100 spørgsmål til professoren. Håber der sidder et par kloge folk bag skærmen :-) Jeg starter en webshop op med hunde- og katteartikler. Jeg har kigget på forskellige grossister her i DK. Jeg har fundet Eldorado, men ser ikke gode anbefalinger på trustpilot? Nogle der har gode erfaringer med andre eller dem? Jeg skal bruge Trixie produkter i hvert fald. Af foder vil jeg rigtig gerne sælge royal Canin, men ved ikke om det er muligt? Hvad vil i anbefale mht. pris? Gange med 2,5? Jeg kommer ikke til at have udgifter på leje af lokale i starten, da jeg selv har pladsen. Jeg overvejer at oprette som PMV? Mon der overhovedet er nogle grossister, som vil forhandle med sådan en mindre virksomhed? Hvilke hjemmeside udbyder vil i anbefale? Den skal være relativt nem, da det jo kun bliver en forretning på fritidsbasis:-) Venlig hilsen Tanja |
Hej Tanja
Jeg ved ikke meget om dyreartikler (eller hjemmesider), men du spørger bl.a. om du skal gange produktet med 2,5.
Jamen, det kommer da an på, hvad markedsprisen er. Du får ikke meget ud af, bare at gange med en vis faktor, hvis du så lander på en pris, der er meget højere end andres, for så kommer der ikke gang i din forretning, kan jeg godt garantere.
Du spørger også om det er muligt at handle med bl.a. Royal Canins produkter. Men har du ikke spurgt dem??
Og på samme vis med de andre mærker. Spørge producenten selv - og hvor du kan købe deres produkter.
Jeg tror ikke, at et iværksætterforum er det rigtige sted at få gode råd om indkøb af produkter. Simpelthen fordi de eneste, der vil kunne svare korrekt på dine spørgsmål - er dine konkurrenter. Hvorfor skulle de give gode råd til en, der vil starte en konkurrerende virksomhed?
Så du må i gang med noget opsøgende arbejde for at finde producenter, grossister/leverandører af de produkter, du vil sælge. Og mit bud er at alle grossister vil forlange betaling før/ved levering, så du skal jo i hvert fald have noget startkapital at arbejde med. Også til markedsføring og diverse uventede udgifter.
Det VIRKELIGE arbejde kommer nok til at bestå i at gøre opmærksom på dig selv og finde dit marked. Og lad være med at tale det ned til "kun fritidsbasis". Hvis du ikke vil lægge en del arbejde og hjerteblod i det, bør du efter min mening slet ikke starte.
Held og lykke