Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Konkurs og underskud APS

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Nov 13
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer.

Jeg står desværre i den 'uheldige' situation at mit APS er gået i opløsning. Jeg har af personlige årsager ikke kunne håndtere det, og det har medvirket i en konkurs.

Da det sker, er der underskud på kontoerne. Banken har nu valgt at tage penge fra vores private fælles kontier, for at inddække.

Er der nogen der kan give mig lidt råd og vejledning på dette punkt, da det efter min opfattelse er dybt ulovligt at du tager penge fra vores private konti for at inddække et APS. Kontierne tilhører ikke kun mig, men også min familie.

Spydige kommentarer om at man bare kan lade være med at skylde penge frabedes.

På forhånd tak

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Du har ret i udgangspunktet, at banken IKKE må tage private penge og da slet heller ikke penge fra familie.

Ofte vil du nu nok have underskrevet en selvskyldnerkaution fra starten i banken  - det er en meget brugt standard = du hæfter personligt. 

Det med at tage fra familie lyder meget mærkeligt, med mindre det er fælles konti som du er medejer af - hvor en evt selvskyldnerkaution måske har betydning - Det vil kræve mere info om evt. fælleskonti og disses betingelser.

De må givet ikke tage fra andres konti - med mindre disse har kautioneret for, og det virker ikke til at være tilfældet - men er DU medejer, er svaret nok mere komplekst

Du kan altid bede banken om klart svar på hvorfor de tager dine private midler, så du får klart OM du har en sådan selvskyldnerkaution og har du ikke og der ikke er underskrevet andet, så tror jeg banken flytter penge tilbage, og ellers kan du gå til bankens klageansvarlige, som de skal give dig kontaktpunkter på ved anmodning

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 20:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Johns svar om kaution dækker vist fint det, du spørger om, så jeg vil blot kommentere en enkelt af dine sætninger:

Daniel Andersen:
Spydige kommentarer om at man bare kan lade være med at skylde penge frabedes.

Jeg har været meget åben om min konkurs med Tekstspot, og jeg har ikke oplevet en eneste spydig kommentar. Jeg har oplevet enkelte sagligt kritiske spørgsmål, men generelt har jeg oplevet stor empati og opbakning.

Det er ikke sjovt at gå konkurs, og det er vel de færreste, der gør det med vilje, selvom der jo også findes historier om dette. Og det er jo netop historierne om konkursryttere og svindlere, man nødig vil associeres med, når man har kæmpet for sin virksomhed og tabt. 

Jeg råder dig til at samarbejde så godt som muligt med kurator - i mit tilfælde var det rigtig nemt. 

Og så råder jeg dig til at kigge fremad, så snart du har draget de erkendelser, som følger med en krise.

God vind.

Hans

Tilmeldt 29. Nov 13
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 22:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John. Mange tak for svar. Først og fremmest, syntes du formår altid at svare kyndigt og professionelt på folks problemstillinger, så stor ros herfra.

Dernæst, kontien de har taget pengene fra tilhører mig selv, og min kæreste, da det er en omprioriteringskonti hvorpå vi har lagt vores realkreditlån om For at bygge om. Det er de overskydende penge herfra som de nu har taget størstedelen af før de har låst resten op. Pengene var tilegnet vores husprojekt.

Mine APS konti startede i en bank, blev flyttet med over til en anden bank, som så blev opkøbt af en 3 bank. Og har ikke underskrevet noget hverken i bank A, B eller C. 

Jeg må bede banken om et bevis herpå. For på nuværende, så var det politiet jeg ville have gået til og meldt den pågældende medarbejder.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:55
Hvor mange stjerner giver du? :

Politiet tager den ikke  men klag til banken og får du ikke godt svar fra filial schefen så til den klageansvarlige i banken som generelt altid tager den slags helt seriøst, da denne ellers står som taberen hvis det klages til ankenævnet

Har du aldrig kautioneret må de ikke gøre som de gør

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 29. Nov 13
Indlæg ialt: 30
Skrevet kl. 22:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans. Tak for svar.

Jeg vedkender at det kan virke meget generealiserende, men da jeg søgte råd inden jeg oprettede tråden, så var det første jeg faldt over en som ‘svinede’ den problem ramte til, med lige netop ovenstående kommentar.

Det er dog også min opfattelse at langt flere end de fleste opfører sig fagligt og personligt rigtig godt herinde, også derfor jeg søger hjælp her.

Min situation givet, så så følte jeg desværre bare den var nødvendig da jeg føler mig hårdt ramt lige nu, da denne har gjort meget ondt på hjemmefronten.

så en kort en lang, intet negativt om folkene her, kun positivt billede. Kommentaren var kun møntet på den 1‰ som kunne ødelægge mit tilbageværende humør yderligere.

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)