Selskab drives alene med lån fra hovedaktionær - f.eks 10 mio kr. lån (konvertibelt)
Projekt opgives og der har alene været udgifter for 3 mio kr
Selskabet er dermed insolvent - mangler 3 mio kr i at kunne betale hovedaktionær lånet retur
Hovedaktionær har i sit holdingselskab - via sambeskatning haft ret til sambeskatning af hele resultatet = har trukket 3 mio fra i 2018
Nu sættes selskabet marts 2019 under FRIVILLIG LIKVIDATION - og det kræver jo solvens - som der ikke er.
Jeg kan ikke lige se den løst men tænker -SPØRGSMÅL:
Hovedaktionær kunne benytte sig af den konvertible ret - men har ikke gjort det (+ 3 mdr. gået siden frivillig likvidation indledt). Hvis hovedaktionær gjorde det - ville denne så BÅDE kunne have haft fradraget for sambeskatning på 3 mio i 2018 og nu få tab på aktier = dobbelt op fradrag faktisk
Hvis hovedaktionær i stedet frafalder en del af sit tilgodehavende - de 3 mio kr - kan denne så ved frivillig likvidation få sine 7 mio kr som provenu - og stadigt beholde fradraget i holding på 3 mio for 2018 - eller ville frafald af krav på fordring 3 mio betyde, at det så blev en indtægt for driftsselskabet i 2019 - som ville give hovedaktionærs holding en indtægt til skat - i 2019 - på de 3 mio kr som hovedaktionær gav afkald på fordring for?
Jeg forstår helt enkelt ikke, hvordan man - først har det fulde fradrag for tabet i drift for 2018 - 3 mio og så kan benytte en frivillig likvidation til noget fornuftigt - uden at miste fradraget for tabet man udnyttede i 2018
Jeg forstår, at en konvertering med efterfølgende konkurs ville give holding fradrag for tabet i aktieindkomst - men ikke hvordan man kan fixe det via frivillig likvidation?? Selskabet har revisions pligt - og er troværdig nok revisorselskab - mens jeg ikke er voldsomt imponeret af den advokat der er frivillig likvidator (baseret på andre forhold) Jeg mener ikke slut regnskab fra frivillig likvidation længere offentliggøres.
vh John Hannover
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
Selskab drives alene med lån fra hovedaktionær - f.eks 10 mio kr. lån (konvertibelt)
Projekt opgives og der har alene været udgifter for 3 mio kr
Selskabet er dermed insolvent - mangler 3 mio kr i at kunne betale hovedaktionær lånet retur
Hovedaktionær har i sit holdingselskab - via sambeskatning haft ret til sambeskatning af hele resultatet = har trukket 3 mio fra i 2018
Nu sættes selskabet marts 2019 under FRIVILLIG LIKVIDATION - og det kræver jo solvens - som der ikke er.
Jeg kan ikke lige se den løst men tænker -SPØRGSMÅL:
Hovedaktionær kunne benytte sig af den konvertible ret - men har ikke gjort det (+ 3 mdr. gået siden frivillig likvidation indledt). Hvis hovedaktionær gjorde det - ville denne så BÅDE kunne have haft fradraget for sambeskatning på 3 mio i 2018 og nu få tab på aktier = dobbelt op fradrag faktisk
Hvis hovedaktionær i stedet frafalder en del af sit tilgodehavende - de 3 mio kr - kan denne så ved frivillig likvidation få sine 7 mio kr som provenu - og stadigt beholde fradraget i holding på 3 mio for 2018 - eller ville frafald af krav på fordring 3 mio betyde, at det så blev en indtægt for driftsselskabet i 2019 - som ville give hovedaktionærs holding en indtægt til skat - i 2019 - på de 3 mio kr som hovedaktionær gav afkald på fordring for?
Jeg forstår helt enkelt ikke, hvordan man - først har det fulde fradrag for tabet i drift for 2018 - 3 mio og så kan benytte en frivillig likvidation til noget fornuftigt - uden at miste fradraget for tabet man udnyttede i 2018
Jeg forstår, at en konvertering med efterfølgende konkurs ville give holding fradrag for tabet i aktieindkomst - men ikke hvordan man kan fixe det via frivillig likvidation?? Selskabet har revisions pligt - og er troværdig nok revisorselskab - mens jeg ikke er voldsomt imponeret af den advokat der er frivillig likvidator (baseret på andre forhold) Jeg mener ikke slut regnskab fra frivillig likvidation længere offentliggøres.
vh John Hannover
Husk på hovedaktionær og holdingselskabet er to forskellige juridiske personer og skal derfor behandles skattemæssigt særskilt.
