Jeg er ved at skrive et blogindlæg om at prioritere mellem udvikling og marketing, og jeg har opstillet følgende hierarki:
1) Få basis i orden først - ret stavefejl osv.
2) Udvikl websitet med kunden for øje
3) Udbyg din base på få men vigtige sociale medier
4) Invester i reklamer
Dette er tydeligvis skrevet udfra en web udviklers synspunkt. Punkt 1 er det naturlige da det næppe tager mere end en dag, men alt resten kommer fuldstændig an på hvad du sælger, og om din webside er en handelsplads eller et visitkort. Der findes også en verden udenfor internettet og med hybride salgs og markedsføringsløsninger.
Er intentionen at "besøgende" tygger sig gennem side efter side af dine web side guldkorn, eller er intentionen at de finder dig og kontakter dig.
Hvis du er maler så er siden meget anderledes end hvis du er er en e-boghandel der skal konkurrere med Amazon, og igen anderledes hvis du bygger kundetilpassede robotter eller er arkitektfirma.
Marketing driver salgsmuligheder og en webside kan MÅSKE hjælpe med konvertering til ordrer. Det er altid formlen trafik * konvertering * værdi og så med en omkostningsfaktor der driver forretning. Det er ønsketænkning fra web udviklere at deres arbejde/kunnen er den helt centrale parameter.
Vi TROR alle at når vi investerer i noget stort så har vi gennemanalyseret markedet og fundet det bedste tilbud for os, men hvis vi eksempelvis skal hyre en web udvikler, så er det med garanti ikke den bedste løsning for os i verden vi finder, men forhåbentlig en god løsning blandt de folk vi fandt. Hvem vi fandt har at gøre med markedsføring om det så er SoMe, udstillinger, venner og bekendte.... der er indgangen.
Historien om Pjerrot er rigtig god at holde for øje!
Pjerrot sa’ til månen
“Lys nu hvid og klar,
indtil dette brev jeg
færdig skrevet har.
Husk, det er Pierette,
jeg nu skriver til
om min lille kone
hun nu være vil”
Og ved månens stråler
Pjerrot sad og skrev.
Han var fjorten dage
om det halve brev.
Inden han blev færdig
kan du nok forstå
så var månen borte –
sådan kan det gå.
Lad ikke din udvikling af web side/produkter.... blive ligesom Pjerrots brev.