Kære forum Findes der nogle gode guides eller tips og tricks til digital markedsføring på nettet for lille nystartet webshop? Jeg har nogle konkrete spørgsmål: -hvem står for de annoncer som typisk popper op over det hele på nettet, når man har været inde og søge efter noget, f.eks. "sko" - hvor køber man de annoncepladser henne? -specifikt omkring Facebook - hvordan bruger man det bedst? - jeg var inde og se på muligheder for at afgrænse målgruppe, men det er meget abstrakte grupper de kører med - selvom man selvfølgelig let kan lave en geografisk afgrænsning. Men f.eks. det opslag jeg nu har fået på min facebookside fra simply.com- det kom efter jeg var inde og søge på webhoteller - men hvad hedder sådan en annonce i Facebookregi?jeg kan umiddelbart på kun Facebook finde muligheden for at indsnævre målgruppen f.eks mth alder og bopæl osv. jeg kan ikke finde muligheden for at få en annonce, som responderer direkte på hvad folk har søgt efter... |
De størstedelen af alle annoncepladser er styret af Facebook og Google. Det du ser på diverse hjemmesider er Google adsense og noget du kan ramme igennem Google Display annoncering. Alt du ser på instagram og facebook er styret af Facebook. Det øverste der kommer op når du søger på et produkt med billeder er google shopping, og de øverste resultater der kommer frem med *annonce* er google search ads.
Google ads købes her: https://ads.google.com/
Facebook ads købes her: https://www.facebook.com/business/ads
Facebook har deres eget kursus i hvordan deres platform virker, hvilket du kan finde her: https://www.facebook.com/business/learn/courses
Google har deres eget kursus, hvilket du kan finde her: https://skillshop.withgoogle.com/
Det allerførste du bør gøre er, at få opsat tracking pixels på dit site fra de platforme du ønsker at benytte. Som minimum Google analytics og facebook pixel. Dette gør du får de mest kraftfulde måde at ramme dine kunder på.
De kampagner som som regel giver de bedste resultater er kopimålgrupper og retargeting til folk der allerede har besøgt din side. Den øverste del af tragten skal i stor grad bare gå i 0, og skabe kvalificeret trafik til din retargeting. Det er ved retargeting pengene tjenes hjem. Tænk din markedsføring som en tragt.
Hvis du skal starte simpelt, så kør det således:
Øverste del af tragten - folk kender dig ikke:
Annonce som får dem ind på siden og tjekker dit produkt ud.
Nederste del af tragten - retargeting:
Folk der har besøgt din side, f.eks.
- Har besøgt forsiden
- Har set produktsiden
- Har tilføjet til kurven
- Har startet betaling, men afbrudt.
Du kan herefter evt. lave et evergreen retargeting flow, som gør du kan ramme dine kunder med forskellige budskaber på forskellige tidspunkter som øger deres trang til at købe. Det kan du høre mere om her:
https://marketingbrief.dk/podcast/facebook-evergreen/
Overordnet set: Følg Facebook's power 5 anbefaling. Jo mere du kan lade Facebook's algoritme styre og vælge, jo bedre. Dette kan man dog ikke sige om andre platformer, men godt med facebook. - hvilket du kan høre mere om på linket til det gratis kursus.
Start med en platform, og tilføj derefter en anden platform bagefter. Det er bedre at have styr på en platform i stedet for at være middelmådig til flere.