Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er der slet ingen fornuftige erhvervsrådgivere tilbage i Danske Bank?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Herlev
Tilmeldt 3. Mar 21
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 15:02
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 3,0 stjerner givet af 4 person
Hej alle samme,

Spørgsmålet er naturligvis retorisk, for jeg kender allerede svaret: Et rungende "nej". Jeg tænkte, at jeg ville dele min oplevelse med at få en erhvervskonto i Danske Bank - en bank, jeg har været privat kunde ved gennem mere end 25 år, og som jeg aldrig har været på kant med på nogen som helst måde. De har både hjulpet med realkredit, bil-finansiering og hvad man nu ellers bruger sin bank til. Men da jeg, sammen med konen, valgte at stifte et anpartsselskab for at blive selvstændig, bliver jeg nu mødt af - i min optik - fuldkommen vanvittige dokumentationskrav og umådeligt lang ventetid for hver eneste henvendelse. Vi er nu på 4. uge i forløbet.

Som udgangspunkt har vi naturligvis udarbejdet grundig og fyldestgørende forretningsplaner, risicivurderinger, markeds- og konkurrentanalyse, driftsbudget med udgangspunkt i 3 års regnskaber fra tilsvarende virksomhed og naturligvis et likviditetsbudget med budgetteret likviditetsbehov for 1., 2. og 3. år af virksomhedens levetid. Vores vurdering var, at vi med en opstartskapital på ca. 300.000 er så rigeligt fint dækket. Vi får relativt hurtigt stiftet anpartsselskabet og deponeret virksomhedskapitalen på klientkonto hos advokat. Imens går forhandlinger i gang med leverandører og kommende kunder. De 300.000 vælger vi at finansiere ved to anfordringslån fra henholdsvis os selv på 150.000 og en god ven, der vil hjælpe os med at starte op.

Så langt, så godt. Det tog os ca. 2 uger at få finansieringen på plads, og den står nu og venter på at virksomheden får en erhvervskonto, som vi kan overføre pengene til, så vi kan komme i gang. Og her stifter vi så første gang bekendtskab med Danske Banks "Welcome Team". Et mere retvisende navn havde nok været "Bouncer Team", men mere om det senere.

Vi har ikke behov for nogen form for kredit fra banken, og da kreditorer jo ikke kan komme farende og kræve at en konkursramt virksomheds bank dækker deres tab, var det uden risiko for banken at etablere kontoen til os. Vi bliver efter 6 hverdage ringet op af en sød medarbejder i deres Welcome Team. Hun forklarer om alle de forskellige krav til dokumentation, kend-din-kunde-oplysninger og alt det andet. Fint nok - det er jo desværre dér, vi er i dagens Danmark, så vi får sendt alverdens dokumenter og scanninger af Pas/Kørekort, sygesikring og naturligvis også alle vores dokumenter, der beskriver virksomhedens formål, forretningsmodel, budgetter og dokumentation for alle de af dokumentationen anvendte tal og beregninger. Det er alt sammen meget fint, men nu bliver det hele så fuldkommen absurd. Fordi virksomheden skal starte med 300.000 i kapital via de to anfordringslån, skal vi nu dokumentere, at de to långivere ikke har skaffet sig kapitalen via ulovlige aktiviteter.

