Hejsa En kammerat og jeg har et års tid ved siden af studie arbejdet på at starte en webshop, som sælger malerier fra danske kunstnere. Vi er altså et online kunstgalleri. Vores fokus har lagt på at skabe den bedste hjemmeside på markedet for online kunstgallerier og rekruttere dygtige kunstnere, som alle har et højt niveau i branchen. Vi har på nuværende tidspunkt aftale med 18 kunstnere og en hjemmeside vi selv mener er den bedste i branchen af online gallerier i Danmark. Herudover har vi gjort en stor indsats ift. SEO, som vi kan se lige så stille begynder at give pote, men det skaber ikke salg endnu. Vi kender vores målgruppe så godt som muligt, og har i den forbindelse forsøgt at imødekomme alle købsbarrierer der kunne være ved at købe kunst online (længere og gratis retur, se maleri på væg funktion, mulighed for at låne inden køb) Vi har haft få salg løbende, gennem markedsføring på forskellig vis (bl.a. google ads og SoMe annoncering). Vi står nu i den situation, at vi mangler sparring til, hvordan en virksomhed i vores størrelse uden de store midler til markedsføring, kan tage et skridt videre til at få regelmæssige salg og skabe en forretning som er værd at bygge videre på. Vores ideer til næste skridt, lyder indtil videre på: - Samarbejde med forskellige institutioner for at skabe awareness (kunne eksempelvis være kunstforeninger - men vi er i tvivl om hvad vi kan tilbyde dem for at skabe et samarbejde) - Investorer (en mulighed er en fysisk lokation til at bakke op om online galleriet) - Vente og håbe på bedre organiske placeringer der giver salg (vi kan se at vores SEO virker, og især linkbuilding skaber bedre placeringer, det går dog langsomt og skaber ikke salg på nuværende tidspunkt) Alt hjælp værdsættes meget! |
Nu ved jeg ikke hvor i bor, men jeg har tidligere set at store virksomheder (Codan forsikring) giver tilladelse til at der hænges malerier op på deres kontorgange evt. via firmaets kunstforeningen, som derefter får mulighed for at købe et maleri til særlig gunstig pris. Medarbejderne kan herefter købe malerierne som hænger i ca. 1 måned. Sælges et eller flere af malerierne via jeres webshop, tages det bare ned fra udstillingen.