Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan B2C og B2B handel køre korrekt på samme Woocommerce-shop?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Feb 20
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 13:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg har i 2019 fået udviklet en ny webshop i woocommerce.
Målet var at kunne køre både salg til B2C hvor priser vises incl. moms og til B2B (som logger ind), og hvor priser er lavere og vises ex.moms, som så specificeres og tillægges i faktura.

Det fungerer bare ikke.
Moms beregnes helt forkert. (moms trækkes ud af en momsfri i-pris og tillægges derefter ....så mangler der stadig reelt moms at blive tillagt)!!

Hende der udviklede shoppen er ude af projektet og det nye webbureau jeg har entreret med, sagde umiddelbart at det skulle de nok fikse, det har de bare ikke gjort.
Sidste udmelding er at de mener eneste løsning er at flytte B2B delen over på en underside....at det to former simpelthen ikke kan køre på samme side. Er det rigtigt?

Inden jeg nu sender gode penge efter dårlige, vil jeg rigtig gerne høre jeres erfaringer her. Er der nogen af jer der har en Woocommerce shop hvor både B2B og B2C kører uproblematisk?

På forhånd tak
BB-Design
Tilmeldt 5. Nov 06
Indlæg ialt: 32
Skrevet kl. 11:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Vi er igang med samme opsøtning, men har besluttet at lave det som 2 decideret forskellige installationer, dvs. hver sit domæme, hver sin woocommerce installation etc etc. fordi vi helst ikke ville ud i at det blev blandet sammen.

Indehaver af https://Ginbutikken.dk hvor jeg sælger kvalitets gin som du ikke lige finder nede i brugsen eller i bilka

Fra København
Tilmeldt 18. Feb 20
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 13:41
Hvor mange stjerner giver du? :
Jeg kan ikke hjælpe med direkte råd om WooCommerce, men kan stedet give dig lidt input vedr. balancen mellem B2B og B2C - både fra samme og forskellige platforme/domæner. Jeg kan sagtens forstå dit ønske om at sondre mellem private og erhvervskunder med prisleje og om moms vises inkl. eller ej. Selvom du kan få din WooCommerce til at opføre sig som du gerne vil, er spørgsmålet om netop de to sondringer er tilstrækkelige til at du får rigtig success med dit B2B salg online.

Noget af det vigtigste for at B2B salg ved selvbetjening online virker er, at de vilkår som du har aftalt med din kunde afspejles online, når kunden selv logger ind. Her tænker jeg bl.a. på betalingsbetingelser (eksempelvis sondring mellem forudbetaling, kort-betaling online, kredit, og ved sidstnævnte kreditfrister og kreditbeløb), mulighed for prisniveauer, for slet ikke at tale om kundespecifikke priser pr. vare. Hvis vi som kunder ikke ser de aftalte vilkår, så tror vi også at vi får en forkert faktura, og skal slås for en kreditnota senere - og så er det bare lettere at ringe, skrive, eller endnu værre, slet ikke at gøre noget.

Selvom vikårerne vises, så er det også super vigtigt at selvbetjeningen som B2B-kunde opfattes som enklere end bare at ringe eller skrive en mail - eller måske mere berigende (god information, relaterede produkter, billeder, dokumentation osv osv). Et andet godt eksempel på noget der virker rigtig godt, er at det sortiment som hver enkelt kunde køber jævnligt, er mere fremhævet end den del af sortimentet der sjældent købes. Bare som et eksempel.

Hvad angår samme platform kan fordelene herved være indlysende: eksempelvis skal produkter kun oprettes en gang (og med rettigheder styrer du hvem der må se hvad) og din tidsinvestering i dit online katalog kommer alle dine kanaler til gode. Så du er helt klart inde på det rigtige efter min mening.

Samme eller forskellige domæner knytter sig til søgemaskineoptimering, herunder domænernes troværdighed, og dermed deres rang. Plus at markedsføringsopgaven stiger med hvert domæne du tilføjer. Der er meget der taler for at centralisere på et enkelt domæne, så al indsats giver gavn.

Som skrevet i starten var det ikke lige råd om WooCommerce, men jeg håber du kunne bruge det til noget alligevel.

Mvh,
Gudmund / raymeon.com
Tilmeldt 11. Feb 20
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 14:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for feed-back :-)
Tilmeldt 11. Feb 20
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 14:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Tak for feed-back!
Ja, tanken var at det hele skulle blive nemmere, mere overskueligt, hurtigere, effektivt for både mig og kunderne.
Men jeg entrerede desværre med en vaskeægte platugle fra en start, som sagde hun kunne det hele og sagtens lave B2B og B2C på samme side.

Siden laver masser af fejl i momsberegning og kører vildt langsomt. Så irriterende for mine B2B-kunder, og mig .....for selvom jeg nu har brugt mange tusind kroner oveni, så er siden ikke ok, og mine sidste webfolk har opgivet at lave de nødvendige ændringer, bl.a. fordi hun fik den kodet i Østeuropa, hvilket åbenbart ikke er som her i DK!!

Fra København
Tilmeldt 18. Feb 20
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 14:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Ja, det lyder lidt op ad bakke!

Har du lyst til at fortælle lidt mere om din virksomhed? For eksempel, hvor mange produkter (cirka) har du i din shop? Har du tilkoblet online betalingsgateway? Laver den automatisk fragtberegning? Sælger du udenfor Danmark? Disse ting vil fortælle mig lidt om kompleksiteten af din nuværende løsning. Vil gerne prøve hjælpe dig videre, hvis jeg kan.
Side 1 ud af 1 (6 indlæg)