Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Må et ApS godt give underskud, når det, der forårsager underskuddet, er A-indkomst til ejeren?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 26. Jun 21
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 09:56
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg er ansat i mit eget ApS, og er fortsat med at arbejde, efter jeg er blevet pensionist blot med færre timer – selskabet er blevet et supplement til min hjerne og min pension. Af forskellige årsager har jeg i årene 2015-17 kun hævet udbytte, og i 2018-19 har jeg hævet A-løn beregnet med færre timer end fakturerede timer.
Jeg er klar over, at løn til mig selv er en kontrolleret transaktion, og kræver skærpet indberetning, og derfor er min timeløn afpasset til niveauet i min branche.
Kan jeg, for at få lidt mere til mig selv, hæve antallet af timer, jeg udbetaler løn for (og betaler skat af), med de timer, jeg har undladt af få løn for i tidligere år, uden problemer, selvom resultatet så bliver et underskud?
Tilmeldt 16. Dec 17
Indlæg ialt: 258
Fra  N-Control Skrevet kl. 10:38
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

erinye_ny:
Jeg er ansat i mit eget ApS, og er fortsat med at arbejde, efter jeg er blevet pensionist blot med færre timer – selskabet er blevet et supplement til min hjerne og min pension. Af forskellige årsager har jeg i årene 2015-17 kun hævet udbytte, og i 2018-19 har jeg hævet A-løn beregnet med færre timer end fakturerede timer.
Jeg er klar over, at løn til mig selv er en kontrolleret transaktion, og kræver skærpet indberetning, og derfor er min timeløn afpasset til niveauet i min branche.
Kan jeg, for at få lidt mere til mig selv, hæve antallet af timer, jeg udbetaler løn for (og betaler skat af), med de timer, jeg har undladt af få løn for i tidligere år, uden problemer, selvom resultatet så bliver et underskud?

Løn og udbytte til dig selv er ikke en "rigtig" kontrolleret transaktion der skal indberettes - alle andre transaktioner imellem dig og selskbet er, men lønindberetning, og askat, udbytter skal allerede registreres særskilt og derfor ikke kontrollerede transaktioner. Det ses også af at den elektroniske registrering afsluttes hvis der ikke angives kontrollerede transaktioner udover løn og udbytte:

https://blanket.virk.dk/blanketafvikler/orbeon/fr/public_v/15_1856bab71f2ec2aed17526f23a5f25469a1f995b/new

Har du haft kontrollerede transaktioner med et eller flere af dine selskaber og/eller faste driftssteder ud over

  • indberettet deklareret udbytte, der er udbetalt ved bankoverførsel
  • løn, der er indberettet som A-indkomst og udbetalt ved bankoverførsel
  • løn i form af fri bil og/eller fri telefon, der er indberettet som A-indkomst

Du må gerne udbetale løn til dig selv så det giver underskud - det er ofte dumt at gøre det, uden en forventning om at det indtjenes senere som overskud. Egenkapital optjent som overskud (overført resultat) er allerede selskabs-beskattet, så har du år nok tilbage i livet til at få dem ud som udbytte til lav sats (56.500kr/år + evt. ægtefælle til 27%) så er det bedre. Ellers kan du hæve dem som udbytte over progressionsgrænsen og/eller tage som ud som løn - de sidste to er i givet fald lige fedt skattemæssigt +/- 1% så længe din A-indkomst ikke er topskattet.

Du må ikke som Adm. direktør og bestyrelsesansvarlig køre egenkapitalen ned under den bundne kapital uden at du har en plan for genopretning, og det sker for at fastholde indtjeningen - der ifalder du i givet fald et muligt personligt ansvar over for selskabets kreditorer. Det er i øvrigt også dumt, da din bundne stiftelses-kapital kommer ud til 0% skat ved lukning af selskabet.

Tilmeldt 26. Jun 21
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 11:37
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak Hanssing.

Jeg havde læst mig frem til at både løn og udbytte også skulle indberettes på bilag 05.021. Det behøver jeg så ikke?

Da der bliver mindre og mindre at lave, har jeg ingen forventning til at indtjene underskuddet senere. Kan jeg udbetale løn til mig selv, så resultatet "går i nul", og hæve udbytte af den frie egenkapital?
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46441
Fra  John Hannover Skrevet kl. 13:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja hvis der er overført overskud kan du udlodde udbytte - ikke af den oprindelige kapital

vh john h

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 16. Dec 17
Indlæg ialt: 258
Fra  N-Control Skrevet kl. 13:38
Hvor mange stjerner giver du? :

erinye_ny:


Jeg havde læst mig frem til at både løn og udbytte også skulle indberettes på bilag 05.021. Det behøver jeg så ikke?

Jf. den digitale indberetning skal du blot angive at du har haft det, men ikke omfanget. Det skal allerede være indberettet.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)