Jeg har en virksomhed, der laver kampagner for revisorer. Jeg har lavet en kampagne for Kunde A. Jeg havde betalt for en fotograf, som tog billeder af kunde A. Ophavsretten er min. Flere måneder senere sidder jeg til et nyt kundemøde (kunde B). Jeg viser et eksempel på kampagnemateriale til kunde B. Kunde B genkender Kunde A fra tidligere kursus, og der er god stemning. Kunde B ringer til kunde A og spørger ind til min virksomhed. Kunde A ringer til mig og bliver rasende over, at jeg har brugt billede af ham på et kundemøde, og jeg undskylder. Også selvom ophavsretten er min. Jeg undskylder. Kunde A går amok og truer mig med advokat for ulovlig brug af billeder. Det skal nævnes, at jeg i et splitsekund viste et eksempel på kampagnemateriale til Kunde B. Kunde A truer mig med advokat, og det irriterer mig. Jeg begik en dum fejl og vil gerne videre. Men jeg vil ikke lade mig true. Hvad ville I gøre? |
Nu er jeg ikke ekspert, men efter hvad jeg kunne læse så kommer det an på den aftale eller samtykkeerklæring, som er blevet underskrevet da billederne blev taget. Altså der skulle gerne stå i den hvem, som har rettigheder til billederne og hvad du må bruge dem til.
I forhold til din situation ville jeg ikke lade mig true af ham. Det er et ret stort arbejde at trække nogen i retten og kunne forestille mig at du kunne slippe afsted med at sige ordentligt undskyld et par gange.