For så vidt angår os selv, har vi bare optaget et privat lån i Danske Bank selv (så her kan man med slet skjult ironi jo nærmest garantere, at de hidrører fra hvidvask) mens den anden halvdel stammer fra vores gode ven, der vil hjælpe os i gang. Han har netop frasolgt en relativt stor ejerandel i en større dansk virksomhed, og har derfor så rigelig kapital til at kunne bidrage med de sidste 150.000. Og selvom det fremgår ligeså tydeligt af CVR-registret, at ejerandelen er afhændet og at årsregnskaberne for virksomheden, han afhændede sin andel af, viser et årligt overskud på 8-10 mio. hvilket må indikere, at man nok godt kan sælge dén andel for mere end 150.00, så skal vi nu alligevel til at dokumentere overfor Danske Bank, at hans penge ikke stammer fra hvidvask. Og hvordan dokumenterer vi så det, tænker du nok. Men her har Danske Bank allerede et svar på rede hånd. Han kan bare sende et screenshot af et kontoudtog, der viser hans indestående på kontoen. Arrrh - jamen så kan jeg da godt se, at de jo umuligt kan hidrøre fra ulovlig aktivitet! Altså - pengene ville jo blive overført fra hans konto til vores, og dermed kan man jo se præcis, hvilken bank de stammer fra. Hvis ikke der var dækning på kontoen, tænker jeg umiddelbart at de fleste banker nok ville standse en overførsel på 150.000.

Er det bare mig, der er helt blå-øjet her, og synes at Danske Bank i den her sag, er helt afsindigt tåbelige eller må jeg bare pakke al min snusfornuft af vejen og bare danse efter deres pibe, hvor hvinende falsk det så end måtte være?

Naturligvis har jeg under hele det nu 4 uger lange forløb udtrykt forståelse for, at rådgiveren jo naturligvis bare er der for at administrere efter de regler, der er udstukket af banken, og at jeg på ingen måde klandrer hende for bankens rigide og uforståelige politikker. Lidt på samme måde som en parkeringsvagt jo typisk også bare har taget jobbet for at skaffe sig og sin familie mad på bordet ved at udføre arbejde, som andre sjældent bifalder resultatet af.

Nuvel - sagaen fortsætter, og selvom alle aftaler, kunder, ordrer og alt nu så småt begynder at ryge på stand-by og blot vente på at vi kan indgå de nødvendige kontrakter og aftaler, så ser det PT ud til at vi ikke kan gøre andet end at køre forløbet i mål. En stille opfordring skal dog lyde herfra: Hvis du kan undgå at have din erhvervskonto i Danske Bank, så gør det - forløbet er pinefuldt langt, unødigt tåbeligt og tænderskærende frustrerende.

/Casper
Tilmeldt 13. Jul 13
Indlæg ialt: 510
Skrevet kl. 17:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 4,5 stjerner givet af 2 person

Jeg forstår ikke hvorfor nogle personer giver dig 1 stjerne, men måske arbejder de for banken som du kritiserer.

Jeg tror at problemet ligger i det omkostningstunge kend-din-kunde krav, som banker er blevet pålagt af EU/USA.

Indtægten fra en erhvervskunder, som oven i købet ikke skal låne penge, er relativt lille i forhold kend-din-kunde omkostninger samt muligt fremtidige bøder.

Fra Herlev
Tilmeldt 3. Mar 21
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 17:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person
Tjah - umiddelbart gætter jeg på, at mange enten synes indlægget er for langt, ikke tjener et reelt formål til gavn for andre iværksættere herinde eller måske blot ikke deler min frustration over forløbet.

Og du har naturligvis helt ret i, at kravene på ingen måde er noget, erhvervsrådgiveren sidder og opfinder for at være på tværs eller unødigt besværlig. Det har jeg bestemt heller ikke undladt at gøre klart. Hun gør et superfint arbejde ud fra de rammer, der nu engang er. Men de rigide regler til trods, gør de 4 ugers ventetid, hvor man intet hører, heller ikke oplevelsen af god og hjælpsom service bedre. Men her er det heller ikke rådgiverens skyld - banken har jo skåret kraftigt i omkostningerne og afskediget mange, og det går nødvendigvis ud over sagsbehandlingstiderne og ventetiden.

Og det er netop i dét lys, min kritik af oplevelsen skal ses - et råd om at fravælge Danske Bank, hvis man kan komme til det.
Tilmeldt 1. Mar 21
Indlæg ialt: 33
Skrevet kl. 17:53
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person
Casper Niebe:
banken har jo skåret kraftigt i omkostningerne og afskediget mange, og det går nødvendigvis ud over sagsbehandlingstiderne og ventetiden.


