Kære Amino'er. 

I er stødt på spørgsmålet et utal af gange før: Hvilken betalingsgateway skal jeg vælge? Og svaret er altid relativt lige til højreskøjten ... altså hvis man driver en webshop, har behov for integration på websites eller skal bruge PoS-løsninger.

Men er der nogen, der er bekendt med en stand-alone løsning, der specifikt er målrettet virksomheder, der en sjælden gang i mellem har behov for at kunne modtage en betaling fra en kunde via Visa/Mastercard? Et helt konkret eksempel er min egen virksomhed, hvor vi udlejer autocampere. Vi modtager forudbetaling fra lejerne og udsteder faktura til dem efter endt lejeperiode og "leveret ydelse". På fakturaen fremgår leverede ydelser, forudbetaling og depositum og vi klarer det fint nok med helt almindelige bankoverførsler fra kunderne. Beløbene er ofte for store til at MobilePay er muligt, og selv Mastercard Standard med beløbsgrænse på 10.000,- er for lav. 

I forhold til lejeres sikkerhed for at vi ikke tager pengene og stikker af uden at levere varen, er der fra tid til anden kunder, der spørger om mulighed for at kunne betale med Mastercard. Og det ville vi djævelsk gerne kunne tilbyde. Men de 4-5 transaktioner vi sandsynligvis ville have behov for om året kan slet, slet ikke forsvare etableringsomkostningerne ligesom vi heller ikke har en decideret webshop, hvor diverse plugins kunne give os en nem og hurtig implementering. 

Som gammel (læs: tidligere) udvikler sad jeg så og funderede over, om der mon ikke var en betalingsgateway-udbyder, der har et produkt, der passer bedre til vores behov. Jeg forestiller mig en løsning, hvor man bliver oprettet som kunde med grundig registrering af éns virksomhed osv. hvorefter man så får adgang til en portal-løsning. Her kan man som kunde, oprette betalingsanmodninger manuelt ved f.eks. at indtaste varebeskrivelse/tekst, beløb der anmodes om betaling af samt et navn og email-adresse på vedkommende, der skal have tilsendt betalingslinket. Kunden modtager så et link til betalingsgateway'en, hvor de indtaster de sædvanlige kortdata osv. og godkender betalingen. Som kunde hos betalingsgatewayløsning, kan jeg så se en oversigt over de foretagne indbetalinger/reservationer, og - når jeg har leveret min ydelse - markere en indbetaling/reservation som udført/leveret. Herefter trækkes pengene fra slutbrugerens konto. Der er naturligvis de sædvanlige chargeback- og reklamationsrettigheder for slutbrugeren, som man altid har.

Modellen, forestiller jeg mig, kunne være lavet med et relativt lavt månedligt abonnement for de virksomheder, der har brug for løsningen. Transaktionsgebyret betaler man som den sædvanlige procentdel af beløbet, fuldkommen som ved almindelige webshop-løsninger. Min tanke er, at det kunne være en rigtig interessant niche for betalingsgatewayudbydere, og jeg håber jo i mit stille sind, at der allerede er nogen, der har lavet sådan en løsning.

Nogen, der har lavet en løsning lidt i dén retning, er SignIT, hvor man kan uploade dokumenter til digital signatur med NEM-ID/MitID hvorefter link til dokument og signatur sendes til den slutkunde, man har angivet. Dem bruger vi til vores lejekontrakter på autocamperne og undgår derved en masse GDPR-krav fordi vi ganske enkelt kun har oplysningerne liggende hos SignIT, der har 100% styr på sikkerhed mv.

Så spørgsmålet i et indlæg, der blev alt, alt for langt, lyder: Er der nogen her, der kender til en betalingsgateway, der tilbyder denne form for enkelt-betalinger, der laves helt manuelt?

De bedste hilsner

Casper

Hej Karsten, tak for svaret her.

Jeg har været inde og se på både PayPal og Stripe. Og du har helt ret i dét med beløbsgrænserne. I vores konkrete tilfælde er det nemlig i høj grad aktuelt, da Mastercard Standard har en beløbsgrænse på 10.000,- og vores typiske lejer betaler en pæn bid over dét. 

