Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fastsættelse af timepris selvstændig

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Aug 20
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 12:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Amino

Er ny herinde men tænkte at jeg ville give det et skud.
Jeg er igang med at starte op som selvstændig murermester, har været svend i 11 år så nu er det på tide der skal tages et skridt videre.
Jeg har fået det tilbud af min nuværende mester at jeg kan starte under ham som mester, men så bare fakturere ham. Også for at få en periode med fast arbejde indtil jeg selv begynder at få arbejde ind gennem egne kunder. Dvs. selv have bil, værktøj etc med, og så kan vi blive enige om en pris hvor alle er glade. Det gælder året ud. Dette er pga vi har en stor sag kørende hvor han ved han ikke kan få andre til at lave samme kvalitet arbejde som mig, og jeg vil gerne hjælpe med at gøre sagen færdig det kommer bare an på prisen.
Mit spørgsmål til jer er så - Hvad vil være en fair timepris hvor vi begge får noget ud af det? Jeg kan ikke få ud af ham hvad han selv tager i timen, men tænker jeg ikke vil under 375 i timen. skal trods alt selv stå for egen bil og værktøj.
Det er mere så jeg er lidt forberedt når jeg skal forhandle pris med ham.


på forhånd tak,

Mhv Mureren
Fra København
Tilmeldt 30. Jul 07
Indlæg ialt: 2196
Skrevet kl. 13:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus,

Det er ikke så svært at finde ud af hvad timeprisen er. Du kan ringe rundt til nogle murere og spørge, hvad det vil koste at lave en halvmur til dit køkken og hvad de tager i timen. De skal nok komme ud med det - før eller siden.

Uanset hvad, så virker din timepris ikke helt ved siden af. Du skal lease en bil, have værktøj, forsikringer, arbejdsbeklædning og mange andre ting. Det vil koste dig godt kr 6.000,- om måneden i faste udgifter. Det svarer til bare 40 kr i timen. Så det er jo ikke fordi, at dine omkostninger stikker fuldstændig af. Man siger, at en ansat håndværker koster mester ca 2000 per dag eller små 270 kr/timen - og det er inklusive bil og alting.

Husk, at når du selv bliver mester, så skal du fratrække en dag per uge, som du skal bruge til at finde nye kunder og meget andet. Derfor skal du have dækket din løn ind på 4 dages arbejde og samtidig skal du jo også have en fortjeneste for, at du er selvstændig og ikke bare lønansat.

Tager du 375,-/t så laver du fuldtid 60k per måned. Her skal du fratrække de 6k i faste omkostninger, så har du godt 54.000,- før skat. Her skal du så selv betale din pension og feriepenge. Så på et år svarer det til en gns månedsløn på kr 43.000,- plus 15% pension. (11 mdr a kr 54.000, hvoraf fratrækkes pensionsindbetalinger)

Så forskellen mellem at være selvstændig og ansat er altså i dette tilfælde her kun ca 8.000 om måneden, hvis du får kr 35.000,- om måneden nu (det er rent gætværk fra min side, men nok ikke helt forkert). Når man ser det på den måde, så må du ikke gå lavere. Du burde nok sætte prisen højere - specielt hvis du er i Kbh-området.

Mvh Flemming

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)