Danske Bank har ligesom de andre store banker måtte ansætte adskillige tusinde personer ekstra alene til hvidvaskkontrol i de seneste par år, så den påstand holder ganske enkelt ikke vand.

Det faktum at banken kan blive erstatningspligtig overfor staten og andre kreditorer, hvis deres kunder laver hvidvask eller anden svindel, har gjort bankerne meget forsigtige. Af samme årsag afviser de mange startups, da risikoen ganske enkelt er for stor.

Du skal forvente et tilsvarende forløb, hvis du henvender dig til en anden bank.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt at hænge en bank ud, fordi den lever op til det cirkus af krav som staten stiller.

Billigtlaan.dk · Sammenlign priser på lån · Erhvervslån uden om banken.

Tilmeldt 27. May 18
Indlæg ialt: 554
Fra  Multi-Regnskab ApS Skrevet kl. 19:43
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg stiftede 3 selskaber i december 2020 med konti i Danske Bank og mødte også deres "Welcome Team". Det krævede lidt grundige forklaringer om selskabsstruktur etc. og det kunne godt være gået hurtigere, men ellers ikke noget negativt at bemærke fra min side.

Fra Herlev
Tilmeldt 3. Mar 21
Indlæg ialt: 17
Skrevet kl. 21:19
Hvor mange stjerner giver du? :
Enig - og som jeg også skrev, så klandrer jeg på ingen måde den venlige og imødekommende dame, der ringede. Hun har absolut ingen skyld i de krav, der stilles af Finanstilsynet og EU-myndigheder. Men jeg tvivler på at bankens historik ligefrem har bidraget til mindre regulering og mindre rigide krav, f.eks. med hvidvaskskandalen i den Estiske filial. Og igen er jeg også her helt med på, at det naturligvis ikke var banken selv, der stod for hvidvasken. Det var deres for løse omgang med viden om deres kunder, der var skyld i det. Men det er vanskeligt ikke at skele lidt til, hvordan Thomas Borgen dengang har siddet og kigget i et regnskab, hvor en lille estisk filial står for en helt uroportionel stor del af bankens samlede overskud, og ikke skredet ind.

Som effektiv koncern ville man jo med det samme se på, hvad dén filial gjorde så godt, og sørge for at få det rullet ud til andre filialer. Det skete bare ikke.
Som ansvarlig koncern ville man nok kaste et nøjere blik på de pengestrømme, der løb gennem filialen, for at se, om der eventuelt var ugler i mosen. Det skete bare ikke.
Som ansvarlig topleder, der modtager adskillige advarsler om, at der er noget rivende galt, skrider man til handling og får standset katastrofen. Det skete bare ikke.

Jeg ved naturligvis også udmærket, at jeg slet ikke kan stille tingene så sort/hvidt op, og at de personer, der arbejder med at hjælpe nystartede virksomheder med at få en erhvervskonto, absolut ingen andel har i noget af alt det. Jeg har jo heller intet imod alle de dokumentationskrav, der rejses - så længe de vedrører os og vores virksomhed. Men jeg bliver bedt om at dokumentere, at min gode ven, ikke har tjent sine penge på uærlig vis - et bevis der står printet sort på hvid i CVR-registret, hvor den frasolgte andel i en virksomhed, hvis regnskaber viser millionomsætning - det er dér, jeg synes kæden hopper af. Især fordi jeg bliver bedt om det ved at dokumentere det ved at min ven sender et screenshot af saldoen på hans konto. Det beviser da ingenting.
Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg tror du hopper til konklusioner om -"det beviser da ingen ting". Det er ting som de gør for at holde loven og det er ikke nødvendigvis sådan at du altid skal kunne forstå hvorfor KYC har alle de krav

