Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad koster en bil med soltag og stor bagagerum?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Fra Et eller andet sted i Danmark
Tilmeldt 15. Mar 19
Indlæg ialt: 925
Fra  Computernørden What The Hack ApS | Computernørden ApS Skrevet kl. 16:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hvordan du end reagerer på det spørgsmål, så er det enten et udtryk for irritation, eller et spørgsmål tilbage: et endegyldigt svar på spørgsmålet findes ikke.

Og alligevel er det det, mange spørger når de ringer til mig. Ikke med biler - dem sælger jeg ikke. Jeg ser også lignende spørgsmål på Amino Freelancer: "Hvad koster en webshop hvor jeg kan kan sælge mine håndlavede havekrukker? Gerne i WordPress."

Det eneste svar der dækker, er: "penge og en masse viden". Men på Amino Freelancer skal der indtastes et beløb. Hvis jeg kunne skrive "penge og en masse viden", så vil det blive modtaget som kæphøj, bedrevidende, arrogant eller noget andet negativt. Det svarer til manden i luftballonen, der er kommet på afveje, som spørger en IT-mand på jorden hvor han er,   og som får svaret "Du er i en luftballon": svaret er korrekt men totalt ubrugbart.

Ikke desto mindre er det sandheden:
Hvis du vil have en webshop hvor du kan sælge dine håndlavede havekrukker, så skal du have styr på alt andet end design. Faktisk kommer design helt til sidst:
Har du en virksomhed i forvejen, eller skal du starte en? Skal det så (fortsat) være en enkelmandsvirksomhed, en ApS, eller måske en Personlig Mindre Virksomhed? Skal du sælge med Moms?
Har du alle forsikringer du skal have - både dem der er obligatoriske (lovpligtige) og dem der er frivillige?
Skal dine kunder kunne betale med kreditkort - har du i så fald skrevet dine handels-, forretings- og betalingsbetingelser?
Skal du sende dine havekrukker med posten - har du så tænkt over at de kan gå i stykker i posten? Hvad med selve forsendelser: printer du pakkelabels og klistrer du dem på med tape, eller har du en labelprinter? Afleverer du dine pakker i pakkeshoppen, eller bliver de afhentet hos dig?
Har du mange varer? I så fald: hvordan finder du dem hurtigt frem når en kunde bestiller? Og hvor opbevarer du dem (altså varerne, ikke kunderne)
Hvordan kan kunderne kontakte dig med spørgsmål  - telefon, mail, Facebook? Og hvad når du har fri - skal de så bare blive ladet i det uvisse, hvornår du svarer?
Hvad med reklamation? Sender du et returlabel med når de bestiller, eller afventer du om der kommer en reklamation? Lader du dine kunder bytte med det smil, eller prøver du at overtale dem at beholde varen alligevel?
Hvor vil du hoste (lagre) din shop - hos den første den bedste (Simply, One.Com), eller en udbyder der er specialiseret i shops?
Hvordan holder du hackere ude af din shop - og hvad gør du når disse hackere er klogere end dig?
Må de mails, din shop sender ud, havne i folks SPAM-boks?
Hvordan finder dine kunder dig? Er du der, hvor dine kunder er, eller skal de komme til dig?
Har du undersøgt om du kan få tilskud til dit foretagende? Eller regner du med at du bare skal hive alle pengene op af egen lomme?

Når du har styr på alt dette, så er der noget du kan kigge på: hvordan skal min shop se ud? Det kommer vitterligt helt til sidst.

Tag en uforpligtende snak med mig. Mit navn er Albert van Harten, og jeg er IT-nørd. Jeg går ikke kun en ekstra mil, men tager dig gerne på mine skuldre mens vi løber den maraton, der skal for at komme i mål. Uden at falde.
Jeg har hjulpet en del virksomheder gennem de mange år jeg selv har drevet virksomhed.
Ring til mig på 7020 0930 eller send mig en mail på albert@computernoerden.dk

God jul - brug ferien til at tænke over alt andet end design!

