Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

lukning af enkeltmandsvirksomhed - udtagning af aktiver

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 7. Mar 21
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 12:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej alle

Min mand driver en enkeltmandsvirksomhed, som han gerne vil lukke ned. Vi forsøger at få hold på de forskellige regler, så vi kommer ud på den rigtige måde. Jeg håber i kan hjælpe.

Vi har et varelager, samt noget maskinel (køkkenudstyr).

Vi vil gerne overtage det hele selv.

Så vidt jeg kan se skal varelager udtages ved at vi laver en faktura til os selv, og afregner til indkøbspris med alm. momstilskrivning.

Har varelageret en indkøbspris eks. moms på 1100 kr., skal vi altså købe det for 1100 kr. og lægge 25 % moms oveni. Vi skal betale fakturaen fra vores privatkonto til virksomhedens, og kan senere hæve dem igen og bogføre som privathævning (pengene skal jo ikke længere stå i virksomheden, da den jo lukkes). I princippet kunne vi vel også springe faktura mv. over og så bare indberette momsen til skat? men så kan jeg dels ikke gennemskue hvordan det bogføres i dinero, og dels vil det give et underskud i virksomheden da der lige nu står et lavere beløb på kontoen, end varelagerets indkøbspris.

Jeg synes det bliver sværere når det drejer sig om diverse køkkenudstyr.
Der er dels den pris jeg skal betale, og den moms der skal betales.
Og så igen det praktiske omkring selve udtagningen, fakturering, bogføring mv.

Der er tale om løbende erhvervelser, så jeg tager et eksempel.

Vi har i 2016 købt en maskine og haft den i brug i virksomheden i hele perioden. Hvordan fastsætter jeg en pris på varen? Skal jeg anvende den pris som er varens værdi (afskrives med 20% årligt ifølge skat, når jeg følger deres guide til beregning af moms ved nedlukning af virksomhed).
Så vil værdien være 0 efter 5. regnskabsår. Er pris og moms så 0 kr. på denne vare og jeg kan bare udtage den?
Eller skal jeg anvende markedspris (kunne måske få 300 kr. for den på dba,) og så lægge moms på 25 % oveni?

Hvordan bogføres dette korrekt?

Umiddelbart er min tanke at det er mest overskueligt at jeg laver en faktura og betaler det hele, og til sidst trækker pengene ud, eks den moms jeg skal betale, da alle informationerne så vil lagre sig i Dinero, og indgå i min regnskabsperiode for året. Alternativt skal jeg jo føre regnskab over aktiver, køb og salg ved siden af og manuelt indberette til skat.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 14:13
Hvor mange stjerner giver du? :

NinaAK:

Har varelageret en indkøbspris eks. moms på 1100 kr., skal vi altså købe det for 1100 kr. og lægge 25 % moms oveni. Vi skal betale fakturaen fra vores privatkonto til virksomhedens, og kan senere hæve dem igen og bogføre som privathævning (pengene skal jo ikke længere stå i virksomheden, da den jo lukkes). I princippet kunne vi vel også springe faktura mv. over og så bare indberette momsen til skat? men så kan jeg dels ikke gennemskue hvordan det bogføres i dinero, og dels vil det give et underskud i virksomheden da der lige nu står et lavere beløb på kontoen, end varelagerets indkøbspris.

Jeg synes du skal lave en faktura - virksomheden skal jo have indtægten in og beskattes af den - og så bliver momsen også korrekt. Varelager er korrekt til indkøb + moms

Aktiver - køkkenmaskine osv baserer sig på den oprindelige moms med en nedskrivning, og så det som man kan se tilsvarende aktiv til andre steder- Det er anskaffelses året fuld moms, og så går den oprindelige moms ned med 20% per år til den 6 år efter er 0. Her kan du så ikke bruge alm momset konto, men en konto uden moms og så bogføre momsen direkte mod salgsmoms
 http://johnhannover.blogspot.dk/2015/11/lukke-virksomhed.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 1. Mar 21
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 14:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
NinaAK:
Vi skal betale fakturaen fra vores privatkonto til virksomhedens, og kan senere hæve dem igen og bogføre som privathævning (pengene skal jo ikke længere stå i virksomheden, da den jo lukkes). I princippet kunne vi vel også springe faktura mv. over og så bare indberette momsen til skat?


