig forsøgt, at få fat på mig. Jeg svarer så atter engang, at jeg ikke lige helt forstår, hvem der har givet dem tilladelse til, at gå ind på mit kontor. Til det er de åbenbart HELT uforstående. Og vi endte med nærmest, at diskutere det. Må de godt det? Grunden til, at jeg et lidt "smålig" er faktisk fordi, at jeg er 100% sikker på, at det er sket før - men ikke kan bevise det. Pludselig var nogle af mine papirer på væggen gået i stykker (som om der havde stået en stige eller noget op af det) og gardinerne var på et tidspunkt rullet op. 1. Jeg ruller ALDRIG mine gardiner op. ALDRIG. 2. På INGEN måde skulle jeg selv kunne have ødelagt de papirer på væggen. Og der er ingen andre end mig - som jeg kender til - der har været på kontoret. En anden grund er, at jeg faktisk har rigtig mange private virksomhedsrelaterede ting liggende på mit skrivebord. Der lå sågar et par koder på en post-it. Samt nogle varemærkeregistreringer/anmodninger + forskellige idéer til opstart af forskellige ting. Hvad er reglerne omkring det her? Er jeg forkert på den? Nu kommer jeg i tvivl. |
Hvis det var privat så var reglerne meget klare... men med erhverv så KAN der stå noget i kontrakten..
Men grundreglen er at udlejer har på intet tidspunkt lov til at gå ind i udlejet område uden at lejer har fået besked om dette - dog kan der være ting der gør at de bliver nødt til det - eks. vandskade hos underbo.