Jeg savner en præcisering af momslovens paragraf 13 (fritagelser) stk. 3. heri står som følger: Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v. Jeg driver selv en kursusvirksomhed der udbyder faglig uddannelse og er i tvivl om hvor vidt jeg skal opkræve moms for mine ydelser? Kursusvirksomheden med gevinst for øje - tjaa, jeg gør det ikke for mine blå øjnes skyld. Men for en god ordens skyld kontaktede jeg SKAT for at høre hvad der menes med "gevinst for øje" og meldingen (pr. telefon) var at det var i samme sekund der var penge indblandet. Mit næste spørgsmål var da hvem gør det da UDEN gevinst for øje?... så blev der meget stille i den anden ende af røret - så resultatet af samtalen blev at uanset hvad jeg foretager mig så skal jeg inddrive moms. Meeeen jeg er af den overbevisning at udmeldingen var lidt vel hurtig og at den pågældende medarbejder hos SKAT ikke havde yderligere kendskab til paragraffen end de par sekunder det tog at læse den igennem. Faglig uddannelse - jeg afholder kurser for dels enkelte virksomheder samt åbne kurser for flere virksomheder - præcis som eksempelvis de tekniske skoler rundt omkring i det danske. Skolerne opkræver IKKE moms når de afholder denne type uddannelser og jeg spekulerer da på om der er nogen forskel på ydelserne (mine og deres)? |
Ja, hvad er forskel på 'skole' og 'kursus'?
Folkeskoler kræver hverken penge eller moms og kan ikke (i medfør af momsloven) trække moms fra.
Udbyder du fast hvert efterår klasseundervisning i xxx for et forud bestemt antal elever mener jeg også det er momsfrit (uanset om du kræver et kursusgebyr).
Kurser for de enkelte virksomheder tror jeg bestemt er momspligtig.
Foreslår at du beskriver dit tilbud skriftligt og sender en forespørgsel til Skat.