Nej, en faktura påvirker virksomhedens resultat. Det gør private hævninger i en enkeltmandsvirksomhed ikke.

Så han skal lave en faktura.

Billigtlaan.dk · Sammenlign priser på lån · Erhvervslån uden om banken.

Tilmeldt 7. Mar 21
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 08:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for svar. Vi fakturerer udtagning af varelager som alm faktura så.så langt, så godt🙂

Aktiverne beregner jeg markedspris ud fra dba MV. Hvis der ikke findes tilsvarende på dba og øvrige sider, kan jeg så bare fastsætte en pris svarende til den værdinedskrivning jeg har foretaget for at udregne momsen? To gamle lærredsforklæder er der f.eks ingen af til sammenligning og de er for slidte til videresalg ville jeg vurdere.

Så laver jeg faktura uden moms og opgør moms svarende til nedskrivningen i et bilag til skatteregnskabet for 2021, så jeg kan dokumentere hvor tallene kommer fra korrekt?
Kan jeg undlade denne faktura og istedet bare opgøre indtægten og opgive denne til skat på baggrund af samme bilag, så betaler jeg jo skat af beløbet som indtægt uanset at det ikke fremgår af virksomhedens konti.

Vil man anskue salget som indtægt eller tab? Det er jo en indtægt, men der har jo også været en udgift og salgspris vil være under købspris jo. Og så er der de tilfælde hvor salgspris også vil ligge under den værdimæssige nedskrivning, her er der vel tale om tab i virksomheden?
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:35
Hvor mange stjerner giver du? :

NinaAK:
Vil man anskue salget som indtægt eller tab? Det er jo en indtægt, men der har jo også været en udgift og salgspris vil være under købspris jo. Og så er der de tilfælde hvor salgspris også vil ligge under den værdimæssige nedskrivning, her er der vel tale om tab i virksomheden?


Selve salget er jo en indtægt frem for at smide det ud. Har du virkeligt aktiver der ligger under den "værdimæssige nedskrivning" - Det lyder lidt mærkeligt med straksafskrivning du vel har foretaget osv - Bare du ikke skriver for voldsomt ned så? Men HVIS du har, ja så er det en indtægt i forhold til 0 men jo samlet tab

Varelager at aldrig hverken det ene eller andet, da det er til indkøbspris plus moms.

NinaAK:
Så laver jeg faktura uden moms og opgør moms svarende til nedskrivningen i et bilag til skatteregnskabet for 2021, så jeg kan dokumentere hvor tallene kommer fra korrekt?
Kan jeg undlade denne faktura og istedet bare opgøre indtægten og opgive denne til skat på baggrund af samme bilag, så betaler jeg jo skat af beløbet som indtægt uanset at det ikke fremgår af virksomhedens konti.

Det kunne du vel, men det er da langt lettere at lave en faktura synes jeg - men jeg tror ikke skat vil lave ballade så længe du får indtægten og momsen med ind

NinaAK:
Aktiverne beregner jeg markedspris ud fra dba MV. Hvis der ikke findes tilsvarende på dba og øvrige sider, kan jeg så bare fastsætte en pris svarende til den værdinedskrivning jeg har foretaget for at udregne momsen? To gamle lærredsforklæder er der f.eks ingen af til sammenligning og de er for slidte til videresalg ville jeg vurdere

Ja til begge dele - hvis det er forbrugsmateriale som forklæde ville jeg bare kassere og skrive de var smidt ud

vh john Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)