Hej Jeg har et lille ApS med et navn, AntroTech, som lægger sig op af en oprindelig forretningside, som jeg imidlertid ikke har haft så meget held med. Firmaet har faktisk ligget i mølpose (omdannet til "Formueforvaltning") i 1½ år. Nu ønsker jeg at kaste mig over et helt nyt område, som jeg brænder for, nemlig teknologi til fremme af havmiljøet og har allerede købt et antal domæner til det formål, noget med HawData og DataMar. Imidlertid har jeg også et par kunder, der kender firmaet under dets gamle navn og fornyligt har ytret interesse for hjælp med noget, der ikke har med havmiljø at gøre, så jeg kvier mig ved at omdøbe firmaet. Imidlertid mindes jeg, at min revisor i sin tid (da jeg havde råd til sådan en), fortalte mig, at et ApS med et givet CVR-nummer kunne have op til 10 underenheder. Er det korrekt - og hvordan gør jeg? Jeg har ikke råd til at spytte 40.000 kr i oprettelse af et nyt ApS. Mvh Claus |
Dit nuværende selskab er et Holding-selskab, uden datter.
Hvis det stadigvæk har sin egenkapital, så kan denne bruges til at oprette et evt. flere under-firma (rullende kapital). Kapitalen må kun "rulle" en gang.
Ellers kan du omdanne til drift, og i øvrigt lave binavne der modsvarer selskabets driftsaktiviteter. Disse må gerne dække mere end et område - husk også at registrere tilsvarende branchekoder.