Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Virksomhedsskatteordningen

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Jun 07
Indlæg ialt: 84
Skrevet kl. 21:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har et spørgsmål vedrørende dette emne. Ordningen tillader, som jeg forstår det, at man kan akkumulere en "egenkapital".

 Hvordan forholder det sig hvis jeg vil optjene nok kapital indenfor dette så jeg kan benytte kapitalen til at stifte et aps?

Fx hvis jeg har en potentiel ordre på 100.000 DKR, hvor meget og hvordan kan dette beløb bruges til indskud i et aps? Skal der betales skat?

 Jeg fandt dette link om emnet:

http://www.tax.dk/pjecer/virksomhedsskatteordningen.htm

I bundet står der:

1) Den del af virksomhedens overskud som betragtes som kapitalafkast er kapitalindkomst, jfr. personskatteloven § 4, stk. 1, nr. 3

Er der nogen der kender til denne  § 4, stk. 1, nr. 3, og hvordan påvirker den min ordre på 100.000 DKR?

 

På forhånd tusind tak for hjælpen!

 

/M

 

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 12:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan benytte et indestående i virksomheden og virksomhedsordningen til at stifte et selskab:

Du tjener 100.000 kr. som du lader stå i virksomheden. Det beløb der er tilbage efter fradrag af virksomhedsskat (25%) vil kunne indgå som kapital i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse til selskab. Kapitalafkastgrundlaget er ikke relevant i denne sammenhæng.

Som følge af at du laver en skattefri virksomhedsomdannelse sker der ikke yderligere beskatning af det opsparede overskud (virksomhedsskatten) bliver endelig. Din skattemæssige anskaffelsessum for anparterne bliver til gengæld reduceret med det opsparede overskud (eksl. virksomhedsskat).

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 29. Sep 07
Indlæg ialt: 423
Skrevet kl. 17:32
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej, kapitalafkast har ikke rigtig noget med det at gøre, men jeg kan da lige som en sidebemærkning forklare grundprincippet.

Virksomhedsskatteloven omfatter TO beskatningsformer:

1. Kapitalafkastordningen

2. Virksomhedsskatteordningen som består af kapitalafkastordningen plus noget mere.

 

Princippet:

Hvis du privat ejede 100.000 og tjente 4.000 i rente på dette, så ville disse 4.000 blive beskattet som kapitalindkomst med fx 39%

Hvis du indskyder de 100.000 i virksomheden (eller undlader at hæve dem) så ville du i virksomheden tjene måske 4.000 - enten som renteindtægt eller ved at 'lade dem arbejde'. Disse 4.000 bliver lagt oven i al anden personlig indkomst og ville i sidste ende blive beskattet som personlig indkomst. Dette er uheldigt, så derfor har man indført 'kapitalafkast': 4% af virksomhedens egenkapital ved årets start (2007) kan trækkes ud til den lempeligere kapitalindkomst-beskatning.

Tilmeldt 27. May 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 07:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg sidder og læser denne tråd, da jeg har spurgt min revisor om kapitalafkast i virksomhedsordningen.

Jeg har ikke foretaget indskud min personligt ejede virksomhed, men under virksomhedsordningen har jeg opsparet en del af mit overskud (primært så jeg har lidt at tærre af i dårlige tider.) Jeg har løbende betalt virksomhedsskat af det opsparede, og opsparingen nærmer sig snart 2 årslønninger.

Jeg har spurgt min revisor om der ikke skal udfyldes noget i rubrik 148 - kapitalafkast i virksomhedsordningen, hvortil han svarer:

Jf. kapitalafkast skal du ikke gøre noget. Det er ofte noget som bliver beregnet når man ikke er i topskat – og det er du

Jeg synes jeg kan læse ud af tråden at jeg har mulighed for en lempeligere beskatning, men har min revisor ret i at det ikke er gældende da jeg betaler topskat?

Hilsen Peter

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 08:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu kan man jo udtrykke sig forskellligt og spørge forskelligt men som du udtrykker det det er det noget sludder.

Kapitalafkastet beregner man af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen (den skattemæssige værdi af virksomhedens nettorenteudgifter). Det er derfor udtryk for en intern rente af den nettoværdi man har i virksomheden. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten. Derfor har det netop værdi at opgøre kapitalafkastet når man er oppe og betale topskat og det gør at man kan undlade at opspare et beløb svarende til kapitalafkastet når man skal optimere indkomsten.

Men der er også noget der hedder kapitalafkastordningen og der er det rigtigt at man typisk bruger den når der ikke betales topskat i virksomheden (idet der ikke her kan opspares) og store bruttoaktiver. Typisk er den god når vi taler ejendomsudlejning.   

 

 

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Tilmeldt 27. May 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 21:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svar,

Jeg har læst lidt på skats hjemmeside (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=102938) for at blive klogere på kapitalafkast grundlaget. I mit tilfælde har jeg kun en konto for opsparet overskud samt en bil (hvide plader nedskrevet til ca. 200.000) som eneste aktiv.

På skats hjemmeside står der at  kontante beløb ikke kan indgå i beregning af kapitalafkast grundlaget, måske er det derfor at min revisor siger at jeg ikke kan bruge kapitalafkast, da det opsparede overskud står kontant?

Hilsen Peter

Tilmeldt 27. May 10
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 21:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Kort tillæg - Virksomheden har ingen gæld og derved ingen renteudgifter.

Fra Farum
Tilmeldt 19. Jan 06
Indlæg ialt: 5951
Skrevet kl. 08:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Selve kontoen for opsparet overskud er en "konto" i virksomhedsordningen. Hvis det er denne du hentyder til og der ikke er likvider udgør dit kapitalafkast de 200.000 kr. Er der også en konto med likvider/indestående skal denne lægges til.

Nej det er næppe derfor din revisor siger hvad du siger (umiddelbart giver det ikke mening).

Skattekonsulenterne.dk Rådgivning til revisorer og advokater   Bent Zimmermann

 

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)