Jeg har lukket et ApS med betalingserklæring for 1 år siden. Der var ingen gæld i virksomheden. Nu 2 år efter firmaet har solgt en erhvervsejendom som beset, (inden lukningen) forsøger køber at kræve erstatning for noget på ejendommen. Jeg har hørt at jeg som ejer hæfter for enhver resterende gæld, som selskabet har efter nedlukning. Det er uanset om jeg kendte til gælden eller ej, eller om kravet først opstår efter selskabet er lukket ned. Gælder det også i denne situation - er der nogen som ved det? Takker for svar på forhånd.
Jeg har lukket et ApS med betalingserklæring for 1 år siden. Der var ingen gæld i virksomheden. Nu 2 år efter firmaet har solgt en erhvervsejendom som beset, (inden lukningen) forsøger køber at kræve erstatning for noget på ejendommen. Jeg har hørt at jeg som ejer hæfter for enhver resterende gæld, som selskabet har efter nedlukning. Det er uanset om jeg kendte til gælden eller ej, eller om kravet først opstår efter selskabet er lukket ned. Gælder det også i denne situation - er der nogen som ved det? Takker for svar på forhånd.
Selv et lukket ApS kan gøres til genstand for et krav, men direktøren eller ejeren kan som udgangspunkt ikke.
For det første, da selskabet solgte ejendommen; står der noget i købsaftalen om at ejer eller direktør er forpligtet til noget? eller er det udelukkende selskabet som er aftalepart?
Ejeren eller direktøren kan kun hæfte for en gæld, hvis man har påtaget sig en kaution eller lignende forpligtelse. Derudover kan der opstå en forpligtelse hvis man har handlet ansvarspådragende, eks. solgt en ejendom med en skjult mangel som man kendte til eller burde kende til.
Umiddelbart er der jo ikke så meget for dig at gøre, udover at meddele køber, at selskabet er lukket og du derfor desvære ikke kan gøre mere.
Selv et lukket ApS kan gøres til genstand for et krav, men direktøren eller ejeren kan som udgangspunkt ikke.
Når et selskab er lukket med betalingserklæring, så hæfter ejeren personligt for ethvert krav som efterfølgende måtte opstå mod selskabet. Derfor bør man normalt vælge frivillig likvidation med mindre der aldrig har været aktivitet i selskabet.
Tak for dit svar. Det er kun APS som stod som sælger og derstår bl.a. i købsaftalen:
Køber er inden underskrift på denne købsaftale opfordret til at gennemgå ejendommen sammen med en bygge-sagkyndig, og køber kan ikke påberåbe sig fejl eller mangler, som er eller burde være konstateret ved en sådan gennemgang. Køber har besigtiget ejendommen sammen med byggesagkyndig. Mangler der påvises efter købsaftalens underskrift er således sælger uvedkommende. Parterne er enige om, at prisen er afstemt efter ovennævnte.
Så jeg vil mene at der intet er kommet efter, men den mener en smart advokat at der er.
Selv et lukket ApS kan gøres til genstand for et krav, men direktøren eller ejeren kan som udgangspunkt ikke.
Når et selskab er lukket med betalingserklæring, så hæfter ejeren personligt for ethvert krav som efterfølgende måtte opstå mod selskabet. Derfor bør man normalt vælge frivillig likvidation med mindre der aldrig har været aktivitet i selskabet.
Kapitalejeren hæfter for ethvert krav, ja. Men det kræves at der reelt er et krav, og at kravet eksisterede på erklæringstidspunktet.
Med andre ord, hvis en tidligere kapitalejer skal hæfte, skal denne have kendt til at kravet eller at kravet med stor sandsynlighed ville opstå.
Men som udgangspunkt enig, likvidation er altid den bedste vej.
Hvis selskabet lukkes med betalingserklæring, hæfter kapitalejerne efterfølgende personligt. Hvis der fx ved senere kontrol konstateres et skattekrav, eller der opstår et krav ifm en tvist om et håndværksarbejde, så hæfter kapitalejerne for kravet med deres personlige formue.
Erhvervsstyrelsen nævner eksplicit krav der opstår efterfølgende i forbindelse med tvister.
Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at der på tidspunktet for afgivelsen af betalingserklæringen var en gæld, der ikke var kendt på opløsningstidspunktet, hæfter kapitalejerne personligt, solidarisk og ubegrænset for denne gæld.
Kapitalejeren hæfter også for krav som han ikke var bekendt med på erklæringstidspunktet.
Tak for dit svar. Det er kun APS som stod som sælger og derstår bl.a. i købsaftalen:
Køber er inden underskrift på denne købsaftale opfordret til at gennemgå ejendommen sammen med en bygge-sagkyndig, og køber kan ikke påberåbe sig fejl eller mangler, som er eller burde være konstateret ved en sådan gennemgang. Køber har besigtiget ejendommen sammen med byggesagkyndig. Mangler der påvises efter købsaftalens underskrift er således sælger uvedkommende. Parterne er enige om, at prisen er afstemt efter ovennævnte.
Så jeg vil mene at der intet er kommet efter, men den mener en smart advokat at der er.
Uden at kende til sagen konkret, så tror jeg advokaten anvender sin titel (inkl. autoriteten heri) til at forsøge at opnå et forlig.
Hvad er det for et krav - hvad er det for en fejl der på ejendommen? Kendte du til den fejl på ejendommen da selskabet solgte eller burde du kende til den?
Hvis selskabet lukkes med betalingserklæring, hæfter kapitalejerne efterfølgende personligt. Hvis der fx ved senere kontrol konstateres et skattekrav, eller der opstår et krav ifm en tvist om et håndværksarbejde, så hæfter kapitalejerne for kravet med deres personlige formue.
Erhvervsstyrelsen nævner eksplicit krav der opstår efterfølgende i forbindelse med tvister.
Lovteksten - Kapitalejerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse.
De tvister som der henvises til er ud fra det perspektiv at de eksisterede/bestod da man lukkede selskabet. Uanset hvad skal denne tvist stadig have resulteret i en gæld eller krav mod selskabet. Med andre ord; den fejl som køber gør gældende skal have eksisteret i forbindelse med selve ejendomshandlen og det sælgende selskab skal kunne gøre erstatningsansvarlig herfor før der overhovedet kan opstå et hæftelsesforhold for den tidligere kapitalejer.
Hvis det på et senere tidspunkt viser sig, at der på tidspunktet for afgivelsen af betalingserklæringen var en gæld, der ikke var kendt på opløsningstidspunktet, hæfter kapitalejerne personligt, solidarisk og ubegrænset for denne gæld.
Kapitalejeren hæfter også for krav som han ikke var bekendt med på erklæringstidspunktet.
Man kommer aldrig til at hæfte for et krav som ikke består!
Bliv gratis medlem
Opret bruger