Hej, Vi skal have lavet et firmalogo hurtigst muligt. Er der nogle herinde der kan lave det eller anbefale nogle der kan? Det skal være enkelt, men flot/stilfuldt - ingen billeder.... Hvis nogle er interesseret i opgaven, vil vi gerne høre priser.... Hilsen Mase
|
Hej Mase,
Det har vi gjort for en række kunder, og det kan vi også gøre for dig/jer (lidt hovski-snovski måske, men vi har ramt plet en enkelt gang eller tre...).
Men for at kunne lave en identitet, der matcher virksomheden, skal jeg have lidt flere oplysninger om jer, såsom;
- jeres produkter/services
- jeres mål med virksomheden (er det bund-solidt, eller er I innovative og ikke til at holde tilbage)
- jeres kunde-grupper / markeder (B2C, B2B, institutionelt eller...)
- og så lidt baggrundsinfo om jer, jeres grundtanker med virksomheden,"all that jazz..."
Har I tænkt videre i kommunikationen - det vil være nærliggende for jer at køre det til ende med stationary etc., når der alligevel kigges på signalværdier, symboler og valg af farver, og det er samlet set den billigste løsning for jer at tage det hele "i ét hug".
Send mig gerne en mail med info, så jeg har muligheden for at skrive direkte tilbage med uddybende spørgsmål eller eventuelt for at aftale et kort telefon-interview til afklaring af de meste basale værdier, som modtageren skal kunne afkode med det samme, han / hun ser logoet.
Prisen for et bomærke (logo) er meget afhængig af opgavens kompleksitet, så det kan ligge på alt fra 2 - 25.000,- (eller værre). Men lad mig få info, så skal jeg give dig en pris. Der kan sikkert også findes en linje på fakturaen, med plads til at skrive "Amino-rabat"...
Venlig hilsner
Peter