Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bogføring af udbytte fra unoterede porteføljeaktier

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 13. May 21
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 13:00
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej,

Mit selskab ejer under 10% af et unoteret selskab, dvs. porteføljeaktier.

Sidste år modtog mit selskab udbytte fra det unoterede selskab.
Derfor medtages kun 70% af det modtagne udbytte i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det udloddende selskab har rigtig nok tilbageholdt 15,4% kildeskat.

Mit spørgsmål til jer er, hvordan jeg skal bogføre det? Jeg søger et konkret debet / kredit eksempel.
Jeg ved ikke hvilke konti, jeg skal kontere det på, så kun 70% indgår som skattepligtig indkomst i resultatopgørelsen og der er gået (100% - 15,4%) 84,6% af udbyttet ind på bankkontoen.

I praksis benytter jeg mig af billy.dk til at opstille mit regnskab hvis det måtte have indflydelse på svaret.

På forhånd mange tak.

/proxyz

Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej

Det fulde udbytte bogføres som indtægt i resultatopgørelsen (kredit), mens pengene i banken selvfølgelig debiteres bankkonto og den indeholdte skat f.eks. kan debiteres i passiverne på skyldig skat (det vil så blive udlignet når årets skat bliver bogført).

Modsat Multi-Regnskab (som er direktør for), så tror jeg ikke at Billy har nogen indbygget system-funktionalitet omkring kapitalandele, selskabsskat og opgørelse af skattepligtig indkomst. Når du betaler for en årsrapport hos Billy så bliver der sat en person på, og jeg tænker at du blot skal gøre dem opmærksom på at det gælder udbytte af en unoteret ejerandel med <10% ejerskab så vedkommende kan justere den skattepligtige indkomst.

Fint at du selv er opmærksom på det.

Venlig hilsen

Steffen

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)