Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fast procentdel af omsætning til grafiker (shared revenue)

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 10. Nov 20
Indlæg ialt: 18
mikaelst83 Skrevet 19-01-2021 kl. 11:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino

Vi er et ApS, som nu har fundet en grafiker. Denne grafiker er villig til at lave det grafiske arbejde til ét af vores produkter mod en fast månedlig procentdel af dette produkts indtjening. Dette ligger umiddelbart på 10 %. Vi har virkelig brug for en grafiker, og vi har ikke meget kapital, så det er en win-win eller lose-lose situation for alle parter.

Grafikeren kommer enten til at oprette en enkeltmandsvirksomhed (dette foretrækker vi) eller kører det som privatperson (foretrækker vi ikke, da vi så har pligt til at sørge for, at vedkommende indberetter som B-indkomst). Vedkommende skal fakturere os, når vi har oplyst vedkommende om det månedlige beløb, og hvis det er som privatperson eller ikke-momsregistreret enkeltmandsvirksomhed, så skal vedkommende jo blot fakturere os for det faktiske beløb uden moms.

Alle indtægter kommer fra en distributionsplatform. De distributionsplatforme tager 30 % i royalty ved hver udbetaling. Altså vil der rulle 700 kroner ind på vores konto, hvis produktet genererer 1.000 kroner i en måned. Grafikeren vil så få 10 % af de 700: altså 70 kroner.

Her er mine spørgsmål:

- Til en kontrakt mellem grafiker og os: hvilke ting skal vi forberede og tage højde for (vi har ikke råd til advokatbistand)? Er der standardkontrakter derude, som tager 'shared-revenue' konceptet i brug? Mest ift. ansvar.

- Ang. skat. Da vi jo er ApS, så betaler vi selskabsskat (22 %) af overskuddet. Hvordan vil det fungere, hvis vi eksempelvis får 10.000.000 ind i løbet af et år? De 1.000.000 af dem er jo udgifter til grafikeren. Skal vi fratrække 22 % af de beløb, som grafikeren er berettiget til? Altså så hvis vi en måned tjener 750.000 (efter de 30 %), skal vi så udbetale 75.000 (750.000*10%) eller 58.500 (22%*750.000 = 165.000, 750.000-165.000 = 585.000, 585.000*10%)?

- Evt. andre råd?

Det skal lige siges, at tallene foroven på ingen måde er realistiske. Kom bare lige på nogle hurtige eksempelværdier.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Dec 20
Indlæg ialt: 19
duelhost.dk | Andreas Fra  DuelHost ApS Skrevet 19-01-2021 kl. 14:51
Hvor mange stjerner giver du? :

Skatten beregnes til sidst, altså efter opgørelse af indtjening fratrukket alle fradragsberettigede udgifter.

Betalingen til freelanceren er i den forbindelse en fradragsberettiget udgift på linje med udgiften til distributionsplatformen og andre udgifter, så du skal som udgangspunkt ikke tænke noget omkring skat ind i det, medmindre I beslutter at udforme kontrakten på en måde, så de 10 % aflønning beregnes ud fra indtjeningen efter skat.

En sådan kontrakt vil i forhold til virksomhedens løbende performance stille ham som om han ejede ejede 10 % af selskabet (ved et salg er det selvsagt en anden situation). Det skattemæssige resultat kan dog skævvrides fra år til år i positiv og negativ retning, så jeg tvivler på, freelanceren - hvis han har en smule regnskabsmæssig indsigt - vil takke ja til en sådan ordning.

Det korte svar på dit spørgsmål er, at du skal betale freelanceren det beløb, I bliver enige om, og ikke tænke skat ind i det, medmindre I bliver enige om en aflønning, der beregnes på baggrund af det skattemæssige resultat.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 42829
Cookie - John Hannover Fra  John Hannover Skrevet 19-01-2021 kl. 15:23
Hvor mange stjerner giver du? :

mikaelst83:
Grafikeren kommer enten til at oprette en enkeltmandsvirksomhed (dette foretrækker vi) eller kører det som privatperson (foretrækker vi ikke, da vi så har pligt til at sørge for, at vedkommende indberetter som B-indkomst). Vedkommende skal fakturere os, når vi har oplyst vedkommende om det månedlige beløb, og hvis det er som privatperson eller ikke-momsregistreret enkeltmandsvirksomhed, så skal vedkommende jo blot fakturere os for det faktiske beløb uden moms.

Uanset det er som privatperson eller ikke momsregistreret personlig virk (PMV) skal I skal indberette det til skat som honorar på enten CPR nummeret eller som honorar til CVR nr - så det er helt ens for jer i begge fald.