Fra Hjørring
Tilmeldt 15. Nov 10
Indlæg ialt: 471
Skrevet kl. 16:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvad skal du have for 3 krukker, som er store nok til at citrustræer kan vokse i dem? 

Fra Et eller andet sted i Danmark
Tilmeldt 15. Mar 19
Indlæg ialt: 925
Fra  Computernørden What The Hack ApS | Computernørden ApS Skrevet kl. 16:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Svar: tid til at overveje mit endegyldige svar :)

Tilmeldt 9. Feb 12
Indlæg ialt: 1133
Skrevet kl. 00:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Sikke dog en smøre, kan det ikke gøres lidt kortere, så dem af os der har ADHD på steroider også har en chance for at få din ellers gode pointe.

Fra Et eller andet sted i Danmark
Tilmeldt 15. Mar 19
Indlæg ialt: 925
Fra  Computernørden What The Hack ApS | Computernørden ApS Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lurks in the dark

Det korte svar:
Ja, det kunne det godt. Det siger min kone (med ADHD) også.

Det lange svar - ignorer det hvis du synes:
Jeg kender en del til neurodivergens. Jeg er ikke så glad for at fortælle det offentligt, selvom jeg ved at jeg kan bruge det til min egen unfair advantage: jeg har selv en diagnose. Derudover er min ægtefælle også neurodivergent. Men begge to er vi "anderledes end de fleste" på hver vores egen måde. Jeg tror at min kones "anderledeshed" ligner lidt din (uden at jeg kender dig - kun baseret på dit svar).

Når jeg skriver noget, kommer jeg i tanker om et hav af eventuelle misforståelser der kan opstår. Og derfor har jeg en tendens til at forklare en hel masse til mindste detalje. Jeg er klar over at jeg bruger rigtig mange ord til at få mit pointe ud. Nogle mennesker kan lide det, og læser hver detalje. Andre mennesker kan ikke lide det, og så er der mennesker der bliver decideret forvirret netop fordi der står så meget.

Så, grunden til at jeg skriver et langt indlæg, er kun fordi jeg gerne vil føle mig sikker nok til at jeg får sagt det, der er i mit hoved. Men tro mig: jeg har undladt en del i "det lange svar", for at tvinge mig selv ud af min comfort zone.

Albert

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 06:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

albert@computernoerderne.dk:
Det eneste svar der dækker, er: "penge og en masse viden".

Jeg hader faktisk den slags svar, for det betyder som regel enten af udbyderen ikke er dygtig nok, eller forsøger at snyde mig. Med ikke dygtig nok mener jeg ikke har erfaring nok til ud fra et par spørgsmål kan give mig en rimelig præcis pris. Har man lavet 1000 hjemmesider ved man ret præcist hvad kunden har brug for og hvad det bør koste - ud fra et par spørgsmål. Selvfølgelig kan der være afvigelser, men i de fleste tilfælde kan man med en god portion erfaring ramme ret godt uden at skulle bede om en blanco check.

For at bruge biler, som du selv gjorde indledningsvis, som et eksempel, så bestilte jeg en ny bil sidste år og fik den leveret i år. Bilen var en specialordre, og der findes sikkert ikke en 100% magen til min i verden. Men reelt var det bare en formular jeg udfyldte med model, variant, farve, fælge, og en masse krydser på udstyrslisten. Så selvom min bil blev bygget unikt til mig, bestod den alligevel af nogle standard komponenter og valg, hvor prisen var forudsigelig. 

En af mine gode venner var engang brugtvognsforhandler, og han plejede altid at sige, at de biler der i annoncer havde "Ring for pris" aldrig blev solgt, for folk antog generelt at prisen var for høj. Den erfaring har jeg brugt nu gennem mere end 20 år og har været klar i spyttet omkring hvad jeg vil have for min tid/produkt. 

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)