Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på shop og gode råd til reklame

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Feb 08
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 17:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej aminoer.

Jeg har fulgt med i de mange gode råd der bliver givet her og nu kunne jeg godt tænke mig, hvis nogen vil komme med deres mening om min shop www.frejvald.com. Jeg er startet op i oktober. I shoppen sælger jeg vente- , børne- og dametøj af eget design. Jeg tager selv billederne, hvilket ikke er helt optimalt, men det bliver nok ved med at være sådan et stykke tid endnu.

Det ville samtidig være super, hvis I vil øse ud af jeres erfaring omkring markedsføring af internetshop. Jeg har i gennemsnit 150 besøgende pr. dag og kunne godt tænke mig at flere fik øje på siden.

Jeg får rigtig gode tilbagemeldinger fra mine kunder og det er vel den bedste reklame, men bare ikke nok. Jeg har endnu ikke gjort reklame for min shop. Jeg er tilmeldt forskellige linksider, men har altså ikke købt mig til reklame. Det mener jeg tiden er inde til nu. MEN hvad skal jeg vælge? Er det et banner på en relevant side, reklame i et nyhedsbrev eller annonce i et blad?

Som det er lige nu, sælger jeg mest ventetøj og det er også den kategori jeg er under på linksiderne. Min tanke har været først og fremmest at satse på ventetøjet, fordi her har jeg noget som ikke så mange andre tilbyder (her mener jeg unikt og anderledes ventetøj). Måske kunne jeg så være heldig at kunderne vender tilbage efter de har født og køber børne- og dametøjet. Men skal jeg holde fast i det? Eller skal jeg i virkeligheden gøre mere reklame for børne- og dametøjet.

Håber I har en masse input.

De bedste hilsener

Mette

 

 

 

 

Tilmeldt 9. Feb 06
Indlæg ialt: 407
Skrevet kl. 15:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej mette.

Flere besøgende er jo altid godt, men hvad er din konverteringsgrad  antal besøg per kunde, måske var der en mulighed for at øge din konverteringsgrad først, hvorefter du naturligt nok ville kunne øge udbyttet af dine markedsføringskroner på sigt fremfor at smide markedsføringskronerne afsted nu.

Det er jo altid sjovere at investere 20.000 kr pr måned i markedsføring i en webshop med 2,4 % fremfor en med kun 0,7 %

Hvad består kundernes feedback i, og er det noget du kan anvende til at øge konverteringen.

Det kunne eksempelvis være, hvis kunderne roste dine leveringstider eller noget helt specielt ved tøjet.

De hurtige leveringstider kunne du så fremhæve omkring betalingsprocessen og det som kunderne nævner som noget specielt ved tøjet kan du skrive i produktinformationen.

 Eller roser de din webshop for at være brugervenlig eller super billig.

 Når du nævner dit fokus på ventetøj, så skal du da helt klart have en fastholdelsesstrategi for disse kunder, hvor du kan love dem nogle konkrete fordele ved at vende tilbage, når de har født. Det ville da være oplagt.

 

Held og lykke med det.

 

 

 

 

 

 

 

 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)