Jeg har en enkeltmandsvirksomhed og et ApS (holdingselskab)
Jeg skal oprette en ny enkeltmandsvirksomhed, og skal overføre nogle penge fra min nuværende enkeltmandsvirksomhed.
I hvilken rækkefølge skal det helst gå?
Pengene skal gå fra:
Nuværende enkeltmandsvirksomhed --> ny enkeltmandsvirksomhed
Nuværende enkeltmandsvirksomhed --> ApS (Holdingselskab) --> ny virksomhed
Mange tak på forhånd
Hold dit ApS ude af løsningerne! Det er en selvstændig juridisk person og det kan have utilsigtede konsekvenser, at flytte penge gennem et selskab.
At flytte penge direkte mellem sine egne enkeltmandsvirksomheder er som udgangspunkt helt uden konsekvenser. Hvis du har valgt beskatning med VSO, skal du lige være opmærkom på, at der er risiko for en "hævning" hvis pengene ikke flyttes direkte (eks. hvis du flytter til en privatkonto først, for derefter at flytte til den ny virksomhed) mellem virksomhederne.
Har jeg så åbnet et ApS (holdingselskab) uden grund?
Jeg åbnede et ApS blandt andet for at bruge overskudet af min enkeltmandsvirksomhed til at investere i aktier, og dels fordi jeg troede at man skulle have et holdingsselskab for at flytte pengene imellem virksomheder...
Har jeg så åbnet et ApS (holdingselskab) uden grund?
Jeg åbnede et ApS blandt andet for at bruge overskudet af min enkeltmandsvirksomhed til at investere i aktier, og dels fordi jeg troede at man skulle have et holdingsselskab for at flytte pengene imellem virksomheder...
kort og godt ja. Et holdingselskab kan ikke eje personlig virksomhed - og du kan ikke have flere personlige virksomheder overhovedet - men dit holding kan stifte et nyt drifts ApS, så du har en personlig virksomhed - et holding aps og drift aps - regn med lovpligtig arbejdskade + erhverskonti til de to ApS og regnskaber med sambeskatning kan komme til at koste dig 10.000 i sig selv i alt
Om det overhovedet giver mening at ville investere overskud beskattet i enkeltmands i aktier i selskab, er også meget tvivlsomt. Investerer du privat så betaler du max 27/42% af realiserede udbytter. I ApS beskatte du af alle gevinster årligt, også urealiserede, med 22% selskabsskat, og derefter kan du kun få penge ud til 27/42% = de har forhånds betalt 22% mere end hvis du investerer privat
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Hvis du allerede (eller snart) driver flere forskellige erhvervs-aktiviteter af en "væsentlig størrelse", så bør du i mine øjne sætte dig ned med en rådgiver og få kigget på hele situationen - inklusive privat-økonomiske forhold og beskatning i forskellige scenarier.
Prøv at beskrive de forskellige aktiviteter - herunder forventede overskud og risici. Desuden vigtigt at vurdere sandsynligheder for at skulle have investorer eller partnere ind, og endelig en vurdering af potentialet for at sælge virksomhederne på et tidspunkt.
Med det oplæg vil en rådgiver kunne skitsere relevante selskabskonstruktioner så du kan træffe den bedst mulige beslutning.
Det er muligt at du kan hente hjælp via f.eks. https://ivaekst.dk/ men ellers vil det i udgangspunktet være en revisor der er bedst rustet til at guide dig.
Waaauw, åbnede et holdingselskab for at skulle "betale mindre" i skat..
Jeg har ikke læst op på lektien.. Tak for svaret John!
holding giver i princip aldrig mindre skat - Det kommer sig nok af, at mange bare hører, at man kan føre udbytte fra datter til holding uden skat - men det giver jo ikke spor mindre skat, for samme udbytte kunne også bare blive i datter, som jo har betalt 22% selskabsskat af beløbet - så der er ingen skatteforskel ved at føre noget op i holding.
På sin vis enig i at der i et "normalt drifts-scenarie" ikke sådan umiddelbart spares skat med et holdingselskab, men der er dog også helt almindelige situationer hvor et holdingselskab gør en stor forskel ift. skatten.
Først og fremmest ved salg af hele eller dele af virksomheden.... Hvor man ellers i stort omfang skal betale 42% i skat som "privat ejer", så kan man i et holdingselskab disponere over pengene ubeskattede. Det kan enten være til investeringer, stifte et nyt selskab og/eller til udbytter til sig selv (typisk holdt på 27% skat)
Udbytter (ved ejerandel af drift >= 10%) kommer også ubeskattede til holding og kan disponeres som nævnt ovenfor.
Der er bestemt andre fordele og ulemper, men specielt det første punkt ovenfor er nok den primære årsag til de ca 60.000 holdingselskaber vi har i Danmark - altså forhåbningen om en pæn gevinst når virksomheden en dag skal sælges.