Han behøver som heller ikke fakturere jeg, I kan sagtens bare meddele ham at resultatet for måned yyy er kr xxx som vil blive overført som honorar. 

Skatten skal han så selv betale da man ikke trækker skat af honorar, blot indberetter til skat. Som privatperson sker det helt automatisk og lettest for ham, som PMV skal han have det med i sit samlede regnskab for det PMV og skatte ud fra det, der er det bare en oplysning til skat, at det PMV har modtaget det honorar

I kan gøre det på 5 min per gang i e.indkomst (eller bruge løn program som visma dataløb f.eks)

vh John Hannover

Tilmeldt 10. Nov 20
Indlæg ialt: 18
mikaelst83 Skrevet 19-01-2021 kl. 15:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej DuelHost

Distributionsplatformen foretager udbetalingerne til os og lader automatisk de 30 % af produktets indtægt blive hos dem. Vi ser altså aldrig de resterende penge på vores konto. Så hvis produktet indtjener 1.000 kroner, så får vi kun de 700 kroner at se. Vi vil så give 10 % af disse til freelanceren (altså 70 kroner). Som jeg forstår det, ud fra din kommentar, så er det sådan, at det skal gøres. Og så kommer skatter og alt det halløj derefter.

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Dec 20
Indlæg ialt: 19
duelhost.dk | Andreas Fra  DuelHost ApS Skrevet 19-01-2021 kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5.0 stjerner givet af 1 person

Hej Mikael

Yes - det vil jeg mene er både korrekt og en fin model også for freelanceren.

Regnskabsmæssigt bør I bogføre hele salget før fratræk af royalty-betalingen som indtægt og samtidig bogføre royalty-betalingen som en udgift. Det giver samme nettobeløb, men det vil ikke være regnskabsmæssigt korrekt kun at indtægtsføre de 700 kr. jf. dit eksempel, I får udbetalt på kontoen.

Det håndteres regnskabsmæssigt ved, I registrerer betalingen for hele salget på de 1.000 kr. på en konto (beholdning) hos distributionsplatformen. Efterfølgende registreres udgiften til royalty-betaling på de 300 kr. som betalt via kontoen hos distributionsplatformen kombineret med en overførsel fra samme konto til jeres bank. På den måde går regnskabet op og alle beholdninger stemmer.

Tilmeldt 10. Nov 20
Indlæg ialt: 18
mikaelst83 Skrevet 19-01-2021 kl. 15:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John

Det er ikke en PMV, som freelanceren skal have, men en enkeltmandsvirksomhed. Der er, mig bekendt, nogle forskelle ift. momsregistrering og omsætningens maksimale grænse.

Jeg er klar over, at vi altid skal indberette det til skat som honorar, men er det ikke rigtigt forstået, at hvis man handler med en privatperson, så forpligter man også sig selv til at sørge for, at privatpersonen OGSÅ får indberettet korrekt? Mig bekendt er det forskellen mellem at handle med privatpersoner og enkeltmandsvirksomheder.

Hvis vedkommende ikke behøver at fakturere os, hvad skal vi (og vedkommende også) bruge som bilag?

Tilmeldt 10. Nov 20
Indlæg ialt: 18
mikaelst83 Skrevet 19-01-2021 kl. 15:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Til DuelHost Andreas

Så vi omsætter egentlig for 1.000 kroner, men vi har udgifter (royalty til distributionsplatform samt provision til freelancer) for 370 kroner? Altså et overskud på 630, som vi så skal betale 22 % skat af? Er det korrekt forstået?

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Dec 20
Indlæg ialt: 19
duelhost.dk | Andreas Fra  DuelHost ApS Skrevet 19-01-2021 kl. 15:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja helt korrekt!

Se for øvrigt mit redigerede svar oven for. Skrev lidt videre omkring den regnskabsmæssige behandling af det pågældende scenarie.

Tilmeldt 10. Nov 20
Indlæg ialt: 18
mikaelst83 Skrevet 19-01-2021 kl. 15:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Til DuelHost Andreas

Fantastisk, tak.

Kender du til et sted, hvor vi kan finde dokumenter eller skabeloner for provisions- eller samarbejdsaftaler af lignende karakter med en fast procentvis provisions?

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 7. Dec 20
Indlæg ialt: 19
duelhost.dk | Andreas Fra  DuelHost ApS Skrevet 19-01-2021 kl. 16:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Ingen årsag.

Nej det har jeg desværre ikke erfaringer med. Skal nok vende tilbage, hvis jeg falder over noget.

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Vi bruger cookies til at sikre, at du får den bedste oplevelse på Amino
Læs mere