Hej Et udsagn ala "Quickpay supporten stinker." finder jeg dybt plat og kritisabelt. Vi kan diskutere herfra til evigheden om sandhedsværdien i det. Jeg er naturligvis uvildig, men jeg ved positivt at vi (jeg er fra QuickPay) har en kundeservice som går endog meget langt for at supportere vores kunder med alverdens ting. Vores kundeservice svømmer nærmest dagligt i ros fra taknemmelige kunder. Men nok om det - jeg kan som leverandør nok aldrig fremstå overbevisende. Personligt kunne jeg blot aldrig finde på at skrive noget sådant om en professionel aktør. Vh Thomas Jensen |
Hej Thomas
Det kan være at Juliemusen måske skulle have valgt en anden ordlyd, men hvad hun enten havde skrevet, det ville ikke have ændret på hendes mening om Quickpays support. Som Shakepeare sagde engang: a rose, by any other name, would smell (!) as sweet.
Du har ret i at sandhedsværdien kan diskuteres i uendelighed, så det vil jeg heller ikke gøre. Det, der ikke kan diskuteres, er Juliemusens holdning om Quickpay - en holdning er (som jeg også skrev tidligere her på Amino) hverken forkert eller rigtigt.
Pensopay kører på Quickpays system, men supporten kommer ikke fra Quickpay. Det skulle der ikke være nogen grund til, hvis Quickpays support var 5-stjernet og helt uden problem.
Du kan ikke påstå at du er uvildig. Du kommer fra Quickpay, og skriver som repræsentant fra Quickpay. Du forsvarer Quickpay som "os" og "vores". Du reagerer rimelig agiteret på en ublu ytring - det må du gerne, men det er langt fra at være uvildig.
Albert