Tak for dit input, Lucas.
Min udfordring er, hvordan jeg i praksis bogfører denne difference over tid - kursen på vekslingstidspunktet skal vel sammenlignes med kursen på hver enkelt af samtlige af disse mikrotransaktioner, før jeg kan konkludere, hvad kursændringen har været over tid. Eller misforstår jeg noget her?
Vi bogfører kun differencen når der veksles til den nye valuta.
Lad mig give et eksempel på hvordan vi gør (på baggrund af hvad vores revisor har fortalt os vi skal gøre, samt bekræftet af skattevæsnet i Holland), igen, dette gælder for Holland og gælder muligvis ikke i Danmark. Måske John ved det, alternativt skulle det være et nemt spørgsmål for en revisor, eller endda SKAT at svare på (De er faktisk ret venlige og hjælper oftest folk hvis man spørger pænt!):
Hver eneste måned, modtager vi en betaling i USD for nogle services der ydes for en kunde som ønsker at betale i dollars. Vi gemmer disse penge på en USD konto gennem vores bank.
Januar: 6600 USD (5834.40 euro på faktura-dagen ifølge dagskursen fra ECB)
Februar: 1600 USD (1395.68 euro på faktura-dagen ifølge dagskursen fra ECB)
Marts: 1600 USD (1464 euro på faktura-dagen ifølge dagskursen fra ECB).
Alt i alt giver dette 9800 USD eller 8694.08 euro, hvis vi tæller det som ting blev bogført som, netop udfra dagskursen.
Da vi så valgte at veksle fra USD til EUR - skete dette d. 8 marts til en kurs på 0.9181 euro per USD, så 8997.38 euro.
Dvs. vi har tjent 303.3 euro på at gemme pengene i USD gennem denne 3 måneders periode, så vi bogføre den interne transaktion mellem de to konti med beløb 8997.38 euro - USD kontoen i regnskabsprogrammet viser nu en negativ 303.3 euro.
Der laves så endnu en postering samme dag som er en negativ udgift på 303.3 (negativ udgift vil give plus i regnskabsprogrammet), kost-kontoen vi vælger er "kursveksling og valutaforskelle" (noget vi specifikt har i Holland - måske det eksistere i Danmark også).
I form af vi har lavet en negativ udgift (jeg ved det lyder mærkeligt, men der bliver blot gjort som revisoren har sagt), vil USD kontoen nu være i 0.
Måden som det bliver gjort på, gør at vi ikke skal sammenligne noget, fordi vi retter blot op på hvad den nuværende værdi af den valuta er.
Det skal dog siges, at vi laver altid en korrektion på kursen årligt ved årsskiftet, uanset om vi har vekslet penge eller ej, blot for at ting rent værdimæssigt 31-12-20XX stemmer overens med den valuta vi bogfører i (Euro i vores tilfælde).
I form af USD kursen svinger helt vildt, så kan det selvfølgelig enten være en gevinst eller et tab som bogføres i valutaen.
--------
Men overstående tager udgangspunkt i, at du i det mindste bogfører ting til en given kurs, om dette er en daglig eller månedlig kurs er op til dig (eller rettere, op til hvad et pågældende land tillader); Vi har blot automatiseret det ved brug af ECB, da de netop giver disse dagskurser, så det er nemt for os at håndtere.
På vores fakturaer ser det f.eks sådan her ud:

Vi ved derfor, når der bogføres, altid hvad vi skal bogføre på den pågældende faktura, da vi lister beløbet i den valuta som kunden betaler i, samt valutaen som vi bogfører i.
Skattevæsnet i de forskellige lande, ved at valutakurser svinger konstant, og at virksomheder i mange tilfælde har penge stående i forskellige valutaer, det er derfor ikke unormalt for dem at se posteringer for korrektioner af kursen.
Fun fact, i 2021 lavede Carlsberg en korrektion på 458 millioner kroner i forhold til valuta kurser.