Det tager tid - og der er mange spørgsmål - men helt ærligt, i stedet for en smædekampagne, som masser af DB medabejdere sikkert læser og - som ikke gør noget lettere for dig eller andre, så kunne du jo bruge tiden på at gå til en anden bank

Den type tråde her er jo altid alene den ene side, uden den anden svarer, og det kunne det svar ville indholde noget som ville give alle et helt andet billeder. Du skal altid regne med, at der er to sider af alle sager, og jeg tror bare du skyder jer selv i benet, ved ensidig smædekampagne -

Det var ellerede for for 4 år siden, at Erhvervsminister Brian Mikkelsen skrev, at den bankbashng der pågår, ville ødelægge klimaet til stor skade for nye iværksættere

Du har et point i at DB og andres sløsede omgang med kunders hvidvask er del af årsag til kravene, men nu nok mindre end du tror, da det var i udenlandske filialer - men der er masser af sort økonomi  - omkring 5% af hele national økonomien - som jo har kæmpe betydning. 
OM så kravene til hvidvask og KYC kontrol og-  straffene til bankerne på ikke objemtive kriterier hvis noget ikke fanges, har rimeligt omfang - det er svært at sige

I princip kan det hele ende med, at I får et klart nej tak -ud fra tvivl mm - og det er bankens pligt rent faktisk, at sige nej tak hvis de ikke føler sig sikre. 

Søg i en anden bank, men smædekampagne mod den i søger i, i åbne fora er for mig ikke en klog fremgangsmåde. God vind med projektet

vh John Hannover 

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 1. Mar 21
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 23:32
Hvor mange stjerner giver du? :
billigtlaan:
Casper Niebe:
banken har jo skåret kraftigt i omkostningerne og afskediget mange, og det går nødvendigvis ud over sagsbehandlingstiderne og ventetiden.


Danske Bank har ligesom de andre store banker måtte ansætte adskillige tusinde personer ekstra alene til hvidvaskkontrol i de seneste par år, så den påstand holder ganske enkelt ikke vand.

Det faktum at banken kan blive erstatningspligtig overfor staten og andre kreditorer, hvis deres kunder laver hvidvask eller anden svindel, har gjort bankerne meget forsigtige. Af samme årsag afviser de mange startups, da risikoen ganske enkelt er for stor.

Du skal forvente et tilsvarende forløb, hvis du henvender dig til en anden bank.

Det er ganske enkelt ikke rimeligt at hænge en bank ud, fordi den lever op til det cirkus af krav som staten stiller.


Jeg er I bund og grund enig. Tvivler dog på, at Danske Bank har ansat adskillige tusinde personer de seneste år alene til hvidvask.
Tilmeldt 5. Mar 06
Indlæg ialt: 2078
Skrevet kl. 08:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Casper Niebe:
Er det bare mig, der er helt blå-øjet her

Næh, men var du mødt op med en "pose varm" luft, så havde du haft konto/konti. Så er de der. Gælder alle banker.

Kan godt sætte navn på flere, men det er der ingen grund til. Moderator sletter dem.

Fra Silkeborg
Tilmeldt 3. Apr 07
Indlæg ialt: 1958
Fra  Vipindi Skrevet kl. 09:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej "Sellsite"

Sellsite:
Tvivler dog på, at Danske Bank har ansat adskillige tusinde personer de seneste år alene til hvidvask.

Jeg tror nu ikke det er meget galt, jf. det samlede antal medarbejdere der er beskæftigede i bankernes complianceafdelinger (Og Danske Banks størelse).

Alene i 2018 blev der ansat 1.200 medarbejdere i bankernes complianceafdelinger - og det er fortsat i den retning.

Jeg har dog ikke tallene for Danske Bank isoleret, men artiklen her giver et godt bud.
https://finansdanmark.dk/nyheder/2019/antallet-af-hvidvask-og-complianceansatte-i-bankerne-eksploderer/ 

/Brian

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)