Jeg har netop haft kontakt til NETS, hvor de oplyste, at dét, jeg efter al sandsynlighed har behov for, er noget, der hedder Link Payments. Man sender et betalingslink til en given mail-adresse, og så kan modtageren gå ind og betale på en hjemmeside hos dem.

Det kringlede i vores situation er, at det er en forudbetaling for leje af autocamper. Der er på tidspunktet for behovet for betaling, ikke udstedt faktura endnu - det kan vi af gode grunde først efter vi har leveret den ydelse, kunden betaler for. 

Det vanskeliggøres yderligere ved, at vores behov sandsynligvis vil være 4-5 betalinger om året, fordi resten af vores lejere bare laver helt almindelig bankoverførsel, når de forudbetaler for lejen. Det diskvalificerer løsninger med store etablerings/opstartsomkostninger.

Casper Niebe:

Jeg har netop haft kontakt til NETS, hvor de oplyste, at dét, jeg efter al sandsynlighed har behov for, er noget, der hedder Link Payments. Man sender et betalingslink til en given mail-adresse, og så kan modtageren gå ind og betale på en hjemmeside hos dem.

Casper Niebe:

Det kringlede i vores situation er, at det er en forudbetaling for leje af autocamper. Der er på tidspunktet for behovet for betaling, ikke udstedt faktura endnu - det kan vi af gode grunde først efter vi har leveret den ydelse, kunden betaler for. 

Casper Niebe:

Det vanskeliggøres yderligere ved, at vores behov sandsynligvis vil være 4-5 betalinger om året, fordi resten af vores lejere bare laver helt almindelig bankoverførsel, når de forudbetaler for lejen. Det diskvalificerer løsninger med store etablerings/opstartsomkostninger.

Jeg har undersøgt Stripe's mulighed for Link Payments, og den ser ud til at indeholde præcis dét, vores behov er. Så den del er fint i vinkel.

Jeg har været inde og undersøge detaljerne for Stripe's "Link Payments", og det er netop dét, vores behov er.

Dit budskab om at vi ikke er interesserede i at betale for en løsning kan jeg ikke se, hvor kommer fra. Det vil være helt fint at betale for at kunne tilbyde lejere den ekstra sikkerhed, det vil være for dem at kunne betale med Mastercard, hvor der er indbyggede fordele i form af rejseforsikring, dækning for selvrisiko i tilfælde af skader på det lejde køretøj mv. De løsninger jeg havde fundet indtil nu, havde alle voldsomme opstartsomkostninger og kæmper alle om lave transaktionsomkostninger. I vores tilfælde giver det mening med en lavere etableringsomkostning mod en højere transaktionsomkostning. Det er jo for mange virksomheder en afvejning af, om det er prisen værd, og her er jeg naturligvis helt klar over, at det både skal være økonomisk forsvarligt for leverandøren af løsningen såvel som for os som kunde. Jeg kunne sagtens se for mig, at en udbyder kunne målrette sit produkt mod en niche med mange små virksomheder, ved at have lave etableringsomkostninger mod højere transaktionsgebyrer. Jeg tænker du måske var for hurtig til at slå mig i hartkorn med Amino'er, der mangler realitetssans i forhold til at gode løsninger koster penge. En etableringsomkostning på 10.000+ er bare ikke realistisk for os, men en model fra en udbyder, der gør det muligt for dem at håndtere mange små kunder kunne gøre det muligt at reducere etableringsomkostningerne mod til gengæld at tage et væsentligt højere transaktionsgebyr. 

