mange har ikke fastnet og har det ikke i mange år - så de der blot har internet (ofte til tv og lidt computer) og en mobil - hvis de kunne tale gratis/kalde via nettet via en gadget?
vh John H
IP-adressen på en internetforbindelse er ikke statisk og på nogle forbindelser er det en delt IP-adresse. Der ud over er det din router som har IP-adressen. Den IP-adresse som computere og andre enheder har er en intern IP-adresse. En direkte forbindelse mellem enheder er som udgangspunkt ikke muligt*.
Der skal derfor laves en central bestående af servere som enhederne kobler op på og kommunikerer igennem. Skype eller ligende kan sikkert benyttes så det indgår i løsningen, men det udløser så som minimum et abonnement der skal betales til dem. Og udgifterne forsvinder ikke da en ændring hos Skype kan betyde at alle enheder skal opdateres.
Jeg kan ikke se hvorfor nogen skulle betale udgiften til udvikling, hosting og øvrig drift for at levere det gratis.
Og et abonnement på sådan en løsning vil sikkert ligge på samme prisniveau som et fastnet-abonnement eller IP-telefonabonnement.
Selve ringeenheden vil komme til at koste det samme som en telefon.
---
* Nogle internetudbydere tilbyder en statisk IPv4 mod en merpris. Typisk 50 - 100 kr. pr. måned. Og nogle leverer et IPv6 /64 subnet til deres kunder (ekstra IP-adresser). Det er derfor teknisk muligt at lave en direkte forbindelse hos nogle, men det er en meget teknisk løsning som kræver konfiguration af router med mere. For den almindelige bruger vil det betyde et teknikerbesøg til installation. Og yderligere teknikerbesøg hvis internetudbyderen fortager ændringer.
Det vil derfor blive en dyr løsning, som er svær at sælge, da alle kunder enten skal skifte internetudbyder og/eller tilkøbe services hos deres internetudbyder, som de ældre ikke forstår hvad er.