Coronaen har taget hårdt på min leverandør fra Indien. De laver smykker efter mit design, men har ikke længere råd til at lægge ud for råvarer til mig, hvilket er forståeligt. Jeg plejer at betale for det jeg får. Bestiller jeg fx for 30.000 kr og får leverancer for de første 10.000 kr, så har jeg hidtil kun betalt de 10.000, altså kun for det jeg har modtaget. Resten betaler jeg for efterhånden som det kommer dumpende. Nu vil de have at jeg skal betale alle 30.000 kr. (hvis vi tager det som eksempel) up front. Det er jeg helt med på. Problemet er at det er frygtelig besværligt at regne frem og tilbage på den måde - jeg mister overblikket, og sandsynligheden for fejl øges. Derfor overvejer jeg at foreslå min mand i Indien, at jeg fortsætter med kun at betale for det jeg modtager - men lægger en buffer på 50.000 hos ham, så han aldrig kommer i underskud, han kommer højest i nul. Spørgsmålet er: Hvordan gør jeg dette rent regnskabsmæssigt? Skal han skrive en faktura til mig på de 50.000 kr. Og hvad skal der stå på den? Hvordan forholder jeg mig rent skattemæssigt? Skal han hver den 31.12 overføre de 50.000 til mig. Og dagen efter, den 01.01, overfører jeg de 50.000 til ham på ny - så det ikke kommer til at berøre vore regnskaber, og vi skal betale skat og moms af noget som kun tjener til økonomisk sikkerhed? På forhånd tak for hjælpen! |
Det lyder lidt risikabelt - men hvis du går den vej - så vil du skulle bogføre de 50 t som et depositum (ikke udgift) og det kan bare blive stående så - men når han ikke bruger af dem, så har han vel stadigt ikke råd til at lægge ud for materialerne. Har han råd til at miste dig som kunde
vh John Hannover