I forhold til at udstede en faktura, så tror jeg det handler om semantik. Vores revisor er enig i, at den tilgang, vi har, hvor vi udsteder en lejekontrakt, som lejeren underskriver med NEM-ID/MitID, hvoraf betalingsoplysninger og -frister fremgår, er den rigtige måde at gøre det på. For hver af de 2 forudbetalte rater samt indbetaling af depositum, modtager lejeren bekræftelse på modtagelse af indbetalingen fra os. Efter endt leje, udstedes faktura, hvoraf fremgår de forudbetalte beløb, og saldo i lejers favør, som efterfølgende refunderes. I regnskabet bogføres forudbetalinger under passiver og altså ikke som varesalg, idet der ikke har fundet et salg sted endnu. Ved udstedelse af faktura efter endt lejeperiode debiteres konto for forudbetalt leje og depositum, varesalg krediteres og bank krediteres med dét beløb, lejeren skal have refunderet. Ifølge vores revisor kunne det give lidt knagen i logikken, hvis vi havde bogført et salg, hvor lejer efterfølgende annullerer lejen og skal have refunderet en del af forudbetalingen. Især hvis forudbetaling og annullering sker på hver side af momsindberetningen til SKAT. Ikke at det ikke sagtens kunne lade sig gøre med efterfølgende udstedelse af kreditnota, men det er bare langt mere bøvlet at gøre det sådan. Så lige hvad dét angår, holder vi os til vores nuværende praksis og vores revisors anbefaling.

De venligste hilsner

Casper

Casper Niebe:

Hurtigt tillæg til forklaring ovenfor: Dét kunder indbetaler anses som depositum eller sikkerhedsstillelse, og det er sandsynligvis dét, der udgør forskellen ifølge vores revisor. Det bogføres også på konto i vores regnskab, hvor andre konti til deposita vil forekomme.

SKAT's vejledning tilsiger, som jeg læser det, at der skal moms på depositum I modtager:

https://skat.dk/data.aspx?oid=1978067 

Den enkleste måde at gøre det på er vel at udstede faktura på depositum. Du har ret i, at det ikke skal bogføres på en salgskonto. 

Sikkerhedsstillelser

Sikkerhedsstillelse, der indbetales af en virksomheds kunder som sikkerhed for betaling for fremtidige leverancer, skal ikke medregnes til momsgrundlaget, hvis beløbet indsættes i et pengeinstitut på en spærret konto i kundens navn, og virksomheden ikke opnår indtægter fra beløbet.

Depositum

Indmeldelsesgebyr og depositum er omfattet af ML § 27, stk. 2, nr. 3, når det er en betingelse for fx leje af bil, at der bliver betalt indmeldelsesgebyrer og deposita. Se SKM2001.36.LSR.

Deposita skal altså medregnes i momsgrundlaget, selv om de er indbetalt midlertidigt som sikkerhed for købers forpligtelser. I det omfang sådanne momsberigtigede beløb senere bliver betalt tilbage, fx ved ophør af lejemål, kan der foretages regulering af virksomhedens momsgrundlag. Se afsnit A.A.8.3.1.1.4 om periodiseringsregler. Reguleringen er betinget af, at der udstedes kreditnota, jf. ML § 52a, stk. 5 (tidligere ML § 52, stk. 5).

Deponering

Der skal ikke betales moms af deponerede beløb på tidspunktet for deponeringen. Deponerede beløb er anbragt på spærrede konti og kan kun frigives efter købsaftalens bestemmelser. Det fremgår af ML § 23, stk. 3, at momspligten indtræder på betalingstidspunktet, hvis betaling helt eller delvist finder sted inden levering eller inden fakturaudstedelse. Idet momslovens bestemmelse om momspligtens indtræden ved betaling skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet artikel 62-66, er det afgørende for momspligtens indtræden, om vederlaget "er indgået" hos den momspligtige. Deponering af beløb udgør derfor ikke en betaling omfattet af ML § 23, stk. 3 om momspligtens indtræden. Se SKM2009.819.LSR. Se afsnit D.A.7.2.5 om momspligtens indtræden ved forudbetaling ML § 23, stk. 3. 

Wcon:

SKAT's vejledning tilsiger, som jeg læser det, at der skal moms på depositum I modtager:

https://skat.dk/data.aspx?oid=1978067 

Den enkleste måde at gøre det på er vel at udstede faktura på depositum. Du har ret i, at det ikke skal bogføres på en salgskonto

vh John Hannover