Bare en lille bemærkning - hvis man ser bort fra muligheden for selv at styre hvornår udbytte udloddes, er dit scenarie er jo ikke anderledes end en overskudssituation (bare med omvendt fortegn)
Hovedaktionær har skudt 10 mio. ind i et selskab og får kun 7 mio. tilbage! Det giver et tab på 3 mio. Om han benytter sig af den konvertible ret eller ej er irrelevant, tabet er jo det samme; bare enten på et lån eller på anparter.
Holdingselskab (tilbageværende selskab i sambeskatningen) har et underskud på 3 mio. - Det skal jo vel at mærke udnyttes til modregning i et overskud for at have nogen værdi.
I forhold til konvertering med efterfølgende konkurs - hvorfor skulle man vælge den løsning? Hvis man et selskab man ved der skal lukkes ned, så har man jo netop en frivillig likvidation til samme formål.
At man skattemæssigt behandler en likvidation på samme måde som konkurs er jo netop for at undgå der spekuleres i mellem løsningerne.
forhold til konvertering med efterfølgende konkurs - hvorfor skulle man vælge den løsning? Hvis man et selskab man ved der skal lukkes ned, så har man jo netop en frivillig likvidation til samme formål.
Jeg manglede en del i forklaringen. Det er Holding der er långiver - af det konvertible. Det er holding som har den fulde sambeskatning og har fået fradrag for 3 mio i 2018
Hvis drift så lukkes - fordi holding (og hovedaktionær) nedlægger et projekt der alene har haft udgifter - disse 3 mio - ved frivillig likvidation - så er drift jo insolvent med 3 mio - indtil holding evt nedsætter sit krav med samme 3 mio i en helt frivillig beslutning om at tage tabet - og kun have haft udgifter med momsfradrag i drift og skattefradrag i holding - uden nogensinde at få mulighed for indtægter.
Hvis holding giver sit drift frihed for gælden på 3 mio - sker det så uden at det i princip er et tilskud til drift- som jo så udligner det underskud drift havde? Med andre ord - går denne gældsfrigivelse der flytter fra insolvent til solvent - uden om driftsresultatet for det år, hvor gælden blot eftergives?
vh John H
6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER
forhold til konvertering med efterfølgende konkurs - hvorfor skulle man vælge den løsning? Hvis man et selskab man ved der skal lukkes ned, så har man jo netop en frivillig likvidation til samme formål.
Jeg manglede en del i forklaringen. Det er Holding der er långiver - af det konvertible. Det er holding som har den fulde sambeskatning og har fået fradrag for 3 mio i 2018
Hvis drift så lukkes - fordi holding (og hovedaktionær) nedlægger et projekt der alene har haft udgifter - disse 3 mio - ved frivillig likvidation - så er drift jo insolvent med 3 mio - indtil holding evt nedsætter sit krav med samme 3 mio i en helt frivillig beslutning om at tage tabet - og kun have haft udgifter med momsfradrag i drift og skattefradrag i holding - uden nogensinde at få mulighed for indtægter.
Hvis holding giver sit drift frihed for gælden på 3 mio - sker det så uden at det i princip er et tilskud til drift- som jo så udligner det underskud drift havde? Med andre ord - går denne gældsfrigivelse der flytter fra insolvent til solvent - uden om driftsresultatet for det år, hvor gælden blot eftergives?
vh John H
Når både giver og tager i forhold til gældseftergivelsen er en del af samme sambeskatningskreds så er den neutral. Og i øvrigt betyder det i praksis ikke noget om der er tale om et konvertibelt lån eller ej, for man kan jo lave gældseftergivelsen som et skattefrit koncerntilskud fra holding til drift.
Fakta er at sambeskatningskredsen har et tab på 3 mio, om så tabet er i drift eller holding er i praksis uden betydning.