Jeg har gået det sidste stykke tid og pønset på nogle småting. Jeg er nyligt vendt hjem til Danmark efter omkring 3 år udenlands, jeg har selvfølgelig i de 3 år mødt rigtig mange mennesker der både forhandler og producerer rigtig mange gode produkter som jeg ikke har kunne finde her i Danmark. Det fremgår således at hele min svigerfamilie producerer ost, henholdsvis Gruyere i Schweiz og Comté i Frankrig. Jeg blev overrasket da jeg så priserne på de produkter her i Danmark og fandt så senere ud af at det udelukkende er fordi det går igennem 3-4 mellemled før det når hertil. Jeg har en fantastisk mulighed for at kunne trække det her til landet direkte fra producenten. Ligeledes har jeg mødt og samarbejdet, gennem mit tidligere arbejde, med en Ginproducent i England som er helt fantastisk. Det er ligeledes et produkt der ikke er kommet udenfor England endnu, og jeg har igennem min kontakt til dem mulighed for at trække det til Danmark. Af andre bekendtskaber er en del vinproducenter i og omkring Frankrig og andre steder i Europa. Nogle af disse vinproducenter er repræsenteret i Danmark, men jeg er ikke sikker på at der er indgået et eksklusivt agentur på dem. Mit spørgsmål er egentlig hvordan den bedste fremgangsmåde ville være. Jeg føler ikke det er en god idé at tage yderligere kontakt eller spørge efter specifikke prissætninger (selvom jeg har en nogenlunde idé om dette) før jeg har en reél forretningsplan eller endda et firmanavn. Lad os således sige at alt dette skulle kunne komme på plads, er det muligt at registrere sin personlige adresse som firma adresse og så bare bruge sin garage som lager, såfremt denne er godkendt og opsat efter regulativerne for opbevaring af disse produkter? Og hvilken effekt ville dette have for de personer der yderligere bor på adressen og for adressen i det hele taget? Foruden det må der også oprettes et fakturasystem og et lager overblik. Jeg har igen flere kontakter der arbejder med IT løsninger til firmaer og med opsætning af netbutikker, så dette ville jeg om noget kunne hente en masse gode tips fra folk mere erfarne end jeg. Som det nok fremgår tydeligt er business ikke det jeg har haft det største fokus på i mine år. Mit arbejde har altid været med produkter og salg, men man kommer kun så langt med passion alene. Jeg har en masse mennesker omkring mig med rigtig meget erfaring der producerer fantastiske produkter, og jeg selv som det ene led imellem dem. Jeg håber der er nogen der kan hjælpe lidt med at samle disse lidt flyvske idéer i noget mere konkret. Alt det bedste Kenneth Toft Mortensen |
Puha du har en lang række opgaver foran dig inden du kommer igange med at flyte, Gin, vin og oste til Danmark.
Du skal oprette et firma med alle de ting det nu kræver.
Dit firma skal godkendes til punktafgifter.
Dit firma skal godkendes til opbevaring og salg af fødevarer.
Skal du have eget eller vil du leje et lager. mener der er godkendelser til opbevaringssted der også skal opfyldes.
Du skal have styr på reglerne for Banderole til spiritus. (kan ikke huske om vin er omfattet)
Men alt muligt